Overgreb: God søndag og tillad mig at stille et spørgsmål ud over det sædvanlige: Hvad taler du med dine børn om, når I taler om, at sex er godt og noget, som begge parter skal nyde og være trygge ved?
Hos os I Kvinfo fylder det spørgsmål meget for tiden, for politikerne i Folketinget forhandler netop nu om forslaget til en ny lov om voldtægt.
Debatindlæg bragt i Avisen Danmark den 17. maj 2020.
Af Henriette Laursen
Direktør, KVINFO
Uheldigvis bliver voldtægt stadig tit omtalt som noget, der foregår i en mørk gyde, hvor en fremmed springer frem og kaster sig over en ung kvinde, der er på vej hjem fra en fest. Sådan sker det i nogle tilfælde men langt fra i alle. Nærmest tværtimod.
For det meste kender offeret gerningspersonen i forvejen. Det er en ven, en nuværende eller tidligere partner eller ligefrem en ægtefælle, som begår forbrydelsen. Gerningspersonen er kun i fremmed i en tredjedel af voldtægter. Det faktum skal den nye lov tage højde for, og det gør den bedst ved at blive baseret på samtykke.
Det vil i praksis sige, at alle mennesker skal sikre sig, at den anden part har lyst til samleje, før man går i gang. Ellers er man ved at begå en forbrydelse.
Med samtykke kan man altså ikke forlade sig på et gæt eller en formodning om, at den anden part er med på akten. Heller ikke selv om den anden lidt tidligere på aftenen vrikkede af sted i bittesmå shorts eller gav en et vådt kys. Og heller ikke selv om man er gift og er gået i seng med hinanden hver søndag morgen i flere år, mens børnene sover. Måske har den anden part ikke lyst lige netop dén søndag. Man skal altid have samtykke. Det er det eneste rimelige og kærlige, og det er også den bedste beskyttelse for begge parter. For den ene betyder det, at hun eller han ikke bliver udsat for et overgreb. For den anden at hun eller han ikke begår en forbrydelse.
Hvordan skal det så foregå i praksis? Man behøver ikke tage printeren med i seng. Samtykke kan ske med et simpelt ’ja’, med et kys eller med en kærlig, aktiv berøring. Pointen er, at manglen på et ’nej’ eller skrig eller spark ikke længere kan tages for et stumt ’ja’.
Heldigvis er mange af politikerne i Folketinget enige i, at den nye lov om voldtægt skal baseres på samtykke. Også statsminister Mette Frederiksen bakker op. ”Vi går efter en samtykkebaseret lovgivning,” sagde statsministeren i Folketingets spørgetime den 29. februar. Da slog hun også fast, at ”er der tvivl, er der noget galt.”
Vi gør os selv og vores partnere en tjeneste ved at vælge samtykkereglen. Og vi viser vejen for vores børn, der skal have al ret til at udfolde deres personlige frihed og seksuelle selvbestemmelse.