« Tilbage til søgeresultaterne

Friskolebørns Landophold

Af: Birgitte Berg-Nielsen

« Se emneord

Børnene har sultet i Vinter værre end sædvanlig, fordi Pengekrisen medførte ekstraordinær Arbejdsløshed. Børnene og Mødrene har maattet arbejde, som de har kunnet bedst for at tjene lidt til at holde det nødtørftigste Brød i Huset. De for­slidte og forsultne Drenge og Piger beder nu i store Tal om at komme paa Landet at holde Ferie, saa de rigtig kan faa hvilet ud og faa Lov at spise sig mætte, og de kan nok trænge til lidt Solskin og frisk Luft og til at komme til at leve mellem venlige Mennesker, der for en Tid kan faa dem til at glemme de trange, mørke Stuer og de evindelige Bekymringer for, om Maden kan deles saaledes, at der bliver lidt til hver. Jeg beder alle Børne­venner paa Landet overveje, om det ikke var muligt, de kunde faa Lyst og Raad til at tage mod et eller to fattige Børn i Sommerferien. Vore Smaabørn her i København skulde jo gerne have Mulig­hed for at vokse op til at blive sunde, frimodige og arbejdsglade Mennesker, men det naas vanskeligt for dem, der fra smaa af har for meget Slid og for lidt Mad, derfor trænger Børnene til Ferie, de trænger til en lille Tid at faa Lov at leve saaledes, at de kan stryge alle Sorger og Bekymringer af sig. De spiser sig til Kræfter, og Glæden giver Vækst til deres sjælelige Udvikling i Ferietiden paa Lan­det; vi sender dem blege og forknytte af Sted og faar dem rødkindede og glade igen. Hjælp os hver eneste, som ejer Evne dertil, at vi ogsaa i Aar maa faa saa mange som muligt paa Landet. Jeg lover, at jeg kun sender rene og artige Børn, der er gode Børn nok at vælge mellem.
Alle de Børn, der tilbyder sig Plads til, faar Fribillet fra Skolen; men Feriefor­ældrene bedes melde sig snarest muligt, for at Skolens Arbejde med at ordne Rej­serne ikke skal blive alt for vanskeligt. De bedes skrive tydelig Navn og Post­adresse, samt hvilken Station Barnet skal rejse til.

« til toppen

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner