« Tilbage til søgeresultaterne

Mødrehjemmet i Valby

« Se emneord

Vore Læsere vil mindes Fru M. Bajers lille interessante Beretning om Berlins »Säuglingsheim« (Kv. og Samf. Nr. 19), og det glæder os i Tilslutning til denne at kunne oplyse, at man herhjemme alle­rede for 3 Aar siden har taget et lignende Arbejde op, selv om det ikke er lykkedes her at føre Idéen saa langt igennem som til den ret store Institution, det tyske Hjem synes at være.

I Valby, paa 2den Sal i et almindeligt Beboelseshus, har en Kreds af Kvinder indrettet »Mødrehjemmet«. Vi har haft Lejlighed til at se dette Hjem og fik her et Indblik i en hel lille Verden - en lyk­kelig, lille Verden.

Som det af Navnet fremgaar, har man her særlig taget Sigte paa at komme Mødrene til Hjælp. Gennem Moderfølel­sen - ved at give den Lejlighed til at ud­vikle sig sundt og naturligt - har man ønsket at skaane den første Gang fødende, ugifte Kvide for den Nød, Haardhed, For­tvivlelse og Forladthedsfølelse, som ikke sjældent fører til rædselsfulde Forbrydel­ser, og som i mange Tilfælde driver den - som oftest unge Kvinde - ud i et fort­sat daarligt Liv, hvor hun og Barnet hur­tig forsumper.

Fra 10 Dage efter Fødselen og i et helt Aar finder en saadan Moder, som ikke vil skilles fra sit Barn, Ly i Hjemmet. Det første halve Aar gaar med en grundig og ofte i højeste Grad tiltrængt Undervis­ning i Barnepleje, Orden, Renlighed og Økonomi. Naar hun saa er kommen lidt til Kræfter baade paa Legeme og Sjæl, skaffer Hjemmet hende Arbejde udenfor Huset, (det indrettes efter som hun am­mer eller ej: Morgenpladser, Halvdagspladser eller Heldagspladser). Barnet gøres i Stand om Morgenen, inden hun forlader det og passes om Dagen af de hjemmevæ­rende Mødre, - Kl. 6 er alle hjemme til »Aftenpusling«.

Efter et saadant Aars Forløb er Moderen naturligvis saa stærkt knyttet til sit Barn, at hun med Sorg tænker paa den Mulig­hed at maatte skilles fra det. Her hjæl­per Hjemmet atter og paa 2 Maader:

1)   Det er hidtil i overordentlig mange Tilfælde lykkedes at vække Interesse for Hjemmet hos de Herskaber, der har hen­vendt sig til det om  Pigehjælp,  saaledes at Pigen, naar hendes Tid paa Hjemmet var udløben, har kunnet faa  Lov  til at tage Barnet med sig i Pladsen.

2)   For de Piger, som ikke paa  denne Maade kan have deres Barn hos sig, er der aabnet et Fortsættelseshjem, hvor foreløbig 6 Mødre med deres Børn kan bo og gaa ud paa Arbejde, medens Børnene mod Betaling passes paa Hjemmet.

I det hele taget, Hjemmet jager ingen bort, men raader og hjælper ud fra den smukke Opfattelse, at en Moder, der vil sit Barns Vel, maa have Retten til at leve samen med det, og at Barnet ikke bør berøves Retten til en Moders Kærlighed og Omhu.

Man kan ogsaa kalde det for et i Sandhed opmuntrende Resultat, at ikke en af de Mødre, Hjemmet har taget sig af, er kommen videre paa Skraaplanen. Saavidt man har kunnet følge dem, er det gaaet dem godt, og de der opholder sig i Byens Nærhed besøger jævnligt Hjemmet, navnlig ved Højtiderne.

Der bor for Tiden 17 Mødre og 21 Børn (4 Par Tvillinger) paa Hjemmet. Vi maatte tænke paa det gamle Rim: »24 i hver en Vraa, saa skulde alle vore Vugger gaa«, da vi af Forstanderinden blev ført ind i den fælles Opholdssal, hvor pyntelige smaa Jernvugger paa høj Fod stod paa Rad, hver indeholdende sin lille sovende - drikkende - skrigende eller smilende Verdensborger.

»Disse to er Tvillinger - 3 Mdr. gamle - og Polakker,«   forklarer Forstanderin­den.  »Deres  Moder  er  den  polske  Pige dér. Hun kom her til Danmark som 15-aarig, nu er hun atten. Hun kunde hver­ken læse eller skrive, da hun kom til os, men vi underviser hende - tillige med et Par andre,  som ogsaa  er  noget  forsømt i den Retning.

»Og dette er vor ældste.« Vi bliver fore­stillet for en toaars Stump, (fra Fortsættelseshjemmet), der med en Stemme, der skingrer af Glæde, fortæller, at nu kom­mer hendes Moder lige straks hjem.

En lille strunk Fyr paa et Åar sidder ret op og ned midt paa Gulvet og ser med tavs Overlegenhed paa os.

»Ja, nu er han mæt, saa falder der altid lidt Ro paa ham,« siger Forstanderinden.

Vi gaar videre gennem rene og lyse Væ­relser med to-tre Senge i hver, gennem et Køkken, der udelukkende bliver brugt til Tilberedning af »Flasker«. Alt skinner, lutter Hygiejne, og Forstander­inden betror os med Stolthed, at i de 3 Aar Hjemmet har eksisteret, har det ikke haft et eneste Dødsfald blandt Børnene.

Efter en Bemærkning af os om, hvor besværligt det maa være at faa saa mange Smaafolk ud i den friske Luft, bliver en fuldkommen »amerikansk« Indretning vist os. Ude paa en smal Altan er der opslaaet Hylder, den ene ovenover den an­den, som i et Spisekammer – 1 1/2 Alen lange og l Alen bred. For hver Hylde lukkes med en stærk Staaltraadsdør.

»Vi pakker dem godt ind i Tæpper, og naar Vejret ikke er altfor raat, kommer de herud paa Hylderne en Gang om Da­gen. Der kan ligge to paa hver Hylde, naar man vender dem rigtigt,« smiler For­standerinden.

Dette Mødrehjem har som Indtægt kun i privat Godgørenhed at støtte sig til, naar undtages nogle smaa - meget smaa - Summer som Alimentationsbidrag og i den lille Løn, Pigerne ved Ude-Arbejde kan bringe hjem.

Man vil derfor forstaa, hvor kærkom­men enhver selv nok saa lille Gave er, og mange vil sikkert være glade ved at kunne støtte dette smukke og menneskekærlige Arbejde.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder