Var det en Forglemmelse?
spørger to gamle Koner i "Hvad vi vil"s Nr. 7, at der ikke fandtes kvindelige Navne blandt Hovedstyrelsen for Ungdomsforeningerne, de havde længtes efter at se, hvor mange Kvinder der var kommen ind i den Styrelse, men maa nu sige med et "Ak! ogsaa disse gode Mænd havde glemt Kvinderne."
Jeg tror nu ikke saa slet om Mændene, at vi ikke var med ved Delegeretmødet, fordi de havde glemt os, og ej heller kan jeg sige ja til, naar der spørges: "Det skulde da vil ikke være Kvinderne selv, som helst vil være fri for Ansvaret," vel tror jeg, at den største Del af de kvindelige Medlemmer er for undselige og indskrænkede til at aabne Munden ved vore Sammenkomster, og kan da langt mindre have Mod eller Tro paa sig selv til at deltage i større Møder, men det ved og føler jeg ogsaa, der er iblandt os nogle, om end kun faa, som, hvis det havde kommet saa: "I maa repræsentere den kvindelige Part, og for Jer gælder de samme Betingelser, som for Mænd", da havde vi ikke holdt os tilbage, men naar det var som her paa Sydfyen, at kun en skal afsted, maatte man have en, der kan fortælle os noget om det der inde fra, naar han kom hjem, og da traf vi vist nok den rette.
Jeg vil trøste dem med, at rundt om i Sogneforeningerne har vi Kvinder med som Bestyrelsesmedlemmer, og har jeg haft den Glæde uafbrudt siden Foreningens Dannelse at være en af dem. Ved sidste Generalforsamling valgtes jeg ind i Overbestyrelsen for Sydfyen, og ved det første samlede Møde som Ungdomsforeningerne holdt i København, var jeg med, rigtig nok kun ene Kvinde, men det ses dog heraf, at Mændene ikke glemme os, bare vi kun vil tage imod og søge at dygtiggøre os til at tage vor Gerning op helt og fuldt ud som Menneske.