« Tilbage til søgeresultaterne

Nødlidende Kvinder med Børn

« Se emneord

„Komiteen til Hjælp for enligtstillede, nød­lidende Kvinder med Børn", der blev startet i Fjor ved Juletid, vil i Aar fortsætte Virksom­heden som en selvstændig Forening. Ligesom i Fjor vil man imidlertid søge det videst mu­lige Samarbejde med andre Velgørenhedsinstitutioner.

I det sidst afholdte Komitemøde meddelte Formanden, Journalist Marinus L. Yde, at der i Maanederne Januar, Februar, Marts - "hvilke udgør det første „Virksomhedsaar" - var indkommet omtrent 10,000 Kr. Heraf var et Beløb af 9,300 Kr. uddelt i Under­støttelser til 260Ansøgerinder med ialt c a. 634 Børn. Komiteens Midler var saaledes kommet ca. 900 Mennesker til Gode. Komiteens Administrationsudgifter beløb sig til 150 Kr. ialt. Understøttel sernes Størrelse havde været meget forskellige, — de gik op til 200 Kr. som Maksimum og ned til 10 Kr. som Minimum. Under­tiden var der ydet Hjælp i Form af en Sy­maskine eller et Kursus i Syning eller lig­nende.

Formanden oplyste endvidere, at Komi­teen i Fjor havde faaet en værdifuld Haandsrækning af „Københavns Understøttelsesfor­ening", idet denne Forening havde paataget sig at undersøge de fleste Sager. Iøvrigt havde Komiteen samarbejdet med „Mødres og Børns Bespisning", „Børnehjælpskontoret", „Foreningen til Hjælp for ulykkeligt stillede Mødre" og „Børnenes Kontor", og desuden havde Komiteen mødt stor personlig og peku­niær Støtte hos mange offervillige Mænd og |r Kvinder.

„Foreningen til Hjælp for enligtstillede, nød­lidende Kvinder med Børn" genoptager i den nærmeste Tid sin Virksomhed. Bidrag kan bl.a. sendes til Kassereren Hr. Grosserer Johs. Korén, Havnegade 3, København.

Redaktionen af „Kvinden og Samfundet modtager ogsaa med Glæde Bidrag.

 

Siden ovenstaaende blev skrevet har For­eningen holdt sin konstituerende Generalfor­samling. I Lovenes § l er Foreningens Formaal udtrykt saaledes: „Opgaven er at ind­samle Midler til Gode for og Uddeling blandt enligtstillede, nødlidende Kvinder med Børn. Foreningen samarbejder med andre Forenin­ger, der har et beslægtet Formaal." - Til Formand genvalgtes Journalist Marinus L. Yde, og til Medlemmer af Bestyrelsen valg­tes Fru Ottesen, Grosserer Johs. Korén (Kasserer), Fru Esther Carstensen, Oberst­løjtnant Brandt, Fru Korén og Frk. cand. jur, Henny Petersen (Sekretær). Til Supple­anter valgtes Overretssagfører Byrdal og Kontorchef C. Hald. Til Revisorer Dr. Ottesen og Direktør, Konsul P. Nørgaard.

Foreningen har nu begyndt sin Virksomhed fra eget Kontor, Nørregade 33 St, der vil blive ledet af Formanden og Frøken cand. phil. Marie Tullin Petersen.

Mærk vel. Foreningen søger i de for­skellige københavnske Distrikter Kvinder eller Mænd, der nu og da vil undersøge Ansøgerinders Hjem og Livsvilkaar. De, som maatte være villige hertil, bedes snarest henvende sig til Foreningens Formand, Journalist Yde. der træffes hver Form. paa „Politikens" Kon­tor Kl. 10-11 og gennem Telefon 362.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder