”Det store depressionsshow”

Da Mads Holm tilbage i 2016 for første gang gik på scenen med stand-up showet ”Det store depressionsshow”, var det kun et år efter, at han fik stillet diagnosen depressiv. Han vidste på dette tidspunkt ikke, hvilke reaktioner han ville få fra omverden.

”Det var lige så meget for min egen skyld at lave showet end at sætte fokus på det. Det var først bagefter, det gik op for mig, hvor mange der kunne relatere til emnet. Det var en hjælp for nogle, at der blev lavet sjov med det.”

Selv om han taler om showet som hans egen måde at bearbejde depressionen på, vækkede det stor interesse fra omverden. Mads Holm mener, at succesen skyldes, at tiden var inde til at sætte fokus på, hvordan det er at leve med en depression tæt inde på livet.

Ifølge psykiatrifonden udvikler hver sjette dansker syptomer på depression. Dette kan være en af årsagerne til, at showet blev en succes, fordi der er så mange, der kan identificere sig med de udfordringer depression kan medføre.

Blå bog

Navn: Mads Holm

Alder: 28

Beskæftigelse: Standup komiker. Vinder af Talentprisen 2019 ved Zulu Comedy Galla

Shows: “Det STORE Depressionsshow” og “Jagten På Løkken”

Jomfru

Anderledes blev reaktionen, da Mads Holm kom i medierne, fordi han i lang tid, gennem sit virke som komiker var åben omkring, at han var jomfru i en sen alder. Han fortæller, at det var omverdens tilgang til hans jomfruskab, der undrede ham mest.

”Depressionen var et tabu, som folk følte, der var behov for at snakke om. Reaktionerne på jomfru-tingen var en helt anden. Det var særligt mænd, der var uforstående i forhold til, hvorfor jeg ikke havde haft sex. Jeg tror, de fleste mænd ser sex som et statussymbol og derved som et succeskriterie for det at være mand.”

Hans åbenhed omkring jomfruskabet, skabte senere opmærksom ved offentligheden og i medierne.

”Jeg har aldrig tænkt på, at det, at jeg var jomfru, kunne skabe opmærksomhed i offentligheden. Det var først sidste år, da DR3 lavede programmet ”Jomfruernes klub”, at medierne fik interesse for det. Jeg blev spurgt om jeg ville deltage i programmet, men takkede nej. Det blev for klichefyldt i forhold til det at være jomfru.”

Han fortæller, at han er overbevidst om, at der sikkert er mange, der opfatter ham som mindre maskulin fordi han i en lang periode fravalgte sex. Selv har Mads Holm aldrig sat lighedstegn mellem det at være jomfru og hans værdi som mand.

Maskulinitet og femininitet er kassetænkning”

Mads Holm fremhæver, at det er hans refleksioner over både hans depression og hans status som jomfru der har gjort, at han hviler i sin situation i dag. Det er vigtigt for ham, at hans person ikke bliver defineret ud fra det, man ofte kategoriserer som traditionelle mandeegenskaber.

”Jeg tror, det er en kasseting. Om du er maskulin eller feminin, det er endnu et adjektiv, som vi sætter på folk, fordi det er nemmere at forholde sig til. Det med min mødom eller depression er en så lille del af min kasse, at det ikke siger noget om mig som person. Jeg har mange maskuline og mange feminine kvaliteter. Skal jeg så tælle dem for at finde ud af, om jeg er maskulin? Det gider jeg ikke bruge min tid på.”

Han fremhæver, at han føler sig meget heldig i forhold til den tid og det samfund, han lever i. Han er klar over, at hans generation spiller en rolle i forhold til, hvor frisindet man kan være, hvis man ønsker bryde de traditionelle kønsstereotyper.

#mandpåmangemåder

KVINFOs kampagne #mandpåmangemåder ruller i anledningen af Den internationale mandedag, der finder sted den 19. november 2019. Den fokuserer vi på, for at eliminere de eksisterende skrappe normer for, hvad det vil sige at være ‘en rigtig mand’.

Vi har samlet viden, personhistorier og fakta om at være mand i Danmark i 2019 – du skal bare klikke her for at få det fulde overblik.

Det er dage som Den internationale mandedag, der skal være med til at rykke på vores forståelse af maskulinitet, fortæller Mads Holm. Han mener, at den store udfordring i dag er at gøre det nemmere for det enkelte menneske at sammensætte sin egen kasse med de værdier, som vedkommende kan identificere sig med. For at dette kan ske, skal der sættes fokus på at gøre rammerne mere flydende.

”Maskulinitet og femininitet er med til at opdele menneskelige værdier i to kategorier. Det sætter folk i kasser, som de skal kæmpe sig ud af. De bliver sat i forbindelse med nogle værdier, som ikke stemmer overens med deres selvbillede. Jeg tror, man skal kigge ned i de to kasser og se, hvilke værdier man som menneske godt kan lide at arbejde med.”