Klimakrisen afslører sandheden om vores vaner

Klimakrisen viser med al tydelighed, at verden, som vi kender den, hverken kan blive ved eller slår til i længden.

Verdensmålene fordrer nye vaner og adfærd i det hele taget, og med klimaet er det helt tydeligt og meget konkret: Vi ser krisen udfolde sig foran os med dele af verden, der ligefrem går i brand.

Det er anskuelsesundervisning, der batter, og midt i al dramatikken skylder vi på sin vis klimakrisen tak for at tale med så store bogstaver om det presserende behov for handling og forandringer.

For der er også ild i andre områder. I Kvinfos perspektiv, der har ligestilling og mangfoldighed som omdrejningspunkt, er det indlysende, at vi ikke har en bæredygtig samfundsmodel, når vi med stereotype opfattelser af køn fortsat begrænser hinandens frie udfoldelse.

Vi skal skabe forandringer, der sætter alle højt efterspurgte talenter fri. Og der er meget at komme efter. Ifølge Verdensbanken gemmer ligestilling på et økonomisk potentiale på svimlende 160.000 milliarder dollar.

Man behøver dog ikke nøjes med at tale pengesprog for at gøre det tydeligt, at ligestilling er et centralt emne for fremtidig bæredygtighed.
Når det handler om krige og konflikter, så viser internationale undersøgelser, at når kvinder er en del af fredsprocessen, er der ikke kun større chance for, at processen lykkes (35 procents større chance), freden kommer også til at holde i længden.

Hvad sker der, når ligestilling nedprioriteres?

Danmark kan bryste sig af at vise vejen internationalt i det arbejde, der er beskrevet i FN’s Sikkerhedsråds resolution 1325 om Women, Peace and Security.

Modsat holder vores forsvar foreløbig fast i strukturer, der gør, at kvinder ikke kan være med på lige fod med mænd. En igangværende undersøgelse af arbejdsmiljøet er så utilstrækkeligt udformet, at den risikerer at skjule problemer med seksuel chikane og overgreb i stedet for at afdække det.

I det nære, praktiske liv ser vi også, hvad der sker, når ligestilling og mangfoldighed bliver nedprioriteret eller helt glemt. I Danmark lever mænd dårligere og kortere end kvinder, og det har blandt andet at gøre med vores snævre forestilling om, hvad det vil sige at være mand.

Omvendt har kvinder 47 procent større risiko end mænd for at komme alvorligt til skade i biluheld. Simpelthen fordi sikkerhedsudstyr er designet med mænds kroppe som standard.

I it-fagene, hvor vores fremtid designes, er der udbredt mangel på mangfoldighed, og vi risikerer derfor, at vores ubevidste bias videreføres i algoritmer til stor skade for nødvendige forandringer.

Eller sagt på en anden måde: Et er det skøre i at gå glip af talent, ideer og perspektiver på grund af manglende ligestilling. Men i det større billede er det vores samfunds bæredygtighed, vi svigter.

Det er den alvor, som klimakrisen viser os – og som vi selvfølgelig skal lade os inspirere af i arbejdet med alle verdensmålene.