« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Udlandet
Fra Norge.
Hos os som i andre Lande har flere Gange Spørgsmaalet om Beskyttelseslove for Kvinder været optaget til Drøftelse. Nu skal med det allerførste Forslag til ny Fabriktilsynslov for i Stortinget, og i Socialkomiteens Indstilling hertil er der flere Paragrafer, der virker som Særlove for Kvinder. Norge er imidlertid ikke gaaet med paa at undertegne den Konvention, som de fleste af Europas Lande sluttede i 1906 angaaende Forbud mod Kvinders Natarbejde. Naar det nu alligevel ser ud til, at man ogsaa hos os faar en Del Forbudslove for Kvinder, vækker det indenfor enkelte Kredse stærk Modstand. Kvindesagsforeningen i Kristiania har flere Gange protesteret, og netop nu har der paany været holdt Møde i Sagens Anledning. Doktor Dagny Bang indledede og fremhævede stærkt, at Særlove for Kvinder fratager dem Selvbestemmelsesret og Frihed til Arbejde, at de vil virke hæmmende i Konkurrencen med Mændene og endog udestænge Kvinderne fra enkelte Arbejdsgrene.
Fra andet Hold fremholdtes det, at man ikke kunde se Spørgsmaalet kun fra principielle Grunde som stødende Lighedskravet mellem de to Køn; man maatte tænke paa de reelle Hensyn, og naar Kvinderne ikke er stærke nok til at værne sig mod Overarbejde og sundhedsskadelig Udnyttelse af Arbejdsherren, maatte Loven træde støttende til. Resultatet af Diskussionen blev, at Foreningen vedtog en Protest mod Særlove for Kvinder i Industriens Tjeneste.
Kristiania, 27. Juni 1908.
Sofie Voss.
Landskvindestemmeretsforenigen har i disse Dage holdt Møde i den lille By Lillehammer, hvortil var mødt Delegerede fra hver By og Bygd. Mødet lededes af Fru Qvam, og Hensigten med det var at drøfte de Spørgsmaal, som er brændende, som snart skal afgøres, og som derfor stemmeberettigede Kvinder maa tage Standpunkt til. Den Sag, som laa alle varmest paa Hjærte var Spørgsmaalet om, hvordan Kvinderne bør stille sig, naar de til næste Høst for første Gang skal bruge deres statsborgerlige Stemmeret. Der var stærkest Stemning for, at Kvinderne slutter sig til det politiske Parti, som de tilhører, at de gaar med i Mændenes Organisationer, men samtidig som Kvinder slutter sig sammen om fælles Krav og fordrer, at disse Sager optages paa Valgprogram-merne. Hver maa da indenfor sit Parti sørge for, at de Kandidater, man vil give sin Stemme, virkelig vil arbejde for disse Kravs Gennemførelse. Hvilke Sager man ved saadan samlet Optræden skal sætte op, vil afgøres nærmere Valgtiden. For at dygtiggøre Kvinderne til at bruge deres Stemmeret rigtigt, vil der sættes i Gang Kurser med Foredrag i statsretslige, sociale og kommunale Spørgs-maal. Dette Oplysningsarbejde haaber man at faa i Gang fra Høsten af. Der er indenfor Kvindernes Række liden Tro paa, at man ved kommende Stortingsvalg opnaar at faa nogen Kvinde ind paa Stortinget; dertil er man endnu for daarligt organiseret.
Kristiania, 7. Juli 1908.
Sofie Voss.
Tyskland.
Medens det ogsaa her hjemme meget omtalte Forslag til en tysk Foreningslov fra nogle Kvinder i Tyskland er bleven hilst med Glæde, fordi det giver dem Foreningsret i de tyske Stater, hvor de hidtil har savnet denne elementære Rettighed, har Lovforslaget ogsaa givet Anledning til en Kvinde-Protest. Det tyske Kvindestemmeretsforbund har protesteret mod Fordringen om Tysk som Sprog ved offentlige Møder, der efter dette Forslag kan stilles til tyske Undersaatter, hvis Mo-dersmaal ikke er Tysk, gennem et Opraab i »Zeitschrift fur Frauenstimmrecht«. Det hedder heri: ». . . det er vor Pligt at vise, at vi ikke nøjes med nogle Forbedringer for vort eget Køn, men at vi vil optage Kampen mod enhver Reaktion og Ufrihed; den nationale Enhedsaand skal aldrig gennemføres paa Bekostning af allerede tilkæmpet Frihed«. Opraabet anbefaler at afholde Møder og vedtage Resolutioner i denne Aand samt at forlange en Foreningslov, der uden Indskrænkninger gaar ud paa, at alle Rigsundersaatter har Ret til at stifte Foreninger, hvis Formaal ikke strider imod Straffeloven, og til at forsamle sig ubevæbnet. Det ses af Bladet, at den paagældende Resolution bl. a. er vedtaget enstemmig paa et Møde af Mænd og Kvinder i Hamborg.
Frankrig.
