« Tilbage til søgeresultaterne
Kvinderne og Husmandsloven
Torsdag den 10. December indgik Dansk Kvindesamfunds Fællesstyrelse med følgende Andragende til Landbrugsministeren:
»I Anledning af det i Folketinget den 17. November 1908 fremsatte Forslag til Lov om Tilvejebringelse af Jordlodder til Landarbejdere, tillader Dansk Kvindesamfund sig herved at anmode det høje Ministerium om at tage under velvillig Overvejelse at indføje saadanne Bestemmelser i og Ændringer til Lovforslaget, der vil gøre det muligt for Kvinder at opnaa de samme Rettigheder, som ved Lovforslaget er tillagt Mænd.
Fra forskellig Side er der sket Henvendelser til Dansk Kvindesamfund om denne Sag, der sikkert vil være af stor Betydning for mange Kvinder paa Landet, og vi tillader os derfor at fremsætte dette vort Ønske for det høje Ministerium.«