DEBAT: Med sit nye navn, Køn – Gender Museum Denmark, sætter Kvindemuseet i Aarhus streg under, at alle er velkomne indenfor til at blive underholdt og klogere på, hvordan ideer om køn former os, og om den ligestilling, vi holder højt som en dansk kerneværdi. Alligevel har navneskiftet skabt omfattende debat. Problemet er åbenbart, at det udvisker kønnenes betydning og udrydder “han” og “hun”.
Debatindlæg bragt i Århus Stiftstidende den 11. januar 2021.
Af Henriette Laursen
Direktør, KVINFO
I Kvinfo følger vi debatten med nogen undren. Vi var der selv, da vores bogstavkombination flyttede sig fra at stå for “noget med kvinde” til at betyde “køn, viden, information og forskning”. På samme måde har kvindeforskning ændret navn til kønsforskning.
Det har i nyere tid ikke givet anledning til større sværdslag. Selvfølgelig ikke. For køn som begreb favner os alle, og det er netop det, vi og forskerne og også gerne museet i Aarhus skal gøre. For min skyld kan vi sagtens have et kvindemuseum. Et navn må gerne afspejle en institutions historiske baggrund, og som nogle kritikere siger, er kvinders betydning i historien langt fra tilstrækkelig belyst. Men museet Køn har jo heller ikke tænkt sig at holde op med at tage udgangspunkt i kvindehistorie, skriver de.
Museet tager fat i noget vigtigt: Samspillet mellem køn har afgørende betydning for ligestilling. Nogle opfatter det desværre stadig som et spørgsmål om kvinder. Vi har mere end nogensinde brug for at invitere alle med ind i arbejdet for at opnå ligestilling.
En åbenlys udfordring er de alt for snævre rammer for, hvad det vil sige at være mand. Kvinfo har for nylig markeret den internationale mandedag ved at sætte fokus på udsatte mænd, der har svært ved at bede om den hjælp, de har brug for, fordi det er tabu, pinligt og – ja – umandigt. Fordi “rigtige mænd” ifølge en fasttømret, skadelig og gammeldags idé ikke skal vise sårbarhed eller svaghed. Vi skal de forestillinger til livs, for de er en del af grunden til, at vi helt på bunden af vores samfund finder flest mænd.
Vi har i det hele taget brug for kønskategorier, der flyder meget mere, end de gør nu. Ikke for at udviske kønnene, som nogle forestiller sig. Men fordi køn handler om os alle sammen og for eksempel også favner de mennesker, som ikke er tilpas i en af de to binære kategorier. Og de har ved Gud brug for mere plads.
Vores nuværende og begrænsende forestillinger om køn har betydning for adskillige dele af vores liv og samfund. For eksempel vores stærkt kønsopdelte arbejdsmarked. Det giver sig selv, at vi som samfund ikke udnytter vores menneskelige ressourcer godt nok, når mange brancher kun rekrutterer fra halvdelen af befolkningen. På samme måde er spørgsmålet om køn også et element og en del af løsningen i andre aktuelle samfundsdagsordener som migration, sundhed og klima.
Det går derfor ikke, at vi holder fast i ét eller højst to køn. Museet i Aarhus fortæller ligefrem, at det gamle navn skræmte mænd væk. Vi skal gøre det modsatte: Byde alle velkomne. Det er det mest venlige og rimelige, og det er samtidig den bedste opbakning til vores fælles værdi om ligestilling.
Når museet nu skifter navn fra Kvindemuseet til et, der rummer kønnenes kulturhistorie, er det for mig at se en udstrakt hånd, der inviterer alle indenfor.