« Tilbage til søgeresultaterne
„Kampen for Tilværelsen"
Da Forholdene m. H. t. Kvindeerhverv langt fra er tilfredsstillende, er det heldigt, at et Stykke som „Kampen for Tilværelsen"*) fæster Opmærksomheden paa dette Spørgsmaal, der navnlig for Provinsernes Vedkommende trænger til offentlig Belysning. Thi medens det i København nærmest er Hjemmene og de unge Piger selv, der er Skyld i Erhvervsvanskelighederne, er det i Provinserne ogsaa Arbejdsgiverne, der er af den Mening, at man for det samme Arbejde kan byde en Kvinde mindre Løn end en Mand. Dette Spørgsmaal har, naar man har henvendt sig til „Tegne- & Kunst-industiskolen for Kvinder" om Gravører, Cicelører, Retouchører etc. oftere medført længere Korrespondancer, idet man dog skulde synes det ret indlysende, at det samme Arbejde havde samme Værdi, enten det blev udført af en Mand eller en Kvinde.
Desværre er det endnu ret almindeligt, at baade Hjemmet og den unge Pige, med Ægteskabet i Perspektiv, forsøger at faa Arbejde uden Uddannelse eller med Halvuddannelse og saa nøjes med en ringe Betaling, men dette bliver vel næppe anderledes, før Valgretten mulig en Gang vækker hendes Samfundsfølelse, saa hun skammer sig ved at erobre Arbejde, der nedsætter det for andre.
Der er dog andre Forhold, der Aar for Aar bevirker en lille Fremgang i Erhvervsvilkaarene - dels er der nu stadig flere Arbejdsgivere, der nægter at modtage Kvinder uden Uddannelse, og det er blevet mere almindeligt, at Arbejdsgiverne forlanger Oplysning om Kundskaber, Evner- og Energi; dels er kvindelige Fagforeninger ret almindelige, og man har Eksempler paa, at Mændene gennem deres Arbejdsgiver tvinger Kvinderne ind i deres Fagforeninger. Man tør derfor vente, at de arbejdende Kvinder efterhaanden vil forstaa den økonomiske "Støtte, de har i en Fagforening, og uden Tvang melde sig ind som Medlemmer.
I de Fag, der er fælles for Mænd og Kvinder, vil det være bedst, om Kvinder og Mænd bliver
Medlemmer af samme Forening, da Spørgsmaal om Priserne paa Nyheder og alle Detailspørgsmaal, der fremkommer ved forandrede Arbejdsforhold lettest diskuteres og finder Afgørelse i en Fællesforening. Naar Foreningen er fælles, vil det og-saa bidrage til, at der ikke opstaar noget Misforhold mellem Arbejdere af begge Køn, hvad der er Fare for, efterhaanden som flere og flere Kvinder trænger sig ind paa den mandlige Arbejdsmark.
Det er af største Vigtighed, at Kvinden i Tide sørger for at hendes „Væren med" sker paa en saadan Maade, at Manden ikke faar nogen gyldig Grund til at beklage sig over sine kvindelige Medarbejdere. I den Henseende vil Fællesfagforeningerne, hvor enhver" Uoverensstemmelse straks kan komme frem, være de bedste fremtidige Sikkerhedsventiler.
Charlotte Klein.
*) Johanne Lund Jacobsen: Kampen for Tilværelsen. „Kvinden og Samfundet" Nr. 9.
