« Tilbage til søgeresultaterne
Kvindestemmeretten i Ny-Zeland
(Fortsættelse fra Nr. 16.)
Udtalelser af fremragende Mænd.
Fra Sir Joseph Ward, K. M. G., New Zelands Premierminister.
Kvindevalgret er indført i New Zeland, fordi det gik op for tænkende Mænd, at de daglig lod en næsten ubegrænset Tilførsel af aandelig og moralsk Styrke ubenyttet. Lige fra den Tid, da deres smaa Hænder havde fundet Støtte og Beskyttelse ved at holde fast i deres Moders Skørter, havde de Time for Time lagt deres Livs Lykke i Hænderne paa Kvindernes sunde Fornuft, Renhed og Sympathi. Mærkværdig nok, kun paa et Omraade af Livet, og det maaske det mest betydningsfulde, nemlig: det politiske, havde de nægtet Kvinderne Ret til at tale med og have direkte Indflydelse. Mænd fra forskellige Lande havde i Aarhundreder skrevet og prædiket om de Onder, der vansirede deres Regeringssystemer, ja endogsaa fordærvede Statsmænds Higen efter retfærdige Love i Staten, og redeligt Forhold til Udlandet. Ikke desto mindre forsømte disse Mænd eller afslog de at benytte saadanne Kvinders Hjerters og Hjerners Bistand og Raad, som de dog benyttede i andre Sager. De veg end ikke tilbage for at lytte til dumme Grunde mod den Tanke, at Kvinder skulde tage Del i det politiske Liv; f. Eks.: Kvinderne vilde miste deres Ynde, Beskedenhed og Kærlighed til Hjemmet, hvis de havde Stemmeret, - siden de ikke kunde blive Soldater, havde de ingen Ret til at have Indfldelse paa Spørgsmaal om Krig og Fred.
I New Zeland har vi ikke erfaret, at det at sætte et Blyantsmærke paa en Stemmeseddel en Gang hvert tredje Aar har haft til Følge, at vore Kvinder har mistet noget af deres Ynde og Skønhed eller foraarsaget Forsømmelse af deres Pligter mod Hjemmet. Tvertimod, Kvindernes Stemmeret har haft en tydelig gavnlig Virkning paa Valghandlingen.
De gamle stygge Erindringer om Valgdagen, Plumpheden og Slagsmaalet, er blevet erstattet af en sømmelig Alvor, der passer for Folk, der udøver deres højeste nationale Rettighed. Naar man hører en Mand fastholde den Paastand, at Kvinderne ikke skal have Stemmeret, fordi de ikke kan føre Vaaben, og man saa samtidig husker paa, at denne Mands Moder - for at gøre ham til Verdens-borger - gennemgik Smerter og Farer langt større, end Soldater i Almindelighed udsættes for,
- ja, saa forekommer denne Paastand latterlig.
Desuden, mange Mænd (Præster, Embedsmænd o. s. v.) ere fritagne fra aktiv Militærtjeneste, og denne Kendsgerning har aldrig været brugt til at berøve dem Stemmeretten. Imidlertid, Hovedgrunden, som vejede i Vætskaalen for os, var Retten , den klare Ret. Hvis et Lands Styrelse hviler paa de Styredes Samtykke forekommer det utroligt ubilligt, at denne Halvdel af Befolkningen ikke skal være repræsenteret eller have nogen Del i Styrelsen. Derfor gav vi, efter lang og alvorlig Overvejelse, vore Kvinder lige Ret med Mænd i at bestemme Egenskaberne hos de Kandidater, der skulde repræsentere dem i Parlamentet, og vi har ingen Grund til at fortryde dette.
En Paastand om, at Kvinderne ikke vilde benytte Stemmeretten, selv om de fik den, gendreves hurutigt. Straks efter Gennemførelsen af »Valgloven af 1893«, der giver begge Køn Stemmeret, benyttede Kvinderne denne Lovs Rettighed i rigeste Maal. - Ved det sidste almindelige Valg (i 1905), da 403,000 af Befolkningen var Kvinder og Børn, stemte 175,056 Kvinder, hvilket var 83 pCt. af de paa Listerne opførte kvindelige Vælgere. Af de paa Listerne opførte Mænd stemte 84 pCt.
Naar man tager de Besværligheder i Betragtning, som særlig angaar Kvinderne i barske og øde Valgkredse, f. Eks. daarligt Vejr, Afstanden fra Valgstederne, Vanskeligheden ved at faa Hjælp til at passe Hjem og Børn o. s. v., saa viser disse Tal, at Stemmeretten blev i høj Grad paaskønnet.
Mange af mine Læsere vil naturligvis spørge om den offentlige Moral er undergaaet nogen nævneværdig Forandring, siden Kvindestemmeretten er bleven Lov. Naar undtages Afholds-spørgsmaalet og skarpere Love om Bevillinger, da er Forskellen fra før til nu kun ringe. Selve Typen paa vore Parlamentsmedlemmer har ikke forandret sig, og man synes heller ikke her at ønske nogen Forandring, men dette Land har ogsaa altid haft saadanne Repræsentanter i Parlamentet, som det ikke behøver at skamme sig over. Jeg føler mig imidlertid overbevist om, at skulde en betydningsfuld Krise opstaa i den offentlige Moral, da vil Kvindernes Stemmer veje tungt i Vægtskaalen for en ærlig og fyldestgørende Lovgivning. New Zeland har ikke angret at have ophævet Forskellen mellem de Mænd og Kvinder, som i Forening danner Nationen.
