”Det kan opleves lidt som om, man er et dyr i zoologisk have”

Da Moussa Mchangama skal beskrive sig selv som mand, lægger han ud med at sige, at der er to ting, der særligt definerer ham og hans forståelse for maskulinitet: For det første at hans hudfarve er brun, og for det andet at han er queer, idet han er homoseksuel. På den måde er han allerede en del af to minoritetsgrupper i Danmark, hvor de fleste ellers er hvide og heteroseksuelle.

De to kendetegn præger og har præget hans tilværelse, og de farver naturligt nok også hans fortælling om, hvad det vil sige at være mand, når han ikke oplever at passe i en normativ boks om ’en rigtig mand’ i Danmark.

”At jeg er noget andet på mange måder med min hudfarve, seksualitet og måde at være på, betyder, at jeg har været nødt til at tage stilling til mig selv og min maskulinitet mange gange. Jeg vil faktisk sige, det er noget, jeg tager stilling til hver dag,” siger Moussa Mchangama.

Moussa Mchangama arbejder til daglig som medstifter af rådgivningsvirksomheden In futurum, der rådgiver om bæredygtighed i design- og livsstilsbrancherne. Han fortæller om sin måde at være ham på som led i KVINFOs kampagne #mandpåmangemåder, som ruller i anledningen af Den internationale mandedag, der finder sted den 19. november 2019. Kampagnen er sat i værk, fordi forskning viser, at mænds problemer med for eksempel at tage til lægen, komme godt ud af en skilsmisse eller håndtere livet, når det gør ondt, er tæt forbundet med hårde maskulinitetsnormer. Kravene til at være ’en rigtig mand’ er så skrappe – og alternativerne så få – at når mænd har alvorlige problemer, går de oftere helt ned. Eksempelvis begår langt flere mænd end kvinder selvmord.

En anden slags mand

Der er sikkert mange mænd, der ikke synes, de passer i en stereotyp fremstilling af, hvad det vil sige, at være ’en rigtig mand’, men muligvis er der en del, der alligevel definerer sig ud fra en normativ idé om, om de lever op til visse krav. Har de succes på studiet eller arbejdet? Stiger de i graderne og bliver chefer? Har de magt til at tage beslutninger? Får de sagt, hvor bordet skal stå?

”Jeg oplever, at de normative narrativer er utroligt skadelige. Hvis vi kigger på historien, så har mænd, især hvide mænd, styret rigtig meget, skabt rigtig meget og smadret rigtig meget og undertrykt rigtig mange i processen. Hvis vi skal skrive en anden historie for fremtiden, skal vi også skrive rollen for mænd om. En bestemt slags mandetype har været skaber og drivkraft bag velstand. Men den velstand er også skabt på en bekostning. Både i forhold til klima, køn, arbejdere i hele verden, kvinder og minoriteter og alle andre, der ikke har passet ind i et hvidt, maskulint verdensbillede – hvis vi skal generalisere,” siger Moussa Mchangama.

Han er med på, at han taler på et makroniveau, og at det måske kan være lidt svært at relatere til, hvor man som individ skal placere sig i sådan en udmelding. Selv er han også så at sige bare en dreng, der voksede op lidt uden for Roskilde, men som lige før niende klasse flyttede til København, hvor der var flere forskellige mennesker at spejle sig i, der mindede mere om ham.

”Men jeg oplever absolut ikke, det er et frit land eller en fri by. Men det gav mig mulighed for at gøre noget andet og møde nogle andre, da jeg flyttede til København,” siger Moussa Mchangama.

Siger fra

Men det er særligt i Danmark og Skandinavien, at Moussa Mchangama oplever at stå ud som en anden slags mand end den gængse. Samfundene er mindre multietniske end i andre europæiske lande. Han oplever aldrig at blende helt ind. Tværtimod: Han oplever at stikke ud hver dag.

”Det kan opleves lidt som om, man er et dyr i zoologisk have,” siger han.

Folk stiller spørgsmål om hans seksualitet, om at være brun, om hvor han kommer fra. I hans egen udlægning skal han nærmest kunne svare på, hvorfor han ikke er hvid.

