« Tilbage til søgeresultaterne
”Børnenes Kontor"
I disse Dage begynder Kommuneskolernes Sommerferie, og som tidligere Aar har mange af de fattige Børn ved Landboernes Velvilje faaet Tilbud om gratis Ferie ophold. Statsbanerne giver fri Rejse, men dermed er ikke alt afgjort. Uden at være nogenlunde ordentlig paaklædt kan Barnet ikke sendes af Sted, og Forældrene er i de fleste Tilfælde ude af Stand til at skaffe det nødvendige. Arbejdsløsheden er stor i denne Sommer, og Fortjenesten - om der er nogen - kun ringe. Husleje skal betales, Mad skal der til hver Dag, men til Klæder bliver der intet tilovers. Saa er det Tankerne gaar til »Børnenes Kontor«. Det har før hjulpet; i Fjor blev der uddelt ca. 18,000 Beklædnings-genstande til ca. 4,000 Børn. I Aar er Ansøgernes Antal vokset. Det er trist at skulle sige Nej, naar det er uomtvistelig, at Barnets Afrejse er afhængig af, om Kontoret kan skaffe de nødtørftigste Klæder. Vi beder derfor enhver, der har Hjerte for de Smaa paa Livets Skyggeside, bring en Skærv, stor eller lille, til »Børnenes Kontor«, Kristen Bernikowsgade l, eller meddel pr. Telefon 4984, hvor Bidrag maa afhentes, eller send det pr. Postanvisning.