« Tilbage til søgeresultaterne
Undervisning i Aflæsning for Døve og Tunghøre
En ung Pige, Datter af Forstander Keller paa Fredericia Døvstumme-Institut har aflagt os et Besøg, hvorunder hun fortalte, at hun har i Sinde i København at oprette et Kursus i »Aflæsning.«
Undervisningen bestaar i, at Eleverne ved nøje at iagttage de forskellige Stillinger som Lærerens eller Lærerindens Læber indtager under sammenhængende Tale lærer at »læse« sig til Forstaaelse af, hvad der er sagt.
Metoden har med Held været anvendt paa Fredericia Døvstumme Institut, hvor der bl. a. i de sidste tre Aar har været afholdt 3 Mdrs.-Statskursus, hvis Deltagere ikke alene faar fri Undervisning men ogsaa frit Ophold.
For mange er det imidlertid forbunden med store Vanskeligheder - ofte maaske umuligt - at være borte fra Hjem og Virksomhed i saa lang Tid.
Et Savn er derfor afhjulpen gennem Oprettelse af et saadant Kursus i København.