« Tilbage til søgeresultaterne

Titler og Stillinger

« Se emneord

Ærede   Redaktion!

Der er en Ting, som jeg længe har gaaet og tænkt paa og som det ikke - som det maaske i første Øjeblik kan synes - fore­kommer mig ligegyldig:

Det er jo meget almindeligt, at man i Om­tale af gifte Kvinder hægter Mandens »Titel« til deres Navn. - Hvor ofte hører man ikke: »Fru Tandlæge Olsen«, »Fru Dr. Hansen«, »Fru Løjtnant Petersen« o. s. v. - der findes Masser af Eksempler. Det er grimt, og det vilde være meget kønnere, om man, som i Rusland, brugte deres Fornavn og Efter­navn, men man har vel ment, at det var praktisk, og jeg skulde heller ikke have det mindste imod det, dersom det ikke var saadan, at det netop ikke er praktisk, - ikke mere.

- Maa jeg spørge, hvorledes skal jeg vide, naar jeg hører »Fru Tandlæge Olsen« om­tale, om det er hende eller hendes Mand, der er Tandlæge, - om Fru Dr. Hansen har dis­puteret for Doktorgraden eller om det er hen­des Mands Fortjeneste, der straaler ogsaa over hendes Navn, - om Fru Petersen er Løjtnant i »Frelsens Hær« eller Hr. Petersen er det i Flaaden ? Ja, jeg kunde maaske - skønt det vilde være inkonsekvent - bøje mig for Løjtnanten (kvindelige Løjtnanter er jo ikke saa alminde-lige), men Tandlægen og Doktoren forvirrer mig ganske.

Var det ikke praktisk, om man - naar det er Fru Olsen, der er Tandlæge - enedes om Formen »Tandlæge Fru Olsen«, »Dr. (med., phil., polit.) Fru Hansen« o. s. v.?

Jeg ser, at man af og til herhjemme for ugifte, akademisk uddannede Kvinders Ved­kommende, har taget den tyske Form op og siger: »Frk. Dr.......«, »Frk. cand. jur.....«, »Frk.  cand.  phil.....«.   Rent bortset  fra,  at man naturligvis maatte anvende samme Form for ugift som for gift Kvinde i dette Tilfælde, saa lader denne Ordstilling sig i de færreste Tilfælde med Held anvende paa »ikke-aka-demisk« uddannede Kvinder. Jeg har en Gang staaet overfor en Konvolut, hvorpaa der stod »Frk. Bogholderske Nielsen«. Jeg synes ikke det er kønt, og de fleste vil vist skrive »Bog­holderske, Frk. N.«, »Journalist, Frk. Han­sen«, »Translatrice, Frk. Petersen« o. s. v. og ikke omvendt.

Det er muligt - højst sandsynligt - at andre kan foreslaa noget andet og bedre end dette; men rart var det, om man nu, da saa mange, baade gifte og ugifte Kvinder faar Selverhverv og en dermed følgende Titel, kunde blive klar over, hvad der var rigtigt, og det haaber jeg at faa at vide gennem Deres Blad.

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner