« Tilbage til søgeresultaterne

K. K. K

Af: Kristiane Konstantin-Hansen

« Se emneord

I Marts Maaned er der ved de to Kaffevogne solgt ialt 7104 Kopper Kaffe og i April 7504 Kopper. Selskabet har indkasseret i Marts 105 Kr. i Gaver og Medlemsbidrag, i April 538 Kr., herunder det store Bidrag af 500 Kr. fra interesserede Herrer, som jeg om­talte i min sidste Meddelelse her i Bladet. Men Udgifterne er ogsaa store, de løb i Marts op til 956 Kr. og i April til 1516 Kr., og hermed er Vogn Nr. 3 dog kun delvis betalt; derfor beder vi stadig om fortsat kraftig Støtte. Vogn Nr. 2 er nylig flyttet fra Gasværkshavnen, da der her i Sommertiden ikke er nok at gøre for den. Ved Kvæsthusbroen er den kommet godt i Arbejde. Vi kan ikke nægte os den Glæde at lade aftrykke Uddrag af et Brev, som K. K. K.s Formand har modtaget fra Arbejderne i Gas­værkshavnen: »Paa flere Arbejderes Vegne retter jeg denne Anmodning til Fru Silfverberg: Er det ikke muligt, at den Kaffevogn, som i lang Tid har haft Plads i Gasværkshavnen, kan fortsætte sin Virksomhed? Det er et Savn, at vi nu er bleven af med den. Vi har været meget tilfreds med den i den Tid, den har vir­ket, ligesom vi ogsaa er godt tilfreds med den Mand, der passer den.

Vi  takker  de  københavnske   Kvinder  for den Tid, den har virket-----------

paa flere Arbejderes Vegne H. P. . . .«

Til næste Vinter vil Gasværkshavnens Ar­bejdere faa Vognen ud igen, om alt gaar vel; men for Sommerens Vedkommende kan deres Ønske desværre ikke opfyldes.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder