Partnerskab i alle projekter

KVINFO arbejder enten i direkte eller strategiske partnerskaber med civilsamfundsorganisationer, netværk af civilsamfundsorganisationer offentlige institutioner, private virksomheder, fagforeninger, religiøse institutioner, medier og akademiske institutioner i Danmark, Mellemøsten og Nordafrika. Partnerskaberne er baseret på fælles værdier og et fælles, langsigtet mål om at opnå mere ligestillede samfund; i tråd med gældende internationale forpligtelser omkring kønsligestilling (Verdensmål 5), menneskerettigheder (UPR) og kvinders rettigheder (CEDAW).

Formålet med KVINFOs partnerskabstilgang er at arbejde så effektivt og bæredygtigt som muligt med et emne, der er så komplekst som ligestilling og rettigheder. Således er udførelsen af de enkelte projekter i langt de fleste tilfælde drevet af lokale partnere. Lokale partnere vil som oftest være i tættere kontakt med de tiltænkte målgrupper for et givent projekt, og lokale partnere er bedst rustet til at tilpasse projektet de specifikke behov, de aktuelle omstændigheder og kontekst. Og styrkelse af lokal kapacitet til at fremme ligestilling gør arbejdet mere bæredygtigt på sigt

Gennem partnerskaber styrker KVINFO synergien i og rækkevidden af projekterne. Partnerskabstilgangen er grundlæggende for vores arbejde for at opnå fælles, bæredygtige resultater, for at udnytte ressourcer bedst muligt for at minimere dobbeltarbejde og ikke mindst for at maksimere ejerskabet til projekterne.

KVINFO lægger vægt på tillid, samarbejde, fleksibilitet og ansvarlighed som grundlæggende værdier, der styrker partnerskaber.

Der foretages jævnligt og løbende tilsyn med og evaluering af projekternes relevans, effektivitet og effekt.

Se liste over KVINFOs aktive partnerskaber 2017-2022