« Tilbage til søgeresultaterne
Teknisk Skole i København endelig aabnet for Kvinder
De tekniske Skoler i Provinsbyerne er næsten overalt tilgængelige for Kvinder ligesaa vel som for Mænd. I Følge „Ministerialtidende” var der i Finansaaret 1904-05 her i Landet 850 Kvinder som Elever i 45 af Landets tekniske Skoler. Men i København, hvor dog langt det største Antal af kvindelig Ungdom, der søger Uddannelse i praktiske Erhverv, findes, der har stadig den tekniske Skole holdt sine Døre hermetisk tillukkede for Kvinder.
Københavns-Kredsen af „Dansk Kvindesamfund” har nu i de sidste Aar ført en regelmæssig Belejring af denne Fæstning, for at de Goder, som den saa stærkt baade af Stat og Kommune understøttede Skole byder sine Sønner, ogsaa kunde komme Døtrene tilgode.
I April 1904 indgav vi et Andragende til „Det tekniske Selskab” om, at Skolen maatte aabnes for Kvinder „i Lighed med det øvrige Lands tekniske Skoler”. Da jeg personlig overrakte Formanden vort Andragende, svarede han mig - med stor Elskværdighed - at før man fuldt ud havde tilfredsstillet Mændenes Behov, kunde der selvfølgelig ikke blive Plads til Kvinder. Jeg svarede, at vi absolut ikke kunde bøje os for dette Argument, eftersom baade Statens og Kommunens Tilskud i Virkeligheden var Penge, som Kvinderne ligesaavel som Mændene havde tilvejebragt gennem Told og Skatter. Og selv de private Bidragydere har jo dog vel Døtre lige saa vel som Sønner. Det var mig en særlig Glæde at faa Støtte hos Formandens Frue, som overværede vor Samtale, og som i Hovedsagen gav mig Ret.
Vi modtog saa kort efter det Svar, at hvis den københavnske Haandværkerstand skulde fremkomme med Ønsker i samme Retning, skulde man tage Sagen under fornyet omhyggelig Overvejelse.
Vi henvendte os derefter til „den københavnske Haandværkerstand”, repræsenteret af: Industriforeningen, Industrilotteriet, Haandværkerforeningen, de Spannjerske Legater og Fællesrepræsentationen for Industri og Haandværk med et ligelydende Andragende, hvori vi bad om disse Institutioners Støtte til at faa Skolen aabnet. Ogsaa til disse Formænd henvendte jeg mig personlig og havde stadig god Brug for mine Argumenter og al min Veltalenhed. Og de Svar, vi modtog, er ogsaa alle prægede af mer eller mindre Sympathi for Sagen. Særlig maa jeg fremhæve Industriforeningen, hvis Formand, Hr. Direktør Harald Bing, stillede sig overordentlig velvillig.
Vi indgav saa paa ny et Andragende til „Teknisk Selskab”, bilagt med disse Udtalelser, og denne Gang gik vi til selve Skolens Forstander, Hr. Oberstløjtnant Thalbitzer, og bad ham om at støtte vort Andragende, hvortil han dog var meget uvillig. Som Svar derpaa modtog vi nogen Tid efter en Skrivelse med Henvisning til at benytte Tegneskolen for Kvinder som Surrogat for Teknisk Skole, og Skrivelsen bilagt med adskillige Tryksager fra begge disse Institutioner. Vi svarede herpaa: „Trods det foreliggende Materiale føler vi os ikke kompetente til fuldt ud at kunne bedømme de to Skolers Forhold til hinanden. Men hvorledes dette end maatte befindes at være, om Tegneskolen for Kvinder fuldt ud vil være i Stand til at kunne byde det samme som Teknisk Skole, saa fremt Kvinder skulde ønske Undervisning i de Fag, som Tegneskolen hidtil ikke har undervist i, men som Teknisk Skole byder sine Elever, saa maa „Dansk Kvindesamfund” dog ubetinget principielt fastholde sin Anmodning om Kvinders Adgang til Teknisk Skole.”
Paa dette sidste - det 3dje - Andragende har vi ikke modtaget direkte skriftligt Svar, men vi har ført Forhandling med Skoleudvalgets Formand, Hr. Professor Lütken, som er Statens Tillidsmand ved Teknisk Skole og hos ham har vi fundet virksom Støtte og megen Forstaaelse.
Teknisk Skole vil nu ikke oftere sige Nej til de Kvinder, som virkelig har Brug for den Undervisning, der bydes, og da derfor den islandske Malersvend, Frk. Páhlsson efter at have bestaaet sin Svendeprøve og modtaget sit Diplom af Borgmester, Etatsraad Dybdal, der ogsaa sidder i Skoleudvalget, forlangte Optagelse paa Skolen, fik hun Ja!!!
Efter en Samtale med Formanden i Skoleudvalget har jeg saaledes nu den store Glæde at bringe vore Medlemmer den Meddelelse - ikke, som et Blad forleden meddelte, at Frk. Páhlsson har aabnet Skolen for de københavnske Kvinder, men lige det omvendte, at de københavnske Kvinder, igennem Dansk Kvindesamfund ved et maalbevidst og planmæssigt Arbejde har aabnet Skolen for Frk. Páhlsson og for dem, der nu vil følge i hendes Fodspor. Og jeg opfordrer derfor indtrængende enhver kvindelig Haandværkerlærling og Svend, saafremt de mener at have Brug for den udmærkede Undervisning, som Teknisk Skole byder, da at indmelde sig - og de vil faa Ja ligesom hun. Men jeg vil tilraade, at det kun bliver virkelige Haandværkere, der foreløbig melder sig. Lad dem, der har de bedste Betingelser for at holde Døren aaben, gøre Begyndelsen, og lad saa Fremtiden om Resten.
Der falder mange Mure i vore Dage.
Gid man var ung en Gang endnu.
