« Tilbage til søgeresultaterne

Tilsendt

« Se emneord

Børge Janssen: »Christine af Danmark«. - En historisk Roman om Chr. II’s Datter Christine og hen­des Ophold som Barn ved Faderens forarmede Hof i Lier under hans Landflygtighed og senere som Voksen ved Hoffet i Mechlen. Forf. har jo forlængst staaet sin Prøve i Retning af historisk Romandigtning, og i et blomstrende, rørende og dog ikke sentimentalt Sprog forstaar han rigtig i denne Bog at gøre Læse­ren til Ven med »en liden Jomfru med Perlehue over saa gule Krøller og Bindebaand under saa trind en Hage«. - Bogen vil sikkert finde mange Læsere, som alle vil længes efter den Fortsættelse, Forf. lover. -  (Hagerups Forlag).

Vilh. Malling: »Børnene«. - (Skuespil i 4 Akter). -  Flere Sider af Bogen er et varmt Indlæg for Mo­derens moralske Ret til at eje og opdrage sine Børn og en kraftig Protest mod den Lovgivning, der hjem­ler Manden Ret til med Magt at tage Børnene fra den Hustru, der for Sandhedens og Renhedens Skyld ikke længere evner at leve sammen med ham. - Skikkel­serne virker af og til lidt kunstige, - nærmest kom­mer  man  den  sympatiske  gamle  Overlæge,   der  med sikker Haand lodder Dybden af Mandens og Faderens Følelser og faar alt ind i et roligt Spor igen.

G. B. N. F.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner