« Tilbage til søgeresultaterne
Esperanto
Det vil maaske interessere „Kvinden og Samfundet”s Læsere at høre lidt om det nye Verdenssprog „Esperanto”, der i de allersidste Aar har udbredt sig med en rivende Hast udover alle Kulturlande - ikke blot de europæiske, men ogsaa eksempelvis Japan og Australien. Det være sagt straks: Esperanto fører ikke Krig mod de eksisterende Sprog, men vil kun gøre sig gældende som mellemfolkeligt Sprog. Hvis hvert Folk i første Linie lærte sit Modersmaal, i anden Linie Esperanto, vilde Trangen til at lære fremmede Natursprog saa godt som forsvinde, og det vilde jo ogsaa muliggøre et grundigere Studium af ens eget Sprog, ikke at behøve at anvende den Mængde Tid paa at „lære” 2, 3, 4 fremmede Sprog. Esperanto-Sproget er nemt at lære - mange Gange lettere end selv det nemmeste Natursprog. Hele Esperanto Gramatiken bestaar af 16-18 Regler og ingen Undtagelser. Udtalen er strængt fonetisk, d. v. s. at man udtaler ganske efter Bogstaverne. Ordforraadet er for Størstedelen kendt af de fleste dannede Europæere; en Mængde af Ordene er almenkendte: Automobile, telefono, energia, botaniko osv. osv. Disse 3 Momenter: De faa Regler, den fonetiske Stavemaade, og det væsentlig bekendte Ordforraad, forklarer den kolossale Fremgang, Esperanto gør. Hvem vidste for blot en 4-5 Aar tilbage, hvad Esperanto var? Og nu er der vist ikke mange, der ikke har hørt Tale derom.
Omkring i Verden findes der i hundredevis af Esperantogrupper - i Frankrig alene over 100! - og der udkommer 30-40 Aviser paa Sproget (fra 1. Januar 1907 ogsaa en i København), bl. a. illustrerede Revuer og videnskabelige Tidsskrifter. Der findes en stor Esperanto-Litteratur, mest Oversættelser, bl. a. af Moliére, Shakespeare, Schiller, Virgil, Leibnitz, H. C. Andersen.
Dog, Sproget bliver ikke blot skrevet, men ogsaa talt. De to første Esperanto Kongresser 1905 og 1906 beviste, hvor fortræffeligt Sproget egner sig til mundtligt Samkvem. Ved Kongressen 1906 i Généve var der 1100 Esperantister fra over 20 Nationer til Stede; under Kongresforhandlingerne paa Universitetet, ved Forestillingerne i Teatret, paa Fællesudflugterne, kort sagt ved alle Slags Sammenkomster - selv ved katolsk og evangelisk Gudstjeneste - blev der udelukkende talt Esperanto. Skriveren af disse Linier var selv til Stede og overbeviste sig om Rigtigheden heraf. Det var fornøjelige Dage i Généve; mange af Deltagerne, som før Kongressen aldrig havde sagt et Ord paa Esperanto, men kun kendte det fra deres Lærebog, talte ved Kongressens Slutning som helbefarne Esperantister. Mærkeligt nok, at de forskellige Nationers Esperanto Udtale næppe er til at skælne fra hverandre; en Række Fonografoptagelser overbeviser Vantro om denne Kendsgerning. Nu i August finder den 3dje Kongres Sted i Cambridge. Det berømte Universitet har vist sin store Interesse for Sproget ved at stille alle disponible Lokaler til Esperantisternes Raadighed, og Studenterne vil i stort Tal deltage i Kongressen. Fra flere Lande bliver der foranstaltet billige Fællesrejser til Cambridge, vistnok ogsaa fra Skandinavien. Man venter over 5000 Deltagere! Cambrigde har 45,000 Indbyggere, saa det bliver en ret imponerende Indvandring.
Det skulde glæde Undertegnede, om nogle af „Kvinden og Samfundet ”s Læsere ved disse Linier havde faaet Lyst til at binde an med et Esperanto-Studium. De vil ikke fortryde det. Sproget er baade nemt og morsomt; man kan sagtens lære sig det selv; for Resten findes der i København forskellige Esperanto-Kursus; man lærer naturligvis hurtigere under faglig Vejledning, saa hvis nogen tænker paa at tage til Cambridge Kongressen og tilbringe en fornøjelig Uge (12.-19. August) sammen med Alverdens Nationer, er det nok saa praktisk at tage nogle Kursustimer. Den danske Esperantistforening (Sekretær Frk. Gudrun Mønster, Østerbrogade 54 B, København Ø.) giver sikkert med Glæde alle ønskede Oplysninger. En Lærebog til Selvstudium er udkommet hos
Høst & Søn. Nu har de ærede Læsere alle mulige praktiske Oplysninger om, hvordan Sagen skal gribes an.
Til Slutning blot den Bemærkning, at selv om der for Kvindesagens Venner selvfølgelig er Opgaver aflangt større øjeblikkelig Betydning end Esperanto Sprogets Indførelse, vilde det dog spille en ganske uberegnelig Rolle i Samarbejde med udenlandske Meningsfæller at have et saa praktisk og nemt lært Forstaaelsesmiddel som Esperanto. Derfor kan det ogsaa kun være et Tidsspørgsmaal, hvornaar dette vigtige Punkt bliver optaget paa Kvindesagens Dagsorden.
Paris i April 1907.
