Danske Kvinders Nationalraad

Lørdag den 28. Nov. afholdt D. K. N. et Møde, til hvilket Medlemmerne af de Foreninger, der har sluttet sig til Raadet, vare indbudne. Formanden, Fru Norrie, bød den ret talrige Forsamling Velkom­men, hvorefter Frk. Paludan-Müller, Raadets Sekretær, i et med megen Varme holdt Foredrag gjorde Rede saavel for Nationalraadets som for det internationale Raad, I. C. W.s, Tilblivelse og Udvikling. Hun fremdrog de to Sider af Raadenes Virksomhed, den ideelle og den praktiske. Den ideelle, at l Millioner Kvinder fra Jor­dens forskellige Egne rækker hinanden Haanden med Mottoet: »Gør imod andre, som Du vil, andre skal gøre imod Dig«, som Ledetraad; den praktiske, at det gøres mulig gennem Nationalraadene at indhente Oplysning og Belæring hos hinanden, og at bruge de indhøstede Erfaringer til Gavn for beslægtede Foretagender.

I Nationalraadene har de enkelte For­eninger, smaa eller store, og i det inter­nationale Raad, det lille Land som det store, ganske samme Rettigheder, og deres Stemmer lige Vægt. Kvinder af alle Klas­ser mødes her uden Hensyn til Stand eller Formue, de sidder i Bestyrelserne som Kvinder, der arbejder for Menneskeslæg­tens fælles Maal, som Fredssagen, Voldgift, lige Ret for Mand og Kvinde, den hvide Slavehandels Bekæmpelse, Valgretten, Kvinders Erhvervsliv osv.

I. C. W. har faaet sin største officielle Anerkendelse, da den Deputation, som Raadet i 1907 sendte til Fredskonferencen i Haag, var den eneste af alle Deputatio­ner, der blev modtaget af Konferencens Præsident, og da Adressen, som den over­rakte, fik Plads mellem Konferencens Do­kumenter.

Danske Kvinders Nationalraad traadte ogsaa offentlig frem første Gang ved det store Fredsmøde i 1899; senere har det som Indbyder deltaget i andre Møder, bl.a. ogsaa i Valgretsfesten i Aar. Efter Op­fordring af L C. W. har det oprettet Op­lysningskontoret i Lille Kirkestræde 3, hvor Kvinder gratis kan indhente Raad og Vejledning. Raadet har flere Gange hen­vendt sig til Regering og Rigsdag, f. Eks. ang. offentlig Forsorg for vanartede og vanrøgtede Børn, Barselforsikring og Fa-briksloven.

Frk. Buch fortalte dernæst om Oplys­ningskontorets Virksomhed. Dette har, foruden som tidligere at give Kvinder Op­lysning om alle almindelig forekommende Spørgsmaal, optaget et nyt Arbejde, som Frk. Buch ofrer meget af sin Tid. Ved Hjælp af særlig affattede Lister kan unge Piger faa Vejledning til at bestemme sig til et Erhverv og Oplysning om den bedste Maade, paa hvilken de kan søge Uddan­nelse dertil. Da Foretagendet endnu er ret nyt, udtalte Frk. Buch, at hun vilde være glad for enhver Oplysning angaaende Kvinders Erhverv.

Endelig afsluttede Frk. Henni Forchhammer, Raadets internationale Sekretær, med en Beretning om det Møde I. C. W. afholdt i Sommer i Genf - en Sammenkomst, som skulde forberede det store Stævne i Toronto i Canada, der skal afhol­des næste Sommer i Juni Maaned. Til dette Møde skulde Danmark endelig være i Stand til at sende Repræsentanter; som det lille Land vi er, har vi ikke Raad til at glimre ved vor Fraværelse.

Det var mange, næsten for mange, Em­ner, der blev behandlede af Repræsentan­terne fra de 23 Lande, I. C. W. omfatter - fra Amerika til Ny Zeeland, fra Norge til Grækenland. Sprogforvirringen var stor, og de mange Oversættelser bragte Tanken om et Hjælpesprog frem.

Denne Oplysning kaldte Aftenens eneste Interpellent frem, idet en Dame spurgte, om D. K. N. vilde tage sig af denne Sag ved Mødet i Toronto.

Og nu maa enhver, som har Interesse for den nationale Forbindelse mellem Lan­dene, og som i den ser den største Be­tryggelse for et fredeligt Samkvem mellem dem, haabe, at dette Møde maa bære Frugt i Tilslutning af nye Foreninger og Indmel­delse af flere Enkeltmedlemmer. Thi det kan ikke skjules, at det er gaaet altfor lang­somt med D. K. N.s Vækst i de 10 Aar, det har bestaaet. Men hvis nogen kan føle sig fristet til i den Anledning at bebrejde danske Kvinder deres Mangel paa Storsyn, saa maa det dog erindres, at vore Midler ere saare begrændsede, og at D. K. N. kom noget hovedkulds til Verden og har baaret Præg deraf.   Men Tiden burde nu være inde til Opfyldelsen af de Forhaabninger, hvormed Kirstine Frederiksen i  sin  Tid hilste dets Dannelse (1898).  Hun, som var Protolkolfører  ved   I.   C.   W.s   Stiftelse   i 1888,  var  som  bekendt  den,  der  bragte Tanken frem herhjemme. Hun saa, at Nationalraadet kan og bør være det Baand, der knytter alle danske Kvinder sammen, saa at de ved given Lejlighed kan løfte i Flok; hun ønskede, at hendes Land skulde være med i den store Kæde, der strækker sig fra Land til Land, og hun vidste, at vi ad den Vej lettetst vilde kunne faa nye Im­pulser, Kundskaber og Oplysning om be­slægtede Foretagender.    Det slaar En ved det  internationale  Arbejde,   hvorledes   de samme Sager er paa Dagsordenen overalt. Ny  Syd-Wales  f.   Eks.   er  dog  ret  langt borte fra Danmark; men naar dets natio­nale Kvinderaad med en Tak for Medde­lelser om de Love, der blev vedtagne for Kvinders  Ligestilling med Mænd i sidste Rigsdagssamling, samtidig fortæller, at de netop er i Færd med at arbejde for de samme Forbedringer i deres Stilling, og at de »endelig« maa have at vide, hvad det er: at være Forlover, bliver Jorden ligesom mindre   og   Fællesskabsfølelsen   stærkere. Og nu er det vor Bøn til Kv. og Sf.s Læ­sere, som allerede gennem Dansk Kvindesamf. er knyttede til D. K. N.s Interesser, at de hver i sin Kreds vil virke til at ud­brede Kendskabet til Nationalraadets Til­værelse og til dets Arbejde, og skaffe det større Tilslutning.   Vore Kvindeforeninger skulde begejstres til at se, at foruden den virkelig praktiske Nytte, de kan høste gen­nem Tilslutningen, saa er den ideelle Side, som  Frk.   Paludan-Müller  begyndte  med at fremhæve, vel et Offer værd; ad den Vej kan vi ogsaa tjene vort eget Land.

Viceformand i D. K. N. og Medl. af det internationale Presseudvalg.