« Tilbage til søgeresultaterne
En ny Styreform
(Efter »Samfundets Krav«).
Forudsat man mener, at folkeligt Selvstyre er den bedste politiske Styremaade, vil den lige almindelige Valgret, som den udfolder sig rundt om i Landene, kun daarligt tilfredsstille Kravet. Det Partistyre, som denne eftertragtede Reform fører med sig, er lige saa fjernt fra Selvstyre, som nogen anden Styremaade, vi kender. Selv Indførelsen af Forholdstalsvalg vilde blot fremskynde Partistyrets Kulmination, om det end vilde faa nogen Betydning derved, at de Partier, der var i Mindretal blev repræsenterede og man tillige ved Ophævelsen af Valgkredsene kom noget bort fra Særinteresser.
Der er dog nu foreslaaet en ny Styremaade, som virkelig vil skabe politisk Frihed, nemlig »Fri Valgret«, udtænkt og udformet af Overretssagfører Johan Pedersen, Aarhus.
I Fri Valgret eller »Selvstyre fra neden«*) er Hovedtrækkene disse:
*) Se .Pjecen af samme Navn udkommet paa dansk Andels Forlag.
Valgkredsene ophæves.
Enhver Borger udpeger, dersom han ikke direkte vil bruge sin Selvstyreret i den lovgivende Forsamling, som sin Repræsentant den, han personlig mener sig bedst repræsenteret ved.
Repræsentanten stemmer i hver Afstemning med det Antal Stemmer, han repræsenterer.
Diæterne retter sig efter Stemmetallet.
Som allerede nævnt vil Valgkredsenes Ophævelse mindske Særinteressernes Magt, Rigsdagen vil kunne naa til de større Samfundsopgaver, som nu, til Landets Skade, maa vente for de mindre Sager, der i Fællesskabets Interesse bedre afgjordes administrativt af dertil valgte fagligt uddannede Mænd.
Repræsentanten, frit valgt direkte af Vælgerne, ikke efter Partiprogram og Beslutninger, har i hver enkelt Sag ingen anden Rettesnor end sin personlige Overbevisning. Vælgerne kan følge dens Stemme gennem hele Rigsdagsforhandlingen, der ikke forplumres af hemmelige Aftaler og Parti-beslutninger. Repræsentanten kender ikke sine Vælgere, har altsaa intet andet Hensyn at tage end det at følge sin egen Overbevisning og gøre det bedst mulige for Helheden. Hans Ansvar er altsaa lige saa direkte som hans Indflydelse og lige saa stort.
Har man Tro til Folkets Selvstyreret, maa man indrømme det Evne til at give og fjerne Magten med sundt Omdømme, naar der gives det direkte Adgang dertil.
Kommer hertil, at Repræsentantens økonomiske Interesse er knyttet til Ansvaret, mindskes yderligere Sandsynligheden for, at den, som har faaet stor Magt, vil fristes til at svigte den Tillid, der er vist ham. Den økonomiske Uafhængighed, som sikredes Repræsentantskabet med de mange Stemmer, vilde gøre ham uimodtagelig for Bestikkelser af enhver Art og fjerne den mere eller mindre aabenlyse Fordærvelse, som nu bestaar.
Man vil ikke behøve at frygte for den Magt, som »Fri Valgret« kan give den enkelte. Det er Magten uden Ansvaret, saaledes som de nuværende partipolitiske Styrere har den, der er den farlige.
Frygter man paa den anden Side for, at man, naar enhver har Ret til at styre, skulde faa alt for mange Rigsdagsmænd, saa er der dels det at sige, at naar Særinteresser, som vist, banlyses paa den naturligste Maade, vil Diæterne ikke kunne friste en Mand, der kun har et ubetydeligt Antal Stemmer, til at møde frem paa Tinge. Har han derimod en Sag af almen Interesse paa Hjerte, var det godt, om der blev lettet ham Adgang til at komme frem med den, og viste den sig at have Betydning for Samfundet, vilde den dels vinde Tilslutning i Forsamlingen, dels skaffe ham flere Stemmer ad Aare, saa han derved beviste sin Adkomst til at blive hørt.
Det er Flertallets Ret at raade, Mindretallets at blive hørt, baade Fortidens og Fremtidens Mindretal.
Det er det sidste, der bærer det Fremskridt i sig, og som under det nuværende Partistyre kun formaar at gøre sig gældende ved Kamp og Revolution.
Politik er under den lige og almindelige Valgret blevet en Kampplads for modstridende Interesser, den vil under »Fri Valgret blive et Samraad for fælles Anliggender, Selvstyre og - Samstyre.
