« Tilbage til søgeresultaterne
„Man vil dog altid foretrække en Mand."
Vi Kvinder er ikke forvænte med Rettigheder; det er først i den seneste Tid, at man paa Tinge har begyndt at tage Hensyn til vore berttigede Krav; men derfor gælder det ogsaa for os om ikke alene at være à jour med nye Love, der er i vor Favør, men ogsaa - om nogen skulde komme i det Tilfælde, at disse Love af den administrerende Myndighed ikke respekteres, - da højlydt at protestere.
Hvor utroligt det end lyder, saa er dog for en Maanedstid siden i en af Landets større Provinsbyer et Medlem af derværende Kreds af Dansk Kvindesamfund, der mødte paa Byfogedkontoret som Iden-titetsvidne, blevet afvist som saadan med den Motivering bl. a., at det jo slet ikke var sikkert, at Loven mente, at Kvinder kunde være Identitetsvidner, dertil vilde man jo dog altid foretrække Mænd, og uden i mindste Maade at gøre hende nogen Undskyldning, foranledigede den fungerende Fuldmægtig, at der blev hentet et mandligt Vidne, der tilfældig befandt sig i Nærheden.
Vedkommende Kvinde protesterede bestemt mod hele denne mærkelige Fremgangsmaade og paaberaabte sig Lov af 27. Maj 1908 om nogle Ændringer i Kvinders Retsstilling, men forgæves.
Det er før hændet, at en Lov er blevet glemt, fordi den ikke er blevet levendegjort ved Brug. Pas paa det ikke gaar saaledes med de rare smaa Love, vi fik d. 27. Maj d. A. Brug dem og brug dem flittigt, og skulde der i nogen Jurisdiktion ske noget lignende, saa maa der nedlægges en alvorlig Protest, og Sagen bør bringes for Overøvrigheden. Vor Autoritetstro er jo saa grundmuret, saa man formelig hører det knage i Fugerne, naar man oplever sligt.