Jeg skriver som en, der har været Talsmand for Udvidelsen af Valgret for Kvinder, førend jeg traadte ind i Parlamentet for 20 Aar siden. Jeg har altid støttet den i Parlamentet og under min skarpe Iagttagelse af dens Virkning, har jeg aldrig set nogen egentlig Grund til at tro, at den ikke skulde have været til Gavn for vor Stat.
Fra G. W. Russell,
Formand i Guvernørraadet,
Efter min Mening har Kvindens Frigørelse været til stor og ublandet Velsignelse for Landet. Jeg erindrer ikke noget Tilfælde, hvor de Goder, den bragte, blev forringede ved en eller anden tilsvarende Svaghed ved Reformen.
I Skrift som i Tale har jeg aldrig tøvet med at fremhæve, at Kvindernes Deltagelse i Valgene har fuldstændig forandret vore Politikeres Synspunkt, og dette gælder ikke blot de menige men ogsaa Lederne. - Før Kvindernes Frigørelse spillede Sagernes financielle Side en fremskudt Rolle i vor Politik. Et Lovforslag blev næsten ene og alene betragtet fra to Sider. 1) Hvad vilde det koste? 2) Hvorledes vilde det virke, commercielt set? Kvinden ser ikke paa Tingene fra et Krone- og Øre-
Standpunkt; for hende gælder det Hjem, Mand og Børn. For nu at vinde hendes Sympathi - og hendes Stemme, maatte Politikerne betragte Spørgsmaalet fra hendes Standpunkt, og de saa da, at hendes Ideal ikke var Penge blot, men det var lykkelige Hjem og Livsforhold, der bød hendes Mand - hendes tilkommende Mand - hendes Børn (eller eventuelle Børn) gode Udsigter og Muligheder.
Til denne Kilde henfører jeg saa godt som alle de Forbedringer i vor Lovgivning, der er bleven gennemført i de sidste 15 Aar. Jeg behøver ikke at opregne alle de fremragende Reformer, men vil kun nævne tre Felter, hvorpaa Landet har gjort enorme Fremskridt, som alle skyldes Kvindestem-meretten, nemlig: l) Folkets direkte Kontrol med Lovgivningen om spirituøse Drikke, 2) Alderdomsforsørgelsen, 3) Den hurtige Udvikling af Folkeoplysningen (hvortil Udgifterne for saa ungt et Land har været uhyre store). Med Hensyn til Lovgivningen om spirituøse Drikke, da maa jeg maaske tilføje, at jeg - skønt jeg ikke hører til Afholdspartiet - fuldkommen sympatiserer med Statskontrollen og med Glæde anerkender, at Resultatet af Lovene er stærkt forbedrede Forhold i Handelen med Alkohol.
Ogsaa i en anden Retning har Kvindens Frigørelse haft den allerstørste Betydning. Den har skærpet Kritiken og højnet Kravet til Parlamentsmedlemmernes Karakter og Personlighed. Den Slags Historier, der for 20 Aar siden var i Omløb angaaende forskellige Medlemmers Handlemaade, hører man ikke mere. Naturligvis, der vil i enhver Forsamling altid være nogle, der ikke er som de bør være, men gennemgaaende bestaar vort Parlament af Mænd, der ønsker at leve et pletfrit og uangribeligt Liv og samvittighedsfuldt og trofast vil gøre deres Pligt.
Med Hensyn til de Onder, som man spaaede om som Følgerne af Kvindestemmeretten f. Eks. Splid i Hjemmet, Forsømmelse af Pligterne mod dette »Blaastrømperegimente« o. s. v., da kan jeg trøstig sige, at Profeterne havde Uret i hvert enkelt Punkt paa deres Liste. - Jeg har i over 20 Aar haft det mest indgaaende Kendskab til Koloniens politiske Forhold, cg har siddet i 2 treaarige Parlaments-samlinger, og under de respektive Valg har jeg aldrig nogensinde truffet paa et eneste Tilfælde, hvor Splid i Hjemmet var Følgerne af Kvindestemmeretten, hvorimod jeg naturligvis kender mangfoldige Tilfælde, hvor Kvinder med Hensyn til hvem de vilde stemme paa var af en anden Mening end deres Familie.
Ikke mindst betydningsfuld er den udviklende Indflydelse, som Kvinde-Frigørelsen har haft paa Kvinderne selv. De viser en i høj Grad forstandig Interesse for offentlige Spørgsmaal, de har deres egne politiske Organisationer, f. Eks. »Womens’ Institute«, hvor de udveksler Tanker, giver ofte os langsommere tænkende Individer et Fingerpeg og virker i det hele taget i det politiske Liv fuldstændiggørende paa Mændene. Behøver jeg at paapege, hvilken Virkning dette vil have paa den kommende Slægt, naar Arvelighedens Indflydelse faar Tid til at gøre sig gældende. Den Dag, da Forældres politiske Sammensmeltning faar sit retmæssige Udtryk i deres Børn, da vil vi udvikle en fri Race af Statsmænd.