”Derfor har jeg skullet lære, at jeg ikke er sat i verden for at svare på menneskers spørgsmål. Jeg vil have friheden til at bestemme, om jeg vil svare – og svare når jeg har lyst,” siger Moussa Mchangama.

Stik modsat sine oplevelser i dagligdagen har han sjældent følt sig set på TV og i film eller magasiner. Her har der længe ikke eksisteret en mand som ham – der var kun masser af ’rigtige mænd’ med hvid hud og traditionelle roller.

”Det gjorde, at jeg har levet i et mærkeligt modsætningsforhold, hvor jeg i nogen sammenhænge var oversynlig og i andre sammenhænge usynlig,” siger Moussa Mchangama.

Når han går på gaden, er han bevidst om, hvordan hans hudfarve og seksualitet kan gøre ham udsat. Og at der er større sandsynlighed for, at politiet lægger mærke til ham, fordi han er mand og mørk. Omvendt ved han også, at han ikke ligner en typisk kriminel, og han har bevidst arbejdet for at uddanne og skabe et stærkere fundament for sin position i samfundet.

”På den måde er jeg meget heldigt stillet. Og jeg har også tænkt meget over, at bare det, at jeg er mand og ikke kvinde, giver mig nogle fordele,” siger Moussa Mchangama.

Koblingen mellem på den ene side at være mørk og queer men også mand og ciskønnet – hvilket vil sige, at han identificerer sig med det

mandlige køn, han blev tildelt ved fødslen – gør, at han ser sig selv som både anderledes og privilegeret. Han oplever, at den position har givet ham plads til at have den personlighed som mand, som han har nu, hvor han ikke oplever at skulle være en ’rigtig mand’, for den boks har han aldrig passet i, da han ikke er hvid og hetero.

”I dag priser jeg mig lykkelighed for min ’andethed’. Jeg tror, jeg skulle have arbejdet endnu mere for at være den mand, jeg er, hvis jeg ikke havde været queer og brun, fordi det at stikke ud fra starten har gjort det lettere aldrig at skulle passe ind i stereotypen for at være ’en rigtig mand’,” siger Moussa Mchangama.

Det er sket på en bekostning af oplevelser med vold og verbale overfald. At blive bedt om at skride hjem til ”hvor han kommer fra” og at skulle argumentere for, at hans land er Danmark.

”Men de oplevelser gør, at jeg i dag er meget opmærksom på, at jeg findes,” siger Moussa Mchangama.

En ny slags stor kanon

Både privat og på arbejdet er Moussa Mchangama også bevidst om, hvem andre møder, når de møder ham. Det er især i forhold til kvinder.

For han mener, at mænd har så mange fordele i verden, og dem skal man som mand være bevidst om, når man går ind i et rum og møder andre, mener han. For man har et ansvar for at være med til at udligne underlagte forskelle mellem køn.

”Jeg vil ikke være sådan en mand, der forklarer dem, hvordan verden hænger sammen eller tager ordet for at fortælle dem noget, de allerede ved…” siger han og stopper sig selv, ”arh, det kan godt være, jeg alligevel gør det nogle gange,” griner han.

”Min pointe er, at jeg tænker meget over det, og jeg føler mig ikke selv tilpas i et miljø, der er domineret af, hvad, jeg synes, er meget ’mandeagtigt’, hvor man skal give udtryk for, hvor meget man arbejder, og hvor det handler om at arbejde så meget som muligt og tjene sindssygt mange penge og være Karl Smart-agtige typer,” siger han.

Han vil hellere kunne leve som en, der skaber rum for nærhed, tillid og omsorg. Han lever mere efter spørgsmål som: Føles det her rigtigt? Er det noget, han har lyst til at gå efter eller opsøge? Han beskriver det som en mere intuitiv måde at leve på.

”Der er masser af mennesker, der er sat i verden for at være nogle store kanoner og tjene penge. Jeg vil gerne være noget andet. Og hvis jeg skal være en stor kanon, så skal det være for at give plads til dét.”