« Tilbage til søgeresultaterne
Arbejdskaar for Kvinder i Samarbejde med Mænd
IV.
Kvinder ved Handelen.
Da Dansk Kvindesamfund i 1872 stiftede „Handelsskolen for Kvinder", var Kvindearbejde udenfor Hjemmene endnu i sin Vorden, og det var forholdsvis faa Kvinder, der ernærede sig ved Handel. Siden da har en mægtig Udvikling fundet Sted, og det Svar man nu hyppigst faar, naar man spørger en ung Pige, hvad hun vil være, er: „Aa, jeg vil se at faa en Plads i en Forretning eller paa et Kontor!" Der er da ogsaa i Øjeblikket Tusinder af Kvinder her i Landet, der ernærer sig ved Handel, og i mange Forretninger er Kvinderne i absolut Flertal blandt Personalet. Vi vil nu først se lidt paa Ekspeditricernes Uddannelse og Kaar. Desværre er det saaledes, at Begyndelsen, Uddannelsen i Faget, for Kvinderne lider af den store Mangel, at det ikke er Skik og Brug, at de ligesom de unge Mænd gennemgaar en bestemt Læretid. Den mandlige Handelsmedhjælper staar 4-5 Aar i Lære. I denne Tid bestaar hans Vederlag i Reglen kun i Kost og Logi eller en tilsvarende lille Løn, medens Principalen til Gengæld er moralsk forpligtet til at lære ham Faget saa godt som muligt baade praktisk og theoretisk samt give ham Tid til at søge en Handelsskole om Aftenen. Noget tilsvarende finder meget sjældent Sted for Kvindernes Vedkommende; deres Uddannelse bliver derfor meget tilfældig, de puttes ind bag en Disk, og hvis de ikke selv er meget energiske og fornuftige, hvad man næppe kan forlange af en ganske ung Pige, bliver Resultatet af de Aar, der skulde være Læreaar, langtfra tilfredsstillende. Hvor ofte maa vi ikke som Kunder ærgre os f. Eks. over den Mangel paa elementær Varekundskab, vi træffer hos den unge kvindelige Ekspedient. Det bliver i saadanne Tilfælde os selv, der maa skønne om, hvorvidt en Vare er af ren Uld eller lignende Spørgsmaal, som man burde kunne forlange besvaret paa anden Maade end med et usikkert: „Det tror jeg nok". Fra de mandlige Handelsmedhjælpere er det ogsaa en Hovedanke mod deres kvindelige Kollegaer og Konkurrenter i Eksistenskampen, at Kvinderne ikke er faglærte og derfor kan underbyde dem. Det synes imidlertid, som der nu vil komme en Bevægelse til Ændring af dette Forhold. Fagbladet „Manufakturisten". som er Organ for Manufakturhandlerne i København og i Provinserne, har i en Redaktionsartiket af 13. April d. A. energisk taget Ordet for Indførelsen af en Læretid for det kvindelige Ekspeditionspersonale, og indsendte Artikler fra Principaler i følgende Nr. af Bladet bærer Vidnesbyrd om, at de meget gærne ønsker denne Foranstaltning gennemført. Dog mener man, at Kvinderne kunde nøjes med et Aars kortere Læretid end de unge Mænd, fordi de i Reglen er hurtigere voksne og kommer et Aars Tid senere til Arbejdet end disse. Ogsaa „Aarhus Handelsforening", som er en af de betydeligste Provins-Principalforeninger, har paa vor Forespørgsel svaret, at den vilde anse det for heldigt, om Lærlingeforholdet for Kvinder blev ordnet paa lignende Maade som for Mænd. Hos den bedste Del af de kvindelige Ekspedienter næres der et varmt Ønske om en god Ordning af dette Spørgsmaal, idet det staar dem klart, at en rationel Uddannelse er den bedste Vej til Forbedring af deres Kaar. Dette Ønske er ogsaa kommen til Orde indenfor den københavnske „Kvindernes Handels- og Kontoristforening", og man skulde derfor synes, at alle Parter snart maatte kunne mødes til en tilfredsstillende Ordning.
