« Tilbage til søgeresultaterne
Internationalt Hjem i København
Vaagner, vaagner, danske Kvinder! saaledes har Raabet nu lydt i over en Menneskealder, ogsaa i vort lille Fædreland, først fra den enkelte, fremsynte Kvinde, der kun mødte Misforstaaelse, Haan og Modgang, senere fra de mange, der gennem Kampen vandt Mod til Arbejde for Frihed og Ansvar, og som dog nu ikke mere i det rent udvortes forulempes eller latterliggøres. Men hvor mange blandt os gaar ikke endnu omkring og sover, mens Frihedens gyldne Sol staar højt paa Himlen, kun optagne af med nærsynet Nyligenhed at finde Næstens Fejl paa Bunden af Kaffekoppen. Men vi har ikke Raad til at spilde Tiden paa disse Smaatterier. Ude i den store Verden har Kvinderne forstaaet, at skal vi vinde Sejr, da maa vi finde frem til hinanden, Skulder mod Skulder, Haand i Haand - som et mægtigt, bølgende Hav skal Kravet om Kvindens Frihed og Kvindens Ret skylle hen over de gamle Fordomme, drage selv de søvnige, de vrangvillige med, flytte Grænsepælene, byde den Slægt, der kommer, nye Muligheder for ny og bedre Vækst. Ethvert Forsøg paa Kvinders Sammenslutning er et Skridt hen mod dette vigende, voksende Maal, enhver selvstændig Tanke, ethvert personligt Offer er som en rislende Kilde, der iler mod Havet, vor Tanke, vor Gærning, vi selv er frugtbringende Draaber i Livets evigt rindende Strøm - og denne Bevidsthed giver Styrke og Tro.
Naar den unge, yngre eller ældre danske Kvinde forlader sit Fædreland for at søge Uddannelse eller Beskæftigelse i fremmede Lande, staar der i alle Udlandets større Byer og i mange af de smaa, internationale Hjem aabne for enhver, der trænger til godt og billigt Ophold, Støtte og Vejledning. Dette gælder ikke alene Europas gamle Lande - men ogsaa i Afrika, Asien osv. findes saadanne Hjem. Men naar de ensomme fremmede Kvinder kommer til Danmark, saa har vi endnu kun haft meget primitive Forhold at byde paa - Forhold som vi ikke i Længden kan være bekendt. For at bøde herpaa har Foreningen »Les amies de la jeune fille«, den internationale Verdensforening, som har Medlemmer i alle Lande, i Tillid til den danske Kvindes Gæstfrihed og Ansvarsfølelse forsøgsvis lejet en god og passende Bolig i København - den dertil egnede Bestyrerinde har vi - en for lille Sum til Lejlighedens Udstyr - men vi maa have nogle tusinde Kroner til at begynde med, til de første Maaneders »uventede« Udgifter, disse de sikreste af alle. Foreningens energiske Formand, Fru Etatsraadinde Amsinck har sørget for, at Kæden ikke helt blev brudt her i Danmark - men vi maa fra Modtagelsens Passivitet over i Gengældets Handlelyst. Skulde der ikke rundt om i vort Land sidde mange, mange Kvinder, der forstaar, at vi maa løfte i Flok, der gerne vil yde deres større eller mindre Skærv til det internationale Hjems Virkeliggørelse herhjemme - som Aarsbidrag eller Gave. For at holde Hjemmet gaaende mener man at tage et Par unge danske Piger som Pensionærer; der vil blive Lejlighed til at tale og ligefrem lære fremmede Sprog m. m. Ogsaa tilrejsende Damer fra Indlandet kan midlertidigt, om Plads haves, bo i Hjemmet. Indmeldelser hertil, samt eventuelle, absolut forventede Bidrag til det internationale Hjem modtages af Fru Etatsraadinde Amsinck, Dosseringen 79 3. Sal. I Sommermaanederne tillige hos undertegnede, Fru Johanne Deichmann, Østerbrogade 9, 1. Sal, Medl. af Forretningsudvalget. Alle nærmere Oplysninger gives med Glæde.
København, 30. Juni 1908.
Johanne Deichmann.
Vi anbefaler ovenstaaende Henvendelse til Overvejelse og til derefter hurtig paafølgende Handling.
Medens der i mange af Udlandets Byer - ogsaa mange Byer langt mindre end København - findes internationale Hjem oprettet af »Les amies de la jeune fille«, findes endnu ikke et saadant Hjem i København.
Vi skylder vore udenlandske Søstre samme Gæstfrihed, som de byder os, og nu da Tanken er kastet ud, bør vi skynde os at indhente det forsømte.
Gid mange af dette Blads Læsere vilde være lydhøre for det fremsatte Krav og være med til efter Evne at faa det virkeliggjort i den allernærmeste Fremtid.
Redaktionen af »Kvinden og Samfundet«.
