« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne i Bjørnsons Digtning
Essay af Agot Gems-Selmer. G. B. N. F. 1907.
Det er en taknemlig Opgave for en Kvinde at tale om Kvinderne i Bjørnsons Digtning, der har været som et Højsæde for Kvinden - at tale om Tora Parsberg, Ragni, Fru Rendalen, Fru Dag - alle disse, som vi kender og elsker, og over for hvilke det gaar os, som det hvert Aar gaar os Mennesker over for Foraarets og Sommerens Blomster, at naar vi ser dem igen, siger vi: „Denne er dejligst!" Og naar den næste kommer: „Nej denne!" og saa atter: „Ingen er som den!"
Hvis man ved „Essay" tænker sig noget som en Studie, hvilende paa videnskabelig Forskning - et sammentrængt og afrundet lille kunstnerisk Hele, med aabne Rum for det personlige og med aabne Vuer til almene Ideer, saa er det ikke det, Forf. har villet givet. Ud fra sin store Kærlighed og deraf følgende Fordybelse i Bjørnsons Digtning, forklarer og kommenterer hun helt personlig særlig to af de tre Grupper, hun deler hans Kvindeskikkelser i: „De modne, stærke, erotiske Kvinder", og „Moderskikkelserne", og der ind imellem føjer hun saa sine Betragtninger over Livet, Kvindens og Mandens Væsen, Ægteskab, Opdragelse og meget andet, som en forstandig Kvinde med aabne Øjne og et stadig ungt Følelsesliv samler sig Erfaring om ved at leve. Hendes Tanker gaar lunefulde Baner, bevæger sig ofte i uformodede Stød - som Guldsmeden, naar den flyver eller med Fugle-Hurtighed. Hendes Pen synes at glide over Papiret uden Standsning, ofte tegner hun en sindrig Arabesk, undertiden følger der i Hastigheden lidt Krimskrams med, men oftest slynger hun som et broget Rankenet om den Bjørnsonske Digterarkitekturs stolte, rene Linier, en Sejerskrans om Tinden eller for Foden af det, hun elsker - af det vi elsker, alle vi nordiske Kvinder, hvis Udvikling vilde været anderledes, hvis Bjørnstjerne Bjørnson ikke havde levet.
