Negativ social kontrol og beskæftigelse

Med baggrund i et litteraturstudie om interviews med blandt andre eksperter og fagpersoner har KVINFO undersøgt sammenhængen mellem negativ social kontrol og beskæftigelse. Undersøgelsen har særligt fokus på kvinder med indvandrer- og flygtningebaggrund, der er familiesammenført til Danmark som voksne.

En af undersøgelsens markante resultater er, at beskæftigelse kan forebygge negativ social kontrol og i nogle situationer også stoppe den voldsform, som negativ social kontrol er. Hele undersøgelsen kan læses på dette link.

Her følger KVINFOs anbefalinger på dette område til regering, kommuner, professionshøjskoler og arbejdsgivere.

KVINFO anbefaler, at regeringen

1. Udbreder en anvendelsesorienteret socialfaglig definition på negativ social kontrol med henblik på at give et fælles sprog til fagfolk på området og gøre det nemmere at kategorisere sager og monitorere udviklingen. Definitionen bør have et intersektionelt perspektiv og betone den kollektive udøvelse, som adskiller negativ social kontrol fra andre former for vold.
2. Involverer organisationer, der arbejder med og har kontakt til personer udsat for negativ social kontrol i udvikling af politikker på området.
3. Iværksætter tilbagevendende undersøgelser af omfanget af negativ social kontrol og udviklingen over tid.
4. Forpligter politi og anklagemyndighed til at registrere æresrelaterede sager, så det bliver muligt at monitorere omfang og retspraksis, sådan som det skete indtil 2020.
5. Styrker forskning i negativ social kontrol og dens dynamikker, samt hvilke indsatser, metoder og redskaber, der er mest virksomme til at tackle den.
6. Afsætter midler til udvikling og afprøvning af nye forebyggelsesindsatser herunder med særligt fokus på mænds og drenges rolle som både udøvere af og ofre for negativ social kontrol. Indsatserne bør arbejde med at vise mænd og drenge, hvordan også de kan have gavn af at gøre op med æresbegreber og stereotype forventninger til køn.
7. Igangsætter en undersøgelse af, hvilke behandlingsmetoder for udøvere, der er virksomme, med henblik på at afsætte midler til at udbyde behandling til udøvere af alle køn.
8. Tildeler driftsstøtte til civilsamfundsorganisationer, der yder hjælp og støtte til borgere udsat for negativ social kontrol og herunder særskilt til organisationernes løbende vidensarbejde.
9. Øger bevillingen til beskæftigelsesrettede civilsamfundsindsatser, så det bliver muligt at hjælpe flere kvinder i uddannelse og beskæftigelse og derigennem forebygge og/eller afhjælpe udsathed for negativ social kontrol.
10. Iværksætter en forsøgsordning med rådgivere på ungdomsuddannelser, der har særlig viden om og kan opspore negativ social kontrol og henvise til hjælp.
11. Styrker udbuddet af juridisk og økonomisk rådgivning til kvinder, som er i risiko for negativ social kontrol, så flere kan nås og hjælpes. Det kan for eksempel gøres ved at etablere en pulje, som civilsamfundsorganisationer kan søge til at udbyde juridisk og økonomisk rådgivning.
12. Sikrer, at social- og sundhedsprofessionelle får mulighed for at opkvalificere sig i opsporing af negativ social kontrol, selvom der er personaleudfordringer. Det kan for eksempel gøres ved at etablere en uddannelsespulje for fagprofessionelle, som kan understøtte, at de opkvalificeres i opsporing af negativ social kontrol. Puljen skal kompensere arbejdspladsen for medarbejderen i den tid, medarbejderen uddanner sig, så det bliver muligt at bruge vikar. Puljen kan eksempelvis anvendes sammen med gratis kursusaktiviteter, som SIRI udbyder.
13. Igangsætter en oplysningskampagne om æresrelaterede konflikter og negativ social kontrol, som på forskellige sprog giver adgang til information om rettigheder og hvor man kan søge hjælp. Oplysningsmaterialet skal være både digitalt og fysisk tilgængeligt på steder, hvor borgere udsat for negativ social kontrol sandsynligvis færdes. Det kan for eksempel være i lægers venteværelser, på sprogskoler, apoteker og jobcentre.
14. Styrker undervisning om køn, ligestilling og rettigheder på sprogskolerne ved at inkludere obligatoriske undervisningsmoduler om disse emner.
15. Sikrer, at alle nyankommne oplyses om deres rettigheder i forbindelse med skilsmisse og herunder, at de får kendskab til udlændingelovens undtagelsesbestemmelse §19, stk. 7 om skilsmisse i tilfælde af vold og kontrol.
16. Genindfører statsautorisation på tolke for at sikre tolkenes sproglige, tekniske og etiske kompetencer, samt viden om det danske retssystem og juridisk terminologi.
17. Fremsætter lovforslag om ændring af lov om danskuddannelse til voksne udlændinge §2e og §2f, så adgang til dansk sprogundervisning ikke ophører efter fem års ophold i Danmark.
18. Sikrer, at Anklagemyndigheden anvender §243 om psykisk vold i sager om fastholdelse af kvinder ved nægtelse af religiøs skilsmisse.
19. Ændrer lov om aktiv socialpolitik, så ægtefælleafhængigheden i kontanthjælpssystemet suspenderes ved ophold på et krisecenter, så voldsramte ikke forbliver økonomisk afhængige af voldelige partnere.
20. Sikrer, at der gives fuld lønrefusion ved ansættelse af familiesammenførte og flygtninge, som er omfattet af integrationsprogrammet, i kommunale løntilskudsjobs, ligesom det gælder for andre udlændinge
21. Ændrer udlændingelovens §19, stk. 7, så voldsudsatte, der er i Danmark i kraft af deres partners opholdstilladelse, får lettere adgang til at opnå egen opholdstilladelse, når de forlader den voldelige partner:
    a) Kravet om, at det skal kunne dokumenteres, at volden er den direkte årsag til samlivets ophør, fjernes, så det bliver tilstrækkeligt at dokumentere volden.
    b)Det præciseres i lovens bemærkninger, at det ikke skal lægges ofret til last, hvis man som følge af volden har været isoleret og ikke haft mulighed for at udvise ”vilje og evne til at lade sig integrere i det danske samfund”.
22. Tager initiativ til, at Udlændingestyrelsen har løbende dialog med kvindekrisecentre om, hvordan de kan sikre den bedst mulige konkrete vurdering af, om vold har fundet sted.
23. Udvider udlændingelovens §19, stk. 7 til også at omfatte medfølgende ægtefæller.
24. Ændrer udlændingeloven, så voldsudsatte kvinder på asylcentre får ret til ophold på krisecentre, ligesom danske borgere har.
25. Sikrer, at den såkaldte 37 timers-arbejdspligt udformes, så beskæftigelsesindsatserne tager udgangspunkt i den enkelte kvindes situation og støtter hende i at overvinde barrierer for beskæftigelse og udvikle en større forståelse og tiltro til egne kompetencer, kvalifikationer og muligheder. De omfattede timer bør kunne inkludere sprogundervisning, netværksdannelse, deltagelse i civilsamfundsindsatser, foreningsliv og andre aktiviteter, der støtter kvindens netværk, bryder isolation og forbedrer muligheden for at komme i og fastholde beskæftigelse og uddannelse.

KVINFO anbefaler, at kommunerne

26. Udarbejder handlings- og beredskabsplaner mod negativ social kontrol med fokus på både børn og voksne. Handlingsplaner skal beskrive, hvad borgerne, der har været udsat for vold og kontrol har krav på, og hvordan frontmedarbejdere skal handle i givne situationer og hvor de kan rette henvendelse for at få hjælp til løse specifikke udfordringer. Oplysning og implementering af handlings- og beredskabsplaner skal ligeledes prioriteres.
27. Opretter særlige enheder eller udpeger kontaktpersoner med ekspertise i negativ social kontrol for at støtte kvalitet i sagsbehandlingen. Inspiration kan hentes i København, Odense og Aarhus. Enheder eller kontaktpersoner bør også kunne bistå frontmedarbejdere med hjælp til løsning af praktiske opgaver i forbindelse med sager om vold og negativ social kontrol.
28. Registrerer sager om negativ social kontrol og følger udviklingen over tid med det formål at få kendskab til omfang, borger- og sagsprofiler og hvilke tiltag, der skaber resultater.
29. Indsamler viden om, hvilke indsatser, metoder og redskaber der er mest virksomme til at tackle negativ social kontrol.
30. Tilbyder efteruddannelse og opkvalificering af fagpersonale i kommunen (sundhedsplejersker, lærere, pædagoger, sagsbehandlere) i negativ social kontrol og forståelse af indvandreres og flygtninges såkaldte systemangst for at forbedre mødet og kommunikation mellem frontmedarbejdere og målgruppe og således, at negativ social kontrol identificeres og den rette hjælp tilbydes.
31. Indgår samarbejde med civilsamfundsorganisationer såsom KVINFOs mentornetværk, der kan støtte kvinder i at bryde isolation og styrke deres netværk med henblik på beskæftigelse og bekæmpelse af negativ social kontrol.
32. Afsætter midler til udvikling og afprøvning af nye forebyggelsesindsatser med fokus på mænds og drenges rolle som både udøvere af og udsatte for negativ social kontrol. Indsatserne bør arbejde med at vise mænd og drenge, hvordan også de kan have gavn af at gøre op med æresbegreber og stereotype forventninger til køn.
33. Sikrer, at borgere udsat for negativ social kontrol får efterværn og økonomisk støtte til genetablering efter brud med familie for at forebygge, at de vender tilbage til negativ social kontrol og andre former for vold fra partner og/eller familie og netværk
34. Involverer berørte borgere, i forbindelse med udvikling af viden, politik og løsninger på området

KVINFO anbefaler, at professionshøjskolerne

35. Inkluderer obligatoriske moduler om negativ social kontrol og æresrelaterede konflikter i grunduddannelserne af pædagoger, lærere, socialrådgivere, og sundhedsmedarbejdere.

KVINFO anbefaler, at arbejdsgivere og virksomheder

36. I deres personalepolitik tager højde for, hvordan man kan støtte en medarbejder, der er eller har været, udsat for negativ social kontrol og andre former for vold. For eksempel ved at højne opmærksomheden på problemstillingen i virksomheden, lave retningslinjer for ledelsens håndtering, give mulighed for fleksibilitet ift. arbejdstid og opgaver, og tilbyde adgang til professionel rådgivning, eksempelvis psykologbistand.
37. Tilpasser deres rekrutteringspraksis med henblik på at sikre, at man ikke fravælger personer på grund af deres etniske minoritetsbaggrund. Det kan gøres ved at indføre processer, der modvirker bias i udvælgelsen, eksempelvis blind rekruttering.