« Tilbage til søgeresultaterne

Redaktørskifte

Af: Helene Berg

« Se emneord

Paa Grund af Bortrejse og et længere Studieophold i Udlandet fratræder jeg Redaktionen af »Kvinden og Samfundet« med dette Nummer.

Bladets Ledelse overtages derefter af Fællesstyrelsen, repræsenteret af et Udvalg, bestaaende af Fru Esther Carstensen (ansvarshavende Redaktør) og Herr. cand. jur. Svenn Poulsen. Samtidig overtager Frøken Daugaard Posten som Redaktionssekretær.

Alt Bladets Redaktion vedrørende bedes herefter adresseret til Dansk Kvindesam­funds Hovedkontor, Nørregade 33, København.

»Kvinden og Samfundet« har med Hensyn til Redaktion igennem Aarene ført en meget omskiftelig Tilværelse og været underkastet flere Forandringer end heldigt var. Forsaavidt beklager jeg at maatte fratræde som Redaktør efter kun 3 Aars Forløb; men da jeg i Juli 1905 overtog Bladet, var det efter at have oplyst om, at det kun kunde blive for en kortere Tid; thi den Rejse, jeg til Oktober tiltræder, har længe været plan­lagt og længe stærkt paakrævet.

Trods al Fremgang og alle Opmuntringer har det egentlig været en bestandig Resignation for mig at redigere »Kvinden og Samfundet«. Mangen en Plan har jeg maattet opgive, mangen Ide har jeg maattet lægge til Side uvirkeliggjort - af Mangel paa Penge. Endskønt jeg havde fuldstændig frie Hænder som Redaktør, saa var jeg dog hindret og begrænset paa alle Sider af det lave Niveau, Bladet økonomisk blev holdt nede paa. »Kvinden og Samfundet« er meget langt fra at være det Blad, det kunde og burde være, og jeg kan kun ønske, at den nye Ordning ogsaa maa komme til at betyde lettere økonomiske Vilkaar, og at »Kvinden og Samfundet« maa gaa en rig Fremgang og Udvikling i Møde.

Mit sidste Ord som Redaktør af dette Blad skal være Tak - en Tak til alle mine gode Medarbejdere i Ind- og Udland, til den, som stod mig nærmest, og til dem, som stod mig fjærnere; jeg har i rigt Maal nydt Samarbejdets Glæde og gode Forstaaelse. Og en Tak til Alle - i og udenfor Dansk Kvindesamfund - som har mødt mit Arbejde og mine Bestræbelser med Sympati og Forstaaelse.

Lyngby, 23. Juli 1908.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner