Københavns nye Byggelov

Torsdag d. 1ste Oktober begyndte Dansk Kvindesamfunds Københavnskreds Vinterens Arbejde med Afholdelsen af et Møde i »Grundtvigs Hus« om: »En god Byggelovs Betydning for Kvinden og for Hjemmet« med Dr. med. Poul Hertz som Indleder. Mødet var besøgt indtil Træng­sel, men Spørgsmaalet er jo ogsaa af den største Betydning for de københavnske Kvinder og deres fremtidige Hjem. Sagen kan imidlertid ogsaa have Interesse ud­over København, idet en ny Byggelov for Hovedstaden sikkert vil blive taget til For­billede for Byggelove og Vedtægter over hele Landet. Og desuden, enhver kan jo havne i København, der er vist allerede altfor mange, der gør det.

I sit indledende Foredrag hævdede Dr. Hertz i alt væsentligt det samme, som han skriver i sin Afhandling »En sund By at bygge«,  som  Redaktionen  har  faaet til sendt og hvoraf følgende er et meget kort Udtog.

Den nugældende Byggelov skriver sig fra 1889 og var i Følge en Udtalelse af nuværende Raadmand Philipsen allerede ved sin Fremkomst forældet. Grundlaget for den var nemlig et Forslag, som Kom­munalbestyrelsen havde indsendt til Re­geringen allerede i 1878. I 1898 nedsattes et Fællesudvalg angaaende en Revi­sion af Bygningsloven af 1889, og det er Resultatet af dette Fællesudvalgs l0 aarige Arbejde og Overvejelser, der nu foreligger, som et Forslag til en ny Byggelov for København.

Det er, som Afhandlingens Titel viser, særlig dette Forslags hygiejniske Bestem­melser, som Dr. Hertz gør til Genstand for sine Undersøgelser, for som han skriver, det er ikke for meget sagt, at en Bygge­lovs Værdi staar og falder med dens hygi­ejniske Værdi.

Lovforslagets § l indsætter Magistra­ten som den bestemmende Myndighed i Byggesager, hvorved Bygningskommissionen ophæves, og under vedkommende Magistratsafdeling oprettes et Bygningsdirektorat, der ledes af en Stadsbygmester og to Understadsbygmestre, der alle skal være akademisk uddannede Arkitekter. Desuden foreslaas der ansat en Ingeniør. Men for en hygiejnisk Raadgiver synes Udvalget ikke, at der er Brug. Der er utallige Maader, hvorpaa de byggende sø­ger at snige sig udenom Lovens Bestem­melser. Dr. Hertz understreger derfor stærkt, hvor betydningsfuldt det vilde være, dersom der ansattes en Embeds­mand, hvis Hverv det udelukkende var at gennemgaa alle Byggeplaner, bedømme dem fra et hygiejnisk Standpunkt og gøre Indstilling om, hvad han deri finder mis­ligt til Stadsbygmesteren og gennem den­ne til Magistraten.

Afsnittet om Gader, om Udstykning, Ekspropriation og kommunal Omlægning omtales kort men meget rosende. Dette gælder dog ikke Bestemmelserne om Gadebredden. Denne sættes normalt for nye Gader til 20 m, dog kan det tillades, at den nedsættes til 16 m og i den gamle By endogsaa indtil 12,5 m uden at der sam­tidig gøres nogen Indskrænkning i Hu­senes Maksimalhøjde.

Forslaget har beholdt den gamle Lovs urimelige Bestemmelser, at Højden maales til Overkanten af det øverste Bjælke­lag i Stedet for som i alle andre Landes Byggelove til den øverste Kant af Gesim­sen.

Afsnittet om Bygninger indeholder For­slagets mørke Sider. Her var det, at der trængtes haardt til Forbedringer af den nugældende Lovgivning, men det er, som Udvalget selv indrømmer, at »de foreslaaede Ændringer ikke vil findes at være meget vidtgaaende«, da man har frygtet for at krænke de økonomiske Interesser. Hovedbetingelserne for sunde Beboel­seshuse er:

1)    Det rette Forhold mellem Gadebred­de og Bygningshøjde,

2)    den rette Størrelse af det ubebyggede Areal og dets  Tværmaal   (c:  de frie Afstande udenfor    Gaardfacadernes Vinduer,

3)    Beboelsesrummenes   Indretning   saa tilstrækkeligt Lys og Luftkubus er til Stede samt Luftfornyelsen er sikret,

4)    Sikkerhed mod Fugtighed og Beskyt­telse mod Indtrængen af Kulden om Vinteren og Heden om Sommeren.

I Forslaget deles København:  i den gamle By indenfor Voldene, en indre og en ydre Zone, hvor der skal gælde forskel­lige Bestemmelser med Hensyn til Bebyg­gelsen.   Den indre Zone er imidlertid me­get vidtstrakt og omfatter store endnu gan­ske ubebyggede  Arealer,  saaledes  at  det vil blive en unødvendig stor Del af Byen, hvor der tillades en saa intens Bebyggelse som den Byen nu sukker under. Dr. Hertz foreslaar, at der her ses bort fra de øko­nomiske Interesser, og at den indre Zone indskrænkes betydeligt.    Der henvises til, at man i andre Byer, f. Eks.  Hamborg, Frankfurt a. M. og München ikke har be­tænkt sig paa at lade Forbedringer i Byggereglerne  strække   sig  over  Arealer   og endog Gader, der delvist var bebyggede. - Et af de vigtigste Spørgsmaal for By­ens Sundhed angaar det ubebyggede Are­als Størrelse, og skønt Dr. Hertz finder, at Forslaget  kunde  have  været  radikalere, udtaler han dog sin Tilfredshed med de Forbedringer,  som  her  foreslaas    ind­ført. I den indre Zone maa der kun bebygges det halve af Grundstykket, paa Hjørnegrunde   tre   Fjerdedele. Endogsaa i den gamle By foreslaas det ubebyggede Areal forøget fra ¼  til ¹/₃  af Grunden. - Derimod  udtales  der  en  dyb   Beklagelse over Afsnittet »Frie Afstande udenfor Vin­duer«,  idet  de  gamle  Bestemmelser  fra 1889 gaar næsten uforandrede igen. For at sikre Gaardværelserne Lys og Luft bør Bredden af Gaardspladsen bestemmes ved 1)   Højden  af  og  2)   Afstanden  fra  den skyggende Mur.   Men i Stedet derfor gaar Forslagets Regler ud fra  Højden af den Mur, hvori de paagældende Vinduer sid­der. Der fremhæves det urimelige i,  at Gaard-værelserne,  der  i Reglen anvendes til Soveværelser, og i hvilke ¹/₃ af Døgnets Timer tilbringes, ikke skal have lige saa godt Lys som Beboelsesværelserne til Ga­den. Betydningen af Solens Virkning paa Sovekammeret er jo anerkendt af alle. De tilladte  Afstande  er altfor  korte,  hvilket naturligvis vil faa størst Betydning i den indre Zone,  hvor Grundenes  ubebyggede Areal er mindre end i den ydre. I Ret­ning af en  tilfredsstillende Ordning af Gaardspladsen lader Forslaget altsaa me­get tilbage at ønske. Det er en stor Skuf­felse at finde, at det mindste tilladelige Gulvareal i et Beboelsesrum, som hidtil er sat til 6 m², hvilket vil sige, at man fremdeles skal kunne træffe de celleag­tige Pigeværelser, som er en Skam for et Hus. Minimalloftshøjden er kun forøget med 12 cm, en Haandsbred, altsaa saa godt som intet. Og der er ingen Regel givet angaaende Vinduesarealets Størrel­se, hvad der meget trængtes til. Der fin­des heller intet Forslag om Ventilation i Beboelseshuse, hvad der dog let lader sig indrette. Køkkentrapperne forbedres no­get, men ikke nok. Men Forslagets sor­teste Plet er dog, Godkendelsen af Kælder­beboelse, idet Kældere er og bliver usunde Boliger. Solen kommer sparsomt til Kæl­drene, Luften er ikke saa frisk nede ved Jorden som højere oppe og Værelser maa nødvendigvis være koldere end andre, og endelig er Fugtigheden i Kældere i Læng­den uundgaaelig. Det er af Læger almin­delig anerkendt, at Sundhedstilstanden hos Kælderbeboere er daarlig. Et For­bud mod Natophold i Kældere har været under Overvejelse, men er blevet opgivet. - Naar man saaledes betragter hele Lov­forslaget, faar man det Indtryk, at Re­spekten for de økonomiske Interesser ab­solut synes at have været større end for Hygiejnens Krav. Og dog er Hygiejnen den mest uselviske Apostel for alles Gavn og for Sundhed og Velvære. Dr. Hertz undrer sig over, at et Udvalg, i hvilket har siddet 5 Repræsentanter for Arbejder­standen og 4 Mænd, der er udgaaet fra Arbejderstanden og tildels endnu tilhører den, har kunnet gaa med til det, som fra et hygiejnisk Synspunkt er mindre godt, uheldigt eller endog fordømmeligt i dette Forslag. Det er jo dog først og fremmest Arbejderstanden og deres Lige, som kom­mer til at føle Ulemperne og døje Følger­ne af Forsyndelserne mod Hygiejnen i en Byggelov. Det er ikke »the upper ten thousand«, der vil komme til at leve i Stuerne med 2,65 m Højde, det er ikke dem, hvis Døtre skal leve i Kamre paa 6 m², ej heller dem, som skal slæbe tunge Byrder op ad Køkkentrapper, der er som snævre Vindeltrapper med skæve Trin, og allermindst dem, der maa tage til Takke med Kælderboliger. Det er desuden en kostbar Luksus for en Kommune at finde sig i en daarlig Bebyggelse. Eftergivenhed mod Forretningsbyggeriets Fordrin­ger om »Hensyntagen til de økonomiske Interesser«, dette sminkede Udtryk for selvisk Pengebegær, betales dyrt af Byer med overfyldte Hospitaler og Reservesen­ge paa alle Byens private Kliniker, saa sandt som Overbebyggelse, Sammenpak­ning og Udelukkelse fra frisk Luft og ri­geligt Dagslys undergraver ethvert Men­neskes og særlig hvert Barns Modstands­kraft.

Efter Dr. Hertz’s Foredrag førtes en Diskussion om Sagen, hvor blandt andet oplystes, at Natophold i Kældere er for­budt paa Frederiksberg, og det hævdedes, at Byggevedtægter som i Hamborg og i danske Provinser vilde være langt at fo­retrække, fordi de lettere og hurtigere lader sig regulere. Det omtaltes ogsaa, at Fa­brikkerne burde ligge i passende Afstand fra Beboelser.

Forslaget til den nye Byggelov for Kø­benhavn vækker ret naturlig en Del Inter­esse og vil rimeligvis i den nærmeste Tid, naar den kommer frem i Borgerrepræsen­tationen, blive Genstand for yderligere Diskussion. Forhaabentlig vil da Kvin­derne vide at følge med i denne Sag, som i saa høj Grad vil komme til at gribe ind paa deres Virkefelt, Hjemmene. Desværre vil de jo ikke faa nogen direkte Indfly­delse paa Lovforslagets Skæbne i Borger­repræsentationen, men det er dog muligt, at man der alligevel vil vise sig lydhøre overfor Kvindernes Ønsker i Betragtning af, at de snart vil faa et Ord med at sige. Og naar Loven endelig forelægges Rigs­dagen, maa Kvinderne have et vaagent Øje med den. Naar man har læst om Virkninger af Kvindestemmeretten i Ny Zeeland (se Artiklen forrige Nr.), kan man ogsaa have Grund til at haabe, at Kvin­derne her, som der, til Trods for, at de uden Tvivl har en udviklet økonomisk Sans, vil vide, at der er Interesser, der gaar for­ud for de økonomiske. - Dem, der skul­de ønske at sætte sig nærmere ind i Sa­gen, anbefales det i høj Grad at læse Dr. Hertz’s ovennævnte Afhandling. Det skal blot tilføjes, at Redaktionen ogsaa fra en anden Læge, nemlig Kredslæge Povl Hejberg har modtaget et Cirkulære indehol­dende »Et Par Ord om Forslaget til en Byggelov for København«. Dr. Hejberg udtaler sig ganske i samme Retning som Dr. Hertz og anbefaler Læsningen af hans Afhandling. Dr. Hejberg beklager, at der ikke allerede nu findes Kvinder i Borgerre­præsentationen. Endnu har man jo Lov at haabe, at der alligevel vil blive taget til­børligt Hensyn til Hjemmets og Kvindens interesser.