« Tilbage til søgeresultaterne
Landsudstillingen i Aarhus
Den første Mærkepæl i Landsudstillingens Udviklingshistorie er nu naaet, idet der i Lørdags afholdtes Rejsegilde paa 3 af de største Bygninger, nemlig Industri-, Elektricitets- og Transporthallen.
Disse 3 Bygninger, hvis Midterparti, Elektricitetshallen, ses paa hosstaaende Billede, har en samlet Længde af 1000 Fod og spænder over et Fladerum af ca. 3 Tdr. Land. Industrihallen har for sin Part et Areal af 20,000 kvadrat Alen, den vil danne en pragtfuld Ramme om alle de skønne industrielle og haandværksmæssige Frembringelser, som vil fylde dem, naar Udstillingen i Midten af Maj slaar sine Porte paa vid Gab for den store Folkestrøm, der til næste Sommer vil sætte Kursen mod Aarhus.
Anmeldelserne strømmer livligt ind, men Fristen nærmer sig ogsaa med stærke Skridt sit Udløb og enhver, der vil tage aktiv Del i det store Landstævne, maa anmelde Deltagelse inden 1. Oktober.
Dette gælder for Haandværkets og Industriens Vedkommende - for Landbruget og de dermed beslægtede Erhvervs er Anmeldelsesfristen 1. Marts 1909.
Fra alle Sider vises der varm Interesse for den kommende Landsudstilling - et af de sidste Udslag heraf er, at Ingeniør V. Poulsen vil etablere en Radiotelegrafstation paa Udstillingen, hvorfra man vil kunne sende traadløse Telegrammer til København. Det bliver absolut en Attraktion af Rang, men heldigvis kun én blandt mange.