Tunesien

KVINFOs AKTIVITETER I TUNESIEN

KVINFO har arbejdet med programmer i Tunesien siden 2011.

Tunesien bliver ofte fremhævet som det gode eksempel på et arabisk land, som har undergået en succesfuld revolution på vej mod demokrati, og tillige som den mest progressive arabiske nation, når det kommer til ligestilling. Således var Tunesien også før revolutionen i 2011 kendt for at være foregangsland på ligestillingsområdet. Helt tilbage fra den tunesiske uafhængighed i 1956 indførte den tunesiske landsfader, Habib Bourgiba, omfattende socialreformer, der også berørte områder som familieplanlægning og kvinderettigheder. Sidstnævnte førte blandt andet til forbud mod flerkoneri, lettere adgang til skilsmisse for kvinder og en hævet minimumsalder for indgåelse af ægteskab for kvinder/piger. Udviklingen er i princippet fortsat i denne retning indtil nu, og ved valget i 2009 indførte regeringspartiet sammen med oppositionen kvindekvoter for at øge antallet af kvindelige kandidater i parlamentet.

UDFORDRINGER

Men på trods af udviklingen og den solide historiske tradition for en høj grad af ligestilling i hvert fald i en arabisk sammenhæng er det ’nye’ Tunesien stadig sårbart. Snævertsynede traditionelle og konservative holdninger til kvinders rolle i samfundet er stadig fremherskende, særligt i landområderne. Og såvel revolutionen som de muligheder og udfordringer, der er opstået efterfølgende, understreger det relevante i at arbejde for lige muligheder for alle og for fortsat styrkelse af kvinders rettigheder i Tunesien.

For mange tunesere affødte valgsejren til det religiøst baserede Ennahda (rennaissance)-parti i 2011 bekymring over fremtiden for kvinderne i Tunesien. Ennahda lovede imidlertid at respektere de betydelige landvindinger, der var opnået for kvinders rettigheder og ligestilling siden landets uafhængighed. Alligevel var der samtidig nogle medlemmer af partiet, der slog til lyd for at ulovliggøre aborter og adoption og at sænke minimumsalderen for ægteskaber.

Efter Ennahda-regeringen trådte tilbage, blev der indsat en teknokratregering, der skulle forberede, at der kunne holdes frie og fair valg i slutningen af 2014. Det sekulære Nidaa Tounes-parti vandt valgene og dannede en koalitionsregering, der også omfatter det ikke-sekulære Ennahda.

Hovedudfordringen i Tunesien i dag i landets proces hen mod et mere pluralistisk politisk system er på den ene side tilstedeværelsen af ekstremistiske religiøse grupper kendt som ”salafister” og på den anden side radikalt sekulære grupper, som ikke er tilhængere af pluralisme, og som er modstandere af, at islamisterne kan have del i regeringsmagten.

POLITISK DELTAGELSE

Efter revolutionen førte en ændret valglov princippet om paritet på valglisterne med sig. Det betød, at alle opstillingslister til den grundlovsgivende forsamling skulle indeholde skiftevis en mandlig og en kvindelig kandidat – et princip, som kvindeorganisationer nu arbejder på at få indført til alle valg til politiske organer. Desuden endte grundloven af 2014 med at blive en sejr til Tunesiens kvinder – en sejr, som også nogle af KVINFOs partnere med deres lobbyarbejde havde andel i.

JURIDISK STATUS

Kvinder har for nuværende samme ret som mænd til at stemme og stille op til valg og til at arbejde. Tunesien har ratificeret hele CEDAW-konventionen uden forbehold, og både vold og voldtægt inden for familien er forbudt ved lov som det i øvrigt gælder sexchikane. Kvinder har ret til at eje og bestyre både land og fast ejendom uafhængigt af en mand og kan selvstændigt optage lån og kreditter i en bank.

ØKONOMISK DELTAGELSE

Kønsdiskrimination i forhold til løn og arbejde er forbudt. En gift kvinde skal ikke have tilladelse fra sin mand for at arbejde, men kvinder må dog stadig ikke påtage sig natarbejde, undtagen under særlige omstændigheder. Kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet ligger dog stadig lavt – på omkring 25 % af den samlede arbejdsstyrke – og andelen af kvinder i toplederstillinger er forsvindende lille.

Arbejdsløsheden i Tunesien er steget efter revolutionen, og siden 2005 er gabet mellem mænds og kvinders arbejdsløshedsandel øget. Det er sværere for kvinder at få adgang til beskæftigelse, og kvinder er mere arbejdsløse end mænd. Flertallet af kvinder i beskæftigelse er koncentreret i den offentlige sektor, tekstil- og beklædningsbranchen og på det uformelle arbejdsmarked. Den uformelle sektor er kendetegnet ved generelt dårlige arbejdsforhold såsom høj forekomst af sexchikane, lave standarder for sikkerhed og sundhed og dårlige lønninger. I de senere år har et stigende antal kvinder dog etableret deres egen virksomhed.