« Tilbage til søgeresultaterne

Tilsendt

« Se emneord

Knud Rasmussen: Lapland. G. B. N. F. 1907. „Lapland" er til Dels skrevet J 901; større Partier hviler paa andres Studier og Beretninger, og Bogen har derfor ikke den Førstehaandskraft, som i saa høj Grad udmærker Forfatterens Skildringer fra Grønland. Men den ejer al den Fortryllelse, Knud Rasmus­sens Bøger har for alle, der ikke lod Civilisation og Byliv overgnave Baandet mellem sig og Naturen, som Knud Rasmussen er en saa jublende Tilbeder af. Der aander som en Frostmorgens tindrende, skære, styr-kende Luft op fra disse Skildringer af Ødemarken, stille, snefyldte Skove og Vinteren, som den, der „i Sandhed har oplevet den aldrig kan glemme" - Vin­teren, som „han føler i Pagt med det stærke i sig selv" og længes efter, saa han „maa styrte Nord paa og ikke hvile", før han finder dens „Nordlys, Fjælde, Sne og stærke Kulde" igen. - Knud Rasmussen er en Forsker og en Fortolker af den vildeste Natur og dens halvvilde Børn, og tillige, hvad han kalder sig selv, „en Nomade - ja, Nomade ikke blot i Lapmarken, nej. over den hele Verden".

Beretning om Danmarks Afholdsforenings Virksomhed i dens 27. Regnskabsaar fra 1. Jan. til 31. Dec. 1906. Ædruelighedskommissionens Betænkning nævnes med Glæde og Tilslutning, og det bemærkes, at „i de For­slag, der fremkommer, er Kvinden bleven ligestillet med Manden.*)

Redningshjemmet for Alkoholister, „Astrup" ved i Skive, begyndte ved Nytaarstid sin Virksomhed. Redningshjemmet „Concordia" ved Nærum, som kun optager Kvinder, har været i Gang en Del af Aaret. I Hovedbestyrelsen sidder 12 Mænd og 3 Kvinder - Fru Drøhse, Randers, Fru Eriksen, Sorø, og Frk. Helga Jensen, Aarhus.

 *) Ædruelighedskommissionens Betænkning vil blive nærmere, omtalt her i Bladet.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner