Direktør i Kvinfo: Fordi den ene part frikendes, betyder det ikke, at den anden part lyver

Når voldtægtssager debatteres i offentligheden, ender det alt for ofte med nem og grim victim blaming.

»Hun bruger voldtægt for at dække over, at hun var sin mand utro«. »Der er altså kvinder, der lægger op til samleje og så bagefter fortryder, så derfor trækker de voldtægtskortet«.

Citaterne er kommentarer på Facebook, og de er skrevet efter, at TV 2 viste en udsendelse og Politiken bragte en Kronik om en konkret voldtægtssag. Den anklagede blev frikendt i 2018.

Vi respekterer naturligvis rettens afgørelse. Respekt for retssystemet kræver imidlertid også, at vi respekterer, at når den ene part er frikendt, betyder det ikke, at den anden part lyver. Det eneste, vi som udenforstående med sikkerhed kan vide, er, at retten i den konkrete sag ikke fandt, »at det uden for enhver rimelig tvivl er bevist« (citat fra dommen), at der er tale om en voldtægt.

Lyver kvinden? Nærmere tværtimod: Hun »har igennem hele sagens efterforskning afgivet en detaljeret og sammenhængende forklaring om episoden. Hendes forklaring underbygges af de objektive beviser i sagen«, står der sagens dokumenter. Vi skal holde os fra nem (og grim) victim blaming.

En undersøgelse fra EU-Kommissionen i 2016 viser, at 23 procent af danskere mener, at offeret ofte opdigter eller overdriver påstand om misbrug eller voldtægt. En dansk undersøgelse (desværre er den nyeste tilbage fra 2009) viser, at det faktiske tal for falske anklager i voldtægtssager er 7,3 procent.

I en tredjedel af disse sager bliver den anklagede dømt. EU-undersøgelsen viser også, at 17 procent mener, at sex uden samtykke kan retfærdiggøres i visse tilfælde, for eksempel hvis man er gået med gerningspersonen hjem.

’Du er selv ude om det’-argumentationen er i vild vækst i kommentarsporene til den konkrete sag og kan sammen med beskyldninger om falsk anmeldelse afskrække endnu flere fra at anmelde voldtægt. Det er ingen tjent med. Voldtægt er en alvorlig forbrydelse, og i forvejen afholder alt for mange voldtægtsofre sig fra at gå til politiet. I 2019 modtog politiet 1.662 anmeldelser for voldtægt eller voldtægtsforsøg, men Det Kriminalpræventive Råd vurderer, at det reelle antal voldtægter sidste år var mindst 6.700.

Til efteråret fremlægger regeringen sit forslag til en ny voldtægtsbestemmelse, baseret på samtykke. Det er godt, for det giver alle pligt til at sikre sig, at den anden har lyst til samleje.

Loven bør styrke vores personlige frihed og seksuelle selvbestemmelse, og den bør gøre op med gamle forestillinger, som mistænkeliggør voldtægtsanmeldere og bortforklarer voldtægt.

Derfor bør den nye lov, som Straffelovrådet også skriver, slå fast, at »flirtende adfærd eller det forhold, at den ene part er gået med den anden part hjem, ikke i sig selv kan anses som en seksuelt betonet optakt til samleje«.