Senest i 2022 skal Danmark have implementeret EU’s direktiv om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner, som blev vedtaget i 2019.

I danske medier bliver direktivet ofte omtalt som orlovsdirektivet, der giver fædre ret til mindst to måneders øremærket forældreorlov.

Men EU-direktivet giver også en tilsvarende ret til øremærket barsel til mødre; samt til medforældre – for eksempel medmoren i en familie med to mødre.

Regnbuefamilier og soloforældre

EU-direktivet giver ret til to måneders øremærket forældreorlov til medforælderen i en familie med to forældre af samme køn. Dette EU-krav gælder dog kun de EU-lande, som anerkender to forældre af samme køn.

EU-direktivet giver ingen forbedringer til soloforældre eller regnbuefamilier med flere end to forældre. Men fordi det er et minimumsdirektiv, kan Danmark godt vælge at give bedre barselsrettigheder til for eksempel soloforældre og/eller regnbuefamilier.

Hvordan reglerne helt konkret bliver i Danmark, er endnu uklart.

Siden efteråret 2019 har et implementeringsudvalg under Beskæftigelsesministeriet arbejdet med at vurdere, hvordan EU-direktivet mest hensigtsmæssigt kan implementeres i dansk ret.

Implementeringsudvalget

Implementeringsudvalget ledes af Beskæftigelsesministeriet.

I udvalget sidder repræsentanter fra Beskæftigelsesministeriet, Skatteministeriet (Medarbejder- og Kompetencestyrelsen), Dansk Arbejdsgiverforening, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Danske Regioner, Kommunernes Landsforening, Fagbevægelsens Hovedorganisation, Ledernes Hovedorganisation og AC Akademikerne.

”Udvalgets opgave er at vurdere gældende dansk lovgivning i forhold til direktivets minimumskrav, herunder en øremærket ret til forældreorlov med ydelse for hver forælder, for at se, hvilke dele af direktivet, der allerede er helt eller delvist opfyldt, og hvor der bliver behov for lovændringer.”

”Implementeringsudvalget skal således vurdere det juridiske råderum mellem på den ene side direktivet og de gældende danske regler, og på den anden side overholdelsen af det ligebehandlingsprincip, som indebærer, at mænd og kvinder skal have de samme rettigheder under forældreorlov.”

Kilde: Svar fra beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen til Folketingets Ligestillingsudvalg

Det ligger dog helt fast, at regeringen vil gennemføre direktivets krav om mindst to måneders forældreorlov øremærket til hver forælder: I august 2019 fastslog ligestillingsminister Mogens Jensen (S) på Twitter, at regeringen ”vil overholde og implementere direktivet om forældreorlov”.

Dermed afkræftede han en ellers få dage gammel udmelding i Politiken om, at regeringen ville forsøge at få dispensation fra direktivet for at undgå kravet om øremærket forældreorlov.

To måneder – måske mere

Ligestillingsministerens tweet taler ind i, at han overordnet er blevet væsentlig mere positiv over for øremærket barsel.

I august 2020 udtalte Mogens Jensen i et interview med Mandag Morgen, at ”det minimum bliver to måneder”. Altså at minimum to måneder af barslen bliver øremærket til hver forældre, og han var i denne sammenhæng heller ”ikke afvisende” over for, at den øremærkede orlov kunne blive ”endnu længere end de to måneder.”

Flere andre partier i Folketinget ser også gerne, at øremærkningen bliver mere omfattende end de to måneder udstukket af EU. Blandt regeringens støttepartier har både SF og Radikale stillet krav om at øremærke tre måneders øremærket orlov til hver forælder, og fra Enhedslisten lyder kravet på 14 uger øremærket orlov til hver forælder.

SF og Enhedslisten foreslår samtidig en forenkling af barselssystemet for at sikre en mere lige fordeling af den øremærkede barsel – læs mere om denne problematik lidt senere her i artiklen.

I blå blok har der længe været større modvilje over for øremærket barsel. Men også her er holdninger i forandring, trods modviljen mod øremærkning stadig er større end hos regeringen og dens støttepartier.

