Ligestilling skal skabes i folkeskolen

Gamle, forældede kønsidealer begrænser vores børn og påvirker dem langt ind i deres voksen- og arbejdsliv. Derfor starter arbejdet for ligestilling i folkeskolen. Allerede som små børn får vi grundlagt mange af de idealer for køn, som er med til at begrænse os gennem hele livet.

Fra en tidlig alder møder vi forventninger om, at piger er gode til at sidde stille og koncentrere sig. Drenge får at vide, at de har for meget krudt i røven, men ofte naturligt dygtige til naturfag og matematik. Sådanne forestillinger påvirker vores børns trivsel, men også deres interesser og udvikling af kompetencer. Dermed får de indflydelse på børnenes senere valg af uddannelse og arbejde.

Vi ved fra dansk og international forskning, at lærere og pædagoger behandler drenge og piger forskelligt. Internationale PISA-undersøgelser viser, at kønsstereotype holdninger blandt elever og lærere medfører større forskel på præstationerne mellem drenge og piger.

I Danmark kan vi se, hvordan pigers interesse for naturvidenskab og teknologi falder markant gennem skoletiden. Omvendt har studievejledningen haft tendens til at tillægge drenge egenskaber, der passer til traditionelle mandefag. Forventninger om, at piger præsterer bedst på områder som omsorg, pleje og undervisning, mens drenge opfattes som bedst til tekniske, talbaserede og håndværksmæssige fag er med til at give Danmark det mest kønsopdelte arbejdsmarked i Norden.

Nogle vil hævde, at sådan er det bare. De siger, at biologien sætter sine begrænsninger. Men biologiske argumenter for, at kvinder og mænd skulle være forudbestemte for specifikke erhverv er gennem mange år konsekvent blevet tilbagevist. I dag ved vi, at kvinder godt kan studere, selvom de har menstruation og uden at miste fertiliteten. Så lad os holde op med at bruge biologien til at bortforklare uligheder.

Vi har åbnet arbejdsmarkedet for kvinder. Og vi har givet mænd mulighed for at spille en mere aktiv rolle som forælder – også i forhold til de mindste børn. Men vi er stadig langt fra i mål. Hvis vi altså kan blive enige om, at vores børn og unge skal have lige muligheder, uanset deres køn. Fakta er, at der gennem de seneste 20 år er sket meget få ændringer i det kønsopdelte uddannelsesvalg i Danmark.

Det er ærgerligt, fordi det påvirker menneskers løn, arbejdsforhold og karriere. Men som samfund går vi også glip af noget af den mangfoldighed, som forskning viser skaber bedre trivsel på arbejdspladserne, bedre produktudvikling og bedre økonomi.

I KVINFO har vi tre forslag til, hvordan folkeskolen kan give vores børn bedre muligheder for at udfolde sig, uanset køn. Først og fremmest kan vi med fordel bruge de nordiske erfaringer. Danmark er det eneste nordiske land, hvor skoler ikke er forpligtet til at modvirke kønsstereotyper. Skoleloven bør fremover sikre, at vi arbejder for ligestilling allerede i folkeskolens mindste klasser.

Derudover skal viden om køn ind på læreruddannelsen: Det kan være gennem indførelsen af et fagmodul med inspiration fra pædagoguddannelsens modul ’Køn, seksualitet og mangfoldighed’ og normkritisk undervisning bredt i alle fag.

Til sidst foreslår vi et bredt samarbejde mellem faglige organisationer og folkeskolen, hvor den forskning, der faktisk findes om køn, bringes i spil i folkeskolen. I Danmark bør alle børn og unge have lige muligheder for at udfolde deres talenter og evner. Sådan vil de bedst kunne trives som børn. Og sådan vil de få det bedste arbejdsliv.