« Tilbage til søgeresultaterne

Det kgl. Theater.

« Se emneord

Bryllup i Klosteret.


Onsdag Aften opførtes Hr. Albert Hartvigsons Opera eller Operette: Bryllup i Klosteret.


Det er let Musik med adskillige kvikke og iørefaldende Melodier, der dog ikke bider sig fast i ens Hukommelse, og uden Spor af Originalitet. Det vi her hører, forekommer det os, vi har hørt hundrede Gange før, og dertil kommer, at Teksten er saare banal og triviel, paa sine Steder endog helt gyselig.


Teksten er anonym, men der siges, to Digtere skal have skrevet den, det lyder dog ganske utroligt. For øvrigt er det en Bearbejdelse af den franske Les trovatelles. Handlingen foregaar i Italien paa Sct. Anunziatas Dag, da der er Fest i Klosteret, som til Byens unge Knøse bortgifter „les trovatelles”, det vil sige Hittebørnene, de unge Piger, der staar alene i Verden.


Lucretio, en ung Æselsdriver, er bleven forelsket i Rosina, en Adelsfrøken, der paa sin Side ogsaa har lagt Mærke til ham. Han befrier hende, idet han hjælper hende over den høje Havemur, bag hvilken hun er indespærret, og da Tanten vil skille dem ad, forraader hun, at Rosina er et Hittebarn, hvorpaa de Elskende søger Ly i Klosteret, hvor de bliver viede sammen med de andre ,,trovatelles”, og til Slutning faar Tantens Tilgivelse.


Frøken Rothe sang kønt og yndefuldt Rosinas Parti, og Hr. Nordahl Bruun, der var udmærket ved Stemme, var Lucretio, Elskeren. Frk. Regine Nielsen var ligesaa nydelig i sin lille Rolle som Hr. Brandt var kedelig. I de øvrige to Roller medvirkede Frøken Fanny Christensen og Hr. Christoffersen.


Dansen, arrangeret af Hr. Emil Hansen, dannede en stemningsfuld Begyndelse og Afslutning paa Operaen, der tog jævnligt Bifald.


Derefter opførtes ”Brudefærden i Hardanger” i ny Indstudering.


Tirsdag og Onsdag har det kgl. Theater holdt Elevprøve, hvortil Pressen og en særlig Kreds var indbudne.


Der synes blandt de Unge at være ikke faa brugbare Kræfter, skønt ingen særlig fremragende Genier.



« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder