« Tilbage til søgeresultaterne
Fra Kredsene
Hundslund.
Der har i Aarets Løb været afholdt 5 Møder i Kredsen, heraf 3 i Hundslund Forsamlingshus ved hvilke var til Stede som Talere, ved de to Fru Søgaard, Baardesø, Fyn, ved det tredie Fru Pastorinde Blauenfeldt, Kørup.
De andre to Møder, hvoraf det ene var et Friluftsmøde, blev afholdt paa Solhøj pr. Hundslund og som Taler var til Stede Frk. Begtrup samt til Friluftsmødet, som blev afholdt i Plantagen ved Solhøj tillige Hr. Pastor Engberg, Hundslund.
Endvidere har i Kredsen i Løbet af November og December Maaned været afholdt et vegetarisk Kogekursus.
Andrea Sejersen.
Slagelse.
Den 28. Oktober begyndte vi paa Vinterens Sammenkomster her i Kredsen med et meget vellykket Foredrag af »Dansk Kvindesamfund«s Præsident, Fru Jutta Bojsen Møller. Fruen var som sædvanlig ungdommelig og livlig, og den store Forsamling fulgte med megen Interesse Foredraget, hvori hun fremhævede, at hvad vi Kvinder særlig vil, naar vi faar nogen Indflydelse, er at faa afskaffet Krigen og fremelske et retfærdigt Samfund. Med en kraftig Klapsalve takkede Tilhørerne for Foredraget.
Den 16. November var Repræsentanter for Styrelserne fra Næstved, Sorø, Korsør og Slagelse Kredse samlet til et Møde i Højskolehjemmet her i Byen. Der førtes en livlig Diskussion om forskellige Ting, Foreningen vedrørende, særlig Kredsenes Virksomhed, om mulig Samarbejde, i den kommende Vinter. Vi var alle enige om, at vi burde arrangere saadanne Sammenkomster en Gang imellem. Den 27. November oplæste Herr Professor Emil Poulsen med Frue Bjørnsons »En Hanske«. Som Indledning var der Musik og Sang af udmærkede lokale Kræfter, og alle Siddepladser i Industriforeningens store Sal var optaget af et forstaaende Publikum. Onsdag d. 16. November skal vi til den mere alvorlige Del, nemlig et Diskussionsmøde om Skolevæsenet, med indledende Foredrag af Hr. Redaktør Hansen, og vi haaber paa en livlig Diskussion.
Vilhelmine Willingshøi.
København. :
Torsdag den 3. Dec. holdt Fru Gyrithe Lemche et udmærket Foredrag »Gamle Maal, nye Krav«, der - efter Opfordring af flere Medlemmer - vil fremkomme i »Kv. og Samf.«