Først for en tolv, femten Aar siden rejstes Kvindesagsspørgsmaalet i Frankrig. I Rigsdagen er det af endnu yngre Dato. 1901 indgav Hr. Gautret, Deputeret fra Vendée, for første Gang et Lovforslag angaaende Kvinders kommunale og politiske Valgret. Uheldigvis gjaldt hans Lovforslag kun Enker, ugifte eller fraskilte Kvinder. Derved udelukkedes dengang som endnu de gifte Kvinder fra al Del i det politiske Liv. Ganske vist fremkom Hr. Gautrets Forslag som en foreløbig Indledning til en almindelig Reform, der skulde gælde alle Kvinder. Hans Motivering viste ogsaa, at han var en oprigtig Forsvarer af Kvindens Rettigheder. De Grunde, han fremførte, var de samme som dem, vore ivrigste Forkæmpere har ført i Marken. Det lykkedes ham ikke at faa sit Lovforslag gennemført. Hr. Dussaussoy, en af de andre Deputerede, udtalte, at han ønskede paa een Gang at udvide og indsnævre de Grænser, hans Kollega havde draget. »Vi kan ikke mere regne med den sociale Opfattelse, der, idet den lagde al Magt som Familie-Overhoved i Faderens Haand, bemyndigede Manden til at repræsentere sin Hustru ved Valgene . . . Men paa den anden Side synes Skik og Brug og vore Institutioner nu til Dags ikke at kunne bemyndige Lovgiveren Ret til at tildele Kvinden fuld politisk Stemmeret«. Derfor forlanger han (Lovforslag af 10. Juli 1906), at alle Kvinder skal have Valgret, men kun til Kommune, Departements Raad (Conseils d’arrondissement) og Conseils généraux. Endnu er Udfaldet af dette Forsøg paa Kvindens Emancipation ikke afgjort. Det er endnu ikke blevet »forældet«*) som det første og har derfor Mulighed for at gaa igennem i denne Session.
*) I Følge den parlamentariske Fremgangsmaade i Frankrig, som det vil være for vidtløftigt at gøre Rede for her, kan et Lovforslag efter forskellige Udvalgsbehandlinger etc. blive »forældet« - d. v. s. endelig skudt ud af Parlamentets Forhandling.
Alle ved, at Pressen har meget at sige i vort Land. Pressen er hos os baade Ophav til og Udtryk for den offentlige Mening. Hvilken Holdning indtager nu Pressen i dette Tilfælde? - Pressen har i høj Grad skiftet Stilling, mere og mere driver dens Strøm i Retning af vore Krav. Da de Deputeredes Kammer 1906 blev fuldstændig fornyet, gav dette Anledning til, at Kvinderne gav deres Mening til Kende ved Plakater og Gadedemonstrationer. Gennem Paris’ Gader drog en Vognprocession med Bannere, der bar Indskriften: »Valgret for Kvinder!« Næsten alle Aviser omtalte Processionen og paa faa Undtagelser nær udtalte de: Kvinderne bør have Valgret.
Siden 1898 har Kvinderne haft Valgret til Handelsraadene (tribunaux de commerce), og siden 1907 har de Ret til at deltage i Valg af de Raadmænd, der kaldes »prud’hommes«. De er Vælgere og valgbare til Arbejdsraadet (Conseil supérieur du travail), Opdragelsesraad etc. (Conseil supérieur de l’instruction publique) og til de departementale Skatteraad (Conseils departementaux de l’instruction primaire).
Sandheden nøder os til at tilstaa, at de sjældent gør Brug af disse Rettigheder. Det Antal Kvinder, der i Virkeligheden stemmer, er meget lille, især i Provinserne; de mener, at de vilde gøre sig latterlige ved at afgive deres Stemmer. At Kvinderne undlader at stemme, er et vægtigt Argument i deres Hænder, der er Modstandere af Kvindens politiske Stemmeret. Et overordentlig stort Flertal af Kvinder forholder sig fuldstændig ligegyldige med Hensyn til Valgretsspørgsmaalet; en Del er endog Modstandere af Kvindens Valgret.
I Provinserne er der ikke en eneste Kvindevalgretsforening, og Valgretsforeningen i Paris har svært ved at faa nye Medlemmer. Hvad den har udrettet, den Anseelse den har, alle de Smaasejre, den har vundet, skyldes hovedsagelig Fru Hubertine Auclerts Virksomhed og utrættelige Energi.
Resultatet af alt dette er, at i Frankrig vil Kvinderne faa Valgret, før Flertallet af dem ønsker den. Men maaske forholdt det sig ogsaa saaledes med Mændene i 1848. Og maa man ikke indrømme, at de fleste Reformer sædvanlig kun forstaas og ønskes af et Mindretal?
Vi venter ikke, at det, at vort Køn maaske om ikke ret længe faar Valgret, at det i højere Grad skal forandre Partiernes Sammensætning og Styrke. Sandsynligvis vil den mest konservative og den mest fremskridtsindede Gruppe styrkes mest, men Situationen vil gennemgaaende blive som nu.
(Efter »Jus Suffragii«.)
