« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Norge
I et Privatbrev til Redaktionen skriver vor norske Korrespondent, Fru Sofie Voss, følgende:
Her i Norge er det en fredelig Tid nu, hvad angaar Kvindebevægelsen. I de sidste Uger har Kvinderne rigtignok med stor Arbejdsiver og Dygtighed været med i Agitationen for Kommunevalgene. Kvindelige Talere er optraadt sammen med mandlige Meningsfæller, baade indenfor Højres, Venstres, Socialisters og Afholdsfolkets Rækker. Og Resultatet her i Kristiania er, at 5 Kvinder nu faar Sæde i Byens Styre. Og det Udfald er man nok saa fornøjet med; det maa jo tage Tid, før Mændene vil overlade deres Pladser i større Udstrækning til Kvinderne! Men Kvinderne har vist deres Interesse for Byens Styre; thi paa Valgdagen afgaves Halvparten af Stemmerne af Kvinder. Selv Damer mellem 80 og 90 Aar saas med rystende Hænder at lægge deres Stemmeseddel i Urnen.