« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindevalgret og Fri Valgret
Foredrag af Godsforvalter Berthelsen ved Løve Herreds Kvindevalgretsforenings Møde i Ruds-Vedby den 29. September 1907.
(Fortsættelse).
II.
Naturligvis er der saa fremkommen Reformforslag fra mange Sider. Den store Del af Demokratiet kræver saaledes en endnu mere almindelig Valgret indført og Afskaffelsen af al Slags priviligeret Valgret. Dette sidste er jo rigtigt nok, men vort Valgsystems Svaghed ligger forøvrigt ikke her - i Eksemplet ovenfor er Landstinget jo tænkt afskaffet, og dog er vi lige langt. - Ejheller en Udvidelse af Valgretten til alle 21-aarige Mænd gør Sagen bedre, - thi det er jo ikke Vælgernes Antal, der nu er for lille, men det er Indflydelse, de mangler efter det bestaaende Valgsystem. Ovre i Amerika, hvor de netop har slige frie Valgformer, er Forholdene desuagtet langt værre end her paa dette Omraade.
Under disse Forhold er det forstaaeligt, at der kun er liden Begejstring for at skaffe Kvinderne Adgang til en Valgret, som har spillet saa ynkelig fallit! Hvad vandtes der ved at fordoble vore Valg-Rabaldermøde-Deltageres Antal - naar ellers ingen Ændring i Systemet foretoges? Vore Mødesale maatte være dobbelt saa store for at faa Kvinderne med, Talerne skulde raabe dobbelt saa højt, Partikævlet og Afstemningen vare dobbelt saa længe, - men saa længe Valgkredsenes Afspær-ringssystem og Partistyrets Opstillingsret bevaredes, vilde der ikke være vunden et Haarsbred i Frihed for Folket - rimeligvis vilde en yderligere Sænkning af Niveauet paa alle Omraader være at vente. Stemmefangere af et andet Køn vilde om muligt være endnu farligere end de nuværende!
Der er jo da ogsaa fremkommen Forslag til Ændring af Kredssystemet, særlig den saakaldte Forholdstalsvalgmaade. - Dennes Venner vil i alt Fald gøre Kredsene noget større end de nuværende og samtidig give Mindretallene større Ret til Opstilling af Kandidater. Der kan maaske her findes Former, som vil indføre visse Fremskridt. Men Hovedsagen: Partistyrets Overvægt ved Opstillingen, vilde dog langtfra ændres. Snarere kunde der være Fare for det modsatte - Befæstelse af Partistyret, saaledes som det nu sker ved vore Landsthingsvalg, hvor Forholdstalsvalgmaaden er indført, og dermed den strængeste Partitugt, idet hver Stemme, som gaar udenfor Partilisten, er fuldkommen spildt.
I den allernyeste Tid er derimod fremsat en Reformtanke, som efter min Mening for bestandig løser Valgretsspørgsmaalet til Bunds - og sikrer Vælgerne den sandeste Repræsentation af Folkets ypperste Mænd! Det er en dansk Mand, Overretssagfører Johan Pedersen, som har udtænkt den simple og geniale Valgmaade, som jeg har kaldet »fri Valgret« - som Modsætning til den nuværende, der binder Vælgerne til bestemte Partikandidater. -
Systemet »Fri Valgret«, der antagelig vil sikre sin Opfinder Verdensry, er saa simpelt og ligetil som Kolombus’ Ægkunst. Det kan opstilles i 3 Hovedregler, som kan forstaas af den jævneste Lægmand:
1) Enhver Vælger maa frit (og hemmeligt som nu) stemme paa hvem, han vil, i Landet.
2) De valgte Repræsentanter gælder ikke lige meget, men har Myndighed paa Rigsdag (eller i Sogneraad) i Forhold til, hvor mange Vælgere, der har stemt paa dem.
3) Repræsentanternes Diæter fastsættes ligeledes i Forhold til, hvor mange Vælgere, der har sendt dem ind.
Hertil kommer saa nogle forholdsvis underordnede Punkter, saasom om, hvordan man forud kan sikre sig, at de valgte vil møde, om Stemmer skal kunne afgives subsidiært eller overføres, om der skal kræves et vist Mindstemaal af Stemmer, om Repræsentanternes Antal behøver at begrænses, og hvorledes Afstemningerne praktisk kan ske i en saaledes sammensat Forsamling. Særlig det sidste meget vigtige Spørgsmaal er af Johan Pedersen løst ved en anden genial Opfindelse, »Kvali-tetsafstemningen«. Jeg skal dog ikke her komme ind paa disse Enkeltheder, men holde mig til Hovedpunkterne.
Den første Regel vil sprænge Partistyret og give Vælgerne den Mest mulige Lejlighed til fra hele Landet at gruppere sig efter Anskuelser og give deres Repræsentant Magt og Myndighed efter deres Tal. Samtidig stiller den Repræsentanten fuldstændig fri for alle private Paavirkninger - han ved jo ikke, hvorfra hans Stemmer kommer, han ved kun, at han har faaet dem fra frie Mænd, som efter deres Kendskab til hans hidtidige Færd har skænket ham deres Tillid. Det er da en Opfordring til ham om at blive tro mod den Overbevisning, han hidtil har fulgt - hvilket er den stærkeste Tilskyndelse, som kan gives frie Mænd. Omvendt kender hver Vælger sin Repræsentant, og jo flere Tusinde Stemmer en Mand faar, jo flere Tusinde vaagne Øjne vil følge hans Færd, hans Ord og hans Afstemning - rede til at tage Kraften fra ham ved næste Valg (som kan foregaa aarlig), hvis han ikke er efter Ønske. Friere Vælgere og friere Repræsentanter kan ikke tænkes.
