« Tilbage til søgeresultaterne
Ny kvindelig Dr. phil
Vi bringer i Dag vore Læsere Billedet af Danmarks yngste kvindelige Doktor, den fjerde i Rækken. Det viser Fru Hammer-Jensen i det Øjeblik, hun er bleven færdig med at forsvare sin Afhandling og endnu staar paa Kathederet. Doktordisputatsen, der handlede om den ældste græske Fysik og dennes Skaber, Demokrit, der levede en god Menneskealder før Platon, gaar blandt andet ud paa at paavise Demokrits Indvirkning paa Platon. At Emnet har været meget omfattende forstaar man, naar man hører, at der ved selve Disputatsen opponerede baade græske Filologer og Fysikere, og at den varede i 6 Timer, og først efter den Tids Forløb kunde ophøre ved at flere Opponenter frafaldt Ordet. Alle Opponenter udtalte sig med stor Anerkendelse om Fru Hammer -Jensen’s Arbejde.
Den nye Dr. phil., som i 1905 tog Magisterkonferens i Græsk og Latin, er kun 28 Aar og fortsætter nu sine Studier i Græsk.
Man kan sikkert have Lov at vente sig meget af Fru Hammer-Jensen, der ved at give sig i Kast med et saa vanskeligt videnskabeligt Spørgsmaal i saa ung en Alder, har lagt baade Initiativ og stor Dygtighed for Dagen; lad os haabe at vi en Dag faar hende at se paa Kathederet som Professor.