Et andet uheldigt Forhold er Opsigelsesspørgsmaalet som desværre giver Anledning til altfor megen Usikkerhed og ofte til Retssager. Det er vistnok saaledes, at baade Principalen og den, der lader sig engagere, ved Engagementet ofte gå ar udenom dette Spørgsmaal, undertiden af Forglemmelse, stundom vel ogsaa for i givet Tilfælde at kunne vælge den Opsigelsesfrist: 14 Dage, l Maaned eller 3 Maaneder, der passer den Opsigende bedst. Da der ikke findes aldeles bestemte Lovregler for dette Forhold, vilde det være meget ønskeligt, om det blev fast Skik eller Lov, at dette Spørgsmaal altid ordnedes skriftlig Parterne imellem, saaledes som det forøvrigt finder Sted i de fleste af de Forretninger, der beskæftiger et stort Personale.
Uddannelse paa Handelsskoler har de ved Handelen og paa Kontorerne ansatte unge Kvinder rig Adgang til. „Handelsskolen for Kvinder" er gaaet over paa andre Hænder, idet Frøken Testmann har trukket sig tilbage til et velfortjent Otium efter i nogle og tredive Aar at have uddannet en Mængde Kvinder, væsentlig til Kontorfaget, af hvilke mange til hendes store Glæde efterhaanden har opnaaet særdeles vellønnede Pladser. Baade i København og i Provinserne findes desuden en Mængde mere eller mindre gode Handelsskoler, til hvilke Kvinder har Adgang jævnsides med Mænd. Det bør særlig nævnes, at „Købmandsskolen" i København, der er oprettet i 1880 af „Foreningen til unge Handelsmænds Uddannelse", og som nu har til Huse i en meget stor, moderne Skolebygning, siden 1903 er bleven aabnet ogsaa for Kvinder, paa Dagskolen i Fællesklasser, paa Aftenskolen i særlige Klasser i en særskilt Bygning. Skolens Inspektør, Hr. Emil B. Sachs, som er meget interesseret i Kvindernes Uddannelse, meddeler imidlertid, hvad der ogsaa stadfæstes fra anden Side som det almindelige, at Kvinderne mest søger Skolen før de har faaet en Plads, medens det hører til Sjældenhederne, at en kvindelig Ekspeditrice søger Aftenskolen, og dog giver Skolen mest Udbytte for den, der har begyndt den praktiske Virksomhed ved Ekspedition eller paa Kontor. Grunden til, at Kvinderne ikke søger Aftenskolen er vel i første Række den, at de savner Kræfter til efter en lang Arbejdsdag at søge Undervisning, i Forbindelse med hvad ovenfor er sagt om Lærlingeforholdet. Principalen er ifølge Lærlingeloven forpligtet til at give sin Lærling Lejlighed til at søge Aftenskole, og som oftest stilles der Fordring til den mandlige Lærling i saa Henseende.
Hvad kan nu en Ekspeditrice opnaa i Gage?
Ja, det afhænger naturligvis først og fremmest af hendes Dygtighed; men medens en nylig udlært mandlig Ekspedient faar 75 a 80 Kr. om Maaneden og hurtig Stigning, faar den kvindelige Ekspedient, der har været 4-5 Aar ved Faget som Regel ikke mere end 50-60 Kr. om Maaneden og har ondt ved at naa frem til de højere Gager; dog maa det siges, at Lønningerne for Ekspeditricerne i de senere Aar er i Stigning. Bedst lønnede er vistnok de dygtige Konfektionsekspeditricer, som kan tjene 125-150 Kr. pr. Maaned. Stormagasinerne, som beskæftiger saa mange Kvinder, uddanner nærmest disse til Specialister, idet den enkelte Afdeling virker som Specialforretning. Indenfor en saadan stor Forretning har den dygtige jo altid en Chance for at tjene sig op til en mere selvstændig Stilling som Leder af en Afdeling el. 1. med forholdsvis høj Gage, ligesom det jo er en Selvfølge, at Sprogkundskaber og almindelig Dannelse hjælper til Avancement. Det høres derfor ofte, at de unge Piger med disse Egenskaber i højere Grad burde søge til Ekspeditionen i Stedet for som nu fortrinsvis til Kontorerne, men her gør Fordommen mod at staa bag en Disk sig ofte gældende.
I de meget store Forretninger beskæftiges tillige en Del ganske unge Piger’ ved Indpakning o. l, og disse gaar i Reglen senere over til Ekspeditionen, saafremt de er egnede dertil.
Medens det ved Ekspeditionen beskæftigede Personale, mandligt og kvindeligt, væsentlig har samme Arbejde, kun at Lønvilkaarene er forskellige, stiller Forholdet sig noget anderledes for en stor Del af de paa Kontorerne ansatte Kvinder. Selvfølgelig har en Del af disse endogsaa meget betroede og selvstændige Stillinger, men en Mængde af de kvindelige Kontorister benyttes, netop fordi de er Kvinder og derfor i ethvert Tilfælde for Tiden billig Arbejdskraft, til underordnet, ret mekanisk Arbejde. Stiller Lønningerne sig ugunstigt for det underordnede, kvindelige Ekspeditionspersotiale, da er det snarere værre paa Kontorerne, hvor en Gage fra 25-40 a 50 Kr. hører til det almindelige. Kassererskerne, som indtager en Mellemstilling mellem Ekspeditions- og Kontorpersonalet har som Regel en lignende Løn som det underordnede Kontorpersonale. En dygtig Bogholderske derimod, som har faaet en god Uddannelse og kan udføre sit Arbejde selvstændig har i Reglen 100 a 150 Kr. om Maaneden undertiden mere, og lignende Gager oppebæres af dygtige kvindelige Stenografer og Maskinskriversker med gode Sprogkundskaber. Denne sidste Klasse er bleven ret talrig, og der er stærk Efterspørgsel efter dygtige Kræfter i dette Specialfag.
Banker og Forsikringsselskaber beskæftiger ogsaa en Del kvindeligt Kontorpersonale, saaledes findes der, som bekendt, i Nationalbanken nogle kvindelige Tællersker. Disse Pladser, med hvilke der ofte er forbunden Pensionsret, er meget eftertragtede, da de er forholdsvis vellønnede, 1000- 1500 Kr. aarlig, og Arbejdstiden er kort. Det skal her nævnes, at Kassererposten i Københavns Laane- og Diskontobank beklædes af en Kvinde, der, saa vidt vides, er lønnet lige saa godt som en Mand i en lignende betroet Post, ligesom vi naturligvis ved, at der findes Kvinder baade ved Ekspedition og paa Kontorerne, der kan tjene 2000 Kr. og derover aarlig, men dette er Undtagelserne.
Forholdsvis faa af de ved Handel beskæftigede Kvinder naar saa vidt, at de faar selvstændig Forretning. Man skulde synes, at dette maatte være et" attraaværdigt Maal, og at en Mængde Specialforretninger maatte være ganske særlig egnede til at drives af Kvinder. Der synes imidlertid at være en vis Ængstelse for at sætte sine Sparepenge overstyr, hvis man endelig har erhvervet nogle, ved at anbringe dem i en Forretning, ligesom en Kvinde maaske kan have noget større Vanskelighed ved at opnaa den nødvendige Kredit end en Mand. Hertil kommer, idet mindste i København, Nutidens Bevægelse i Retning af at koncentrere Forretningslivet indenfor store Forretninger, Stormagasiner, som virker en Del ødelæggende overfor mange smaa Forretninger. Dog findes der ogsaa i København Vidnesbyrd om, at end ogsaa meget betydelige Forretninger kan drives af Kvinder, f. Eks. Firmaet Salomon Davidsen paa Østergade, der drives af Frøknerne Davidsen. Dette er ganske vist en arvet Forretning; men Frøken Caroline Herdings Forretning med Tændstikker og Husholdningsartikler afgiver et ypperligt Eksempel paa, hvorledes en dygtig Kvinde kan arbejde sin egen Forretning frem. Baade i København og i Provinserne findes en hel Del, navnlig Mode-, Lingeri- og lignende Forretninger, som drives af Kvinder.
Under selvstændig Forretningsvirksomhed maa sluttelig nævnes de mange smaa Detailforretninger, som handler med Viktualier, Smør, Mælk og Brød, Grøntsager o. l. Mange af disse drives af Kvinder, ofte af gifte Kvinder. I sidste Tilfælde er det Manden, der maa løse Borgerskab, den gifte Kvinde kan ikke faa dette, og Forretningen er da ofte et Bierhverv for Familien, idet den drives af Hustruen, medens Manden er beskæftiget andet Steds.
(Fortsættes).