Tidligere ligestillingsminister Eva Kjer Hansen (V) er blandt de borgerlige politikere, som nu er tilhænger af øremærket barsel.

”Jeg har tidligere hørt til dem, der mener, at familierne selv skal finde ud af at fordele orloven. Men jeg kan bare konstatere, at der ikke sker noget. Vi skal have ændret kulturen og gøre det til en selvfølge, at såvel faderen som moderen tager sin del af barslen,” sagde hun i april 2020 til Jyllands-Posten.

Intet nyt i at øremærke barsel

Ud fra den hidtidige debat kan man få det indtryk, at øremærket barsel er et helt nyt fænomen, som EU vil tvinge ned over de danske familier. Men rent faktisk er der slet ikke noget nyt i at øremærke en del af barslen:

Helt tilbage i 1984 indførte Danmark to ugers fædreorlov i forbindelse med fødslen. Derudover blev fædre i 1998 tildelt to ugers øremærket barselsorlov, men øremærkningen af netop disse to uger blev dog afskaffet i 2002.

I en familie med far, mor og børn har barnets far altså blot ret til to ugers øremærket barsel, mens barnets mor har ret til 18 ugers øremærket barsel: fire ugers graviditetsorlov før fødslen og 14 ugers barselsorlov efter fødslen.

De to forældre kan derudover fordele 64 ugers forældreorlov imellem sig. Det er dog kun 32 af disse uger, hvor der medfølger kompensation i form af for eksempel barselsdagpenge. Langt de fleste forældre bruger ikke de 32 uger uden kompensation.

Mænd tager kun en tiendedel

Forældrene kan altså i teorien frit fordele forældreorloven mellem sig. Men realiteten er, at de fleste kvinder tager hele eller langt størstedelen af forældreorloven:

Ifølge Danmarks Statistik tog mænd, som fik barn i 2018, blot 31,9 dages barsel i gennemsnit. Til sammenligning tog kvinder 273,9 dages barsel i gennemsnit.

I familier, hvor moren og faren bor sammen, tager kvinderne altså i gennemsnit 89,6 procent af barslen, mens mændene blot tager 10,4 procent.

Klik her for at se opgørelsen fra Danmarks Statistik over mænd og kvinders barsel.

Alle vinder på mere lige barsel

Det går ud over begge forældre, når kvinder tager 89,6 procent af barslen, og mænd kun tager 10,4 procent.

Mødre risikerer i langt højere grad end fædre at gå glip af forfremmelser og lønstigninger. De får derfor også mindre i pension end deres partner.

Med andre ord kan man sige, at hovedparten af løngabet mellem kvinder og mænd kan faktisk tilskrives det, at de får børn. At få børn påvirker mødrenes indtjening negativt, men det påvirker ikke fædrenes indtjening.

Klik her for at læse undersøgelsen Children and Gender Inequality: Evidence from Denmark.

Mens mødrene betaler en høj økonomisk pris for den nuværende meget skæve fordeling af barslen, betaler fædrene og børnene prisen på hjemmefronten.

Fædre med kort eller ingen barsel går glip af den særlige tilknytning, som opstår mellem barnet og den eller de voksne, som går hjemme sammen med barnet i den første tid.

Derudover er det ikke blot familierne, der på forskellig måde oplever ulemperne ved den nuværende barselsfordeling. Også arbejdsgiverne udtrykker i dag en klar interesse i mere øremærket barsel og dermed en mere ligelig fordeling af barslen.

”Det vil klart være med til at styrke ligestillingen, så virksomhederne kan få noget diversitet på ledelsesgangene,” sagde Brian Mikkelsen fra Dansk Erhverv i februar 2020 til Børsen.

Ulempen ved den nuværende model

Når regeringen skal lægge sig fast på, hvordan EU-direktivet skal implementeres, er der overordnet set to veje at gå:

Den ene vej er at fortsætte med den nuværende danske barselsmodel med opdeling i hele fire typer orlov – graviditetsorlov, barselsorlov, fædreorlov og forældreorlov. Her kan man så vælge at implementere EU-direktivet ved at øremærke to (eller flere) måneders forældreorlov til hver af de to forældre.

Problemet ved denne model er, at Danmarks meget skæve fordeling af barselsrettigheder mellem kvinder og mænd risikerer at fortsætte. Det skyldes, at den fødende kvindes øremærkede ret til fire ugers graviditetsorlov og 14 ugers barselsorlov fortsætter sammen med mandens blot to ugers fædreorlov.

Med andre ord: Hvis et politisk flertal blot implementerer EU-direktivet ved at give en periode med øremærket forældreorlov til hver forælder, vil Danmark også fremover stå med en meget skæv fordeling af barslen mellem mænd og kvinder.

Hvis det politiske flertal for eksempel vælger at gennemføre denne første model, som giver to måneders øremærket forældreorlov til hver forælder, vil kvinder fremover have ret til 27 ugers øremærket barsel (fire ugers graviditetsorlov + 14 ugers barselsorlov + ni ugers forældreorlov), mens mænd blot har 11 ugers øremærket barsel (to ugers fædreorlov + ni ugers forældreorlov).

Her har vi omregnet EU-direktivets krav om minimum to måneders øremærket forældreorlov til ni uger, da Danmark tæller barselsrettigheder i uger og ikke i måneder.

En ny og mere enkel model

Men der er også en anden vej at gå: at gennemføre en barselsreform, der både forenkler og forbedrer reglerne ved at gøre orloven til en lang barselsperiode – eventuelt med fastholdelse af selve graviditetsorloven forud for fødslen.

KVINFO anbefaler en sådan barselsreform. Egentlig ikke så meget på grund af de indlysende fordele for forældrene ved en enklere model, men mere fordi den enklere model gør det muligt at indføre en langt mere lige fordeling af den øremærkede barsel i Danmark.

KVINFO anbefaler:

• En forenkling af orlovstyper i barselslovgivningen: I stedet for fire forskellige orlovstyper (graviditetsorlov, fædreorlov, barselsorlov og forældreorlov) bør der fremover blot være en graviditetsorlov til den fødende forælder samt forældreorlov efter fødslen.

• Som minimum en 12-12-24-model for den del af forældreorloven, som er med kompensation i form af løn eller barselsdagpenge: Minimum 12 uger øremærkes til hver af de to forældre, hvorefter de fordeler resten imellem sig. 12-12-24-model for den del af forældreorloven, som er med kompensation i form af løn eller barselsdagpenge: 12 uger øremærkes til hver af de to forældre, og 24 uger kan frit fordeles mellem dem.

• Graviditetsorloven på fire uger fastholdes til den fødende forælder.

Derudover opfordrer KVINFO arbejdsmarkedets parter til ved kommende overenskomstforhandlinger at øge muligheden for fuld lønkompensation mest muligt. Det økonomiske aspekt spiller nemlig ind i forhold til, hvor meget orlov fædre tager, og arbejdsmarkedets parter har en klar interesse i, at mænd og kvinder fremover fordeler barslen mere ligeligt imellem sig.

KVINFO opfordrer politiske beslutningstagere til også at tage højde for soloforældre, LGBT+-familier og andre familieformer end den traditionelle kernefamilie.

• Hvis der kun er en forælder, bør denne forælder kunne disponere over den samlede mængde orlov for to forældre.

• Der bør være mulighed for, at den eller de juridiske forældre kan videregive en del af orloven til andre nære omsorgspersoner. En sådan ordning vil med fordel kunne bruges af soloforælderen, der ønsker at videregive en del af orloven til for eksempel en bedsteforælder. På den måde kan soloforælderen undgå at stå alene med hele barslen og risikere at blive dårligere stillet på arbejdsmarkedet. Ordningen vil også være til gavn for familiekonstellationer med flere end to forældre.

• En sproglig revision af barselslovgivningen kan med fordel foretages i forbindelse med de nødvendige ændringer af lovteksten. Loven bør formuleres kønsneutralt eller så nuanceret, at den inkluderer andre typer af forældre end blot dem i en traditionel kernefamilie.