Den anden Regel vil ændre Repræsentationens Liv ganske. Komediespillet med de lange offentlige Taler, som skulde overbevise - skønt Resultatet forud er afgjort hemmeligt paa Partimødet - vil høre op. Der behøves ikke længere et vist Antal Parti-Nikkedukker til at vedtage en Lov - alt beror paa Vælgerstemmernes Antal; hver Gang en Afstemning sker, tæller den enkelte Vælgers Røst med, ganske som om en Folkeafstemning for hele Landet havde fundet Sted. Og hver Vælger kan da se, hvordan hans Stemme er benyttet. Kan noget Middel hjælpe til at vække en alvorlig politisk Interesse og Lyst til ærlig Deltagelse i vort offentlige Liv, saa maa det være dette.
Endelig vil den tredie Regel gøre Repræsentanter ubestikkelige og økonomisk uafhængig af alle de Kapitalist-Paavirkninger, som for Tiden i mange Parlamenter faktisk behersker Folkets saakaldte Repræsentanter. Under fri Valgret vil ingen »købe« de Repræsentanter, som kun har faa Stemmer, thi de er værdiløse. Og dem, som sidder inde med Tusinder af Vælgerstemmer (og tilsvarende høje Diæter) kan netop af den Grund ikke købes, da det altid vilde være en daarlig Forretning at svigte de Tusinders Tillid.
Hermed er i korte Træk nævnt Hovedsætningerne. Det ses let, at med et saadant Valgsystem vilde vi hurtig blive færdig med de nuværende Mangler ved den saakaldte Parlamentarisme. Og det ses tillige, at kun under et saadant System vil der være god Mening i at give vore Kvinder samme Valgret som Mænd. Først da vilde de være i Stand til selvstændig at tilføre vort offentlige Liv det Element af Ærlighed, frisk Opfattelse, umiddelbar Retsfølelse, Omhu for de Nødlidende, Hævdelse af Hjemmets Ret, som det nu i saa høj Grad savner. Kvinderne vil da kunne sætte Præg paa Lovgivningen i en Grad, som ikke er tænkelig under det bestaaende Parti vælde.
Men skal nu Kvindevalgretsbevægelsen vente, til »fri Valgret« er indført i Lovgivningen? Nej, ingenlunde - det behøver de ikke! Men hvis »fri Valgret«s Grundsætninger er rigtige, saa kan Kvinderne gøre denne Sag en stor Tjeneste. De kan indføre de frie Valgformer i den Landsforening, som de netop nu er ved at skabe,*) og derigennem føre Beviset, baade for det nye Systems Fordele og for deres egen Fordomsfrihed og Evne til at tage nye Tanker op.
*) Her tænkes paa Landsforbundet for Kvinders Valgret, som stiftedes November 1907. Red.
Og den Kreds, som i Dag har samlet os, opfordrer jeg derfor herved til at tage Initiativet i denne Sag, og gennem Bestyrelsen indgive Forslag til det forestaaende Landsmøde om, at dette indfører »fri Valgret« i Kvindernes Landsforening.
Der er alt flere private Foreninger, som har foretaget dette Skridt, og hvor Systemet har vist sine gode Virkninger. Saaledes den danske Henry George-Forening og en Brugsforening »Søborg« ved København, og endelig har i Aarhus »Husmødrenes Forening« optaget fri Valgret. Det kan ske ved simpelt hen at indføre i Foreningens Love en Bestemmelse, saalydende:
»Foreningen ledes og repræsenteres af en Bestyrelse, valgt af og blandt Medlemmerne ved almindelig, lige og fri Valgret og hemmelig Afstemning. Valget gælder for et Aar. Ethvert Bestyrelsesmedlem stemmer for det Antal Medlemmer, som har valgt ham.«
Jeg skal da slutte med at opfordre til Diskussion om dette for Kvindevalgretsbevægelsen og for vort hele offentlige Liv betydningsfulde Spørgsmaal, og jeg vilde ønske, at vi derefter kunde vedtage hin Opfordring til Bestyrelsen om at fremsætte et Forslag om fri Valgret ved Landsmødet.
Har Landsmødet først optaget den gammeldags Valgmaade,* med Delegerede efter Kredse og lige Indflydelse, uanset Vælgertilslutning, saa vil det rimeligvis gaa denne nye Foreningsbevægelse ganske som mange af vore andre Foreninger, - de vil enten forsumpe i Bestyrelseskliker og Hurramøder med Delegeretbespisninger, eller de vil blive taget i Brug af et eller flere politiske Partier, som i al Hemmelighed vil have Traadene i deres Haand og lede alle Marionetternes Bevægelser.
* Som bekendt vedtog man at bibeholde denne.
Er det derimod de mandlige og kvindelige Vælgere rundt i Landet, som direkte gennem et Stemmekort kan styre Bevægelsens Retning, saa er denne sikker paa at holde sig i det rette Spor - saa længe den rundt om i Landet har sande og alvorlige Venner! Og dette er jo enhver Bevægelses naturlige Forudsætning. Thi ellers vil den dø og bør den dø!
