Marokko
KVINFOs aktiviteter i Marokko
Marokko er KVINFOs ældste programland, hvor det første pilotprojekt blev sat i gang i 2006. Siden da er en række projekter vokset til et program med adskillige partnere, herunder NGO’er, kvinderettighedorganisationer, jurasektore, forskningsinstitutioner og ministerier.
Udfordringer
Marokko betragtes som et af de mest stabile lande i den arabiske, nordafrikanske region med et aktivt civilsamfund, og ikke mindst i forhold til kvinderettigheder. Landets familielovgivning, der stammer fra 1957 og regulerer blandt andet ægteskab, skilsmisse, arv og forældreret, bliver jævnligt debatteret. Den seneste reform af familieloven skete i 2004, og reformen betød en styrkelse af kvinders rettigheder på en række områder: Kvinder fik ret til at kræve skilsmisse og opnåede forældremyndighed over deres børn, lavalderen for ægteskab blev hævet til 18 år, (om end ægteskaber med mindreårige stadig er tilladt med samtykke fra en dommer) og flerkoneri blev begrænset (dog ikke forbudt). Selvom reformen generelt har styrket kvinders rettigheder er der dog stadig en række mangler i forhold til at føre den vedtagne lovgivning ud i livet.
Under de folkelige opstande i 2011 gik tusinder af marokkanere på gaden for at protestere imod regimet. Kong Mohamed VI reagerede prompte med en grundlovsreform, hvori han blandt andet gik med til at overdrage en del af sine magtbeføjelser til en demokratisk valgt premierminister. Protesterne tonede ned, og et valg blev afholdt i november 2011 med sejr til en islamisk regering under ledelse af partiet Justice and Development Party (PJD).
Grundlovsreformen indførte også nogen grad af øget kønsligestilling i form af politiske og civile rettigheder til kvinder, men dele af implementeringen synes de facto at modarbejde lovtekstens indhold og formodede hensigt.
Økonomisk deltagelse
En reform af arbejdsloven har også betydet fremgang på ligestillingsområdet. Reformen indeholder blandt andet en kriminalisering af sexchikane på arbejdspladsen samt decideret forbud mod kønsdiskrimination i forhold til ansættelse og løn. På trods af disse positive tiltag er kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet fortsat lav sammenlignet med mænds. De fleste erhvervsaktive kvinder er koncentreret i servicesektoren og i manufaktur, landbrug og den uformelle sektor.
Et stigende antal kvinder har valgt at ernære sig som selvstændige erhvervsdrivende i løbet af de seneste år, som en alternativ beskæftigelsesform. På trods af et højt uddannelsesniveau og reel erhvervserfaring er kvindelige iværksættere til stadighed udsat for diskrimination fra finansielle institutioner – for eksempel når det gælder muligheder for at optage lån. I de landlige områder er kvinder fortsat primært beskæftiget i landbruget, som er den eneste sektor, hvor flere kvinder end mænd er beskæftiget. Desuden er Marokko et af de få lande i verden, hvor forskellen på den mandlige og kvindelige andel af analfabeter er vokset siden 1970. Dette er også et forhold, der begrænser kvinders beskæftigelse.
Juridisk status
En bemærkelsesværdig ændring i marokkansk lovgivning skete i januar 2014, med annulleringen af artikel 475 af straffeloven. Det er en artikel, som lader voldtægtsmænd gå fri for retsforfølgelse, hvis de gifter sig med deres mindreårige offer. Ændringen skete i slipstrømmen på den såkaldte Amina Filali-sag, som blev kendt både i Marokko og internationalt. Den 16-årige Amina Filali begik selvmord, efter at hun var blevet tvunget til at gifte sig med sin voldtægtsmand, hvilket afstedkom massive protester fra såvel det marokkanske civilsamfund som internationalt, og altså i sidste ende en lovændring.
Marokko ratificerede CEDAW-konventionen i 1993 med forbehold for artikel 2,9,15 og 16 – forbeholdene blev trukket tilbage i 2008, men Den Valgfri Protokol er ikke ratificeret.