« Tilbage til søgeresultaterne
Kjøbenhavns kommunale Styrelse
Af Borgerrepræsentant, Overretssagfører A. Hvass.
(Fortsat fra Nr. 21.)
Magistratens 2. Afdeling,
Borgmester Jensen, har under sig Ledelsen af Stadens økonomiske og finansielle Forhold; Borgmesteren for denne Afdeling kaldes derfor ofte i daglig Tale Finansborgmesteren.
Den væsentligste Del af Stadens Indtægter oppebæres gennem 2. Afdeling, i første Række Skatterne, der sorterer under Direktoratet tor Skattevæsenet.
Byens samlede Skatteindtægt udgør c. 14 Mill. Kr., der i store Træk fordeler sig paa følgende Maade:
Arealskatten beregnes efter Gulvfladen i samtlige beboede Lejligheder uden Hensyn til Ejendommens Beliggenhed og indbringer .......... c. 3.700.000 Kr.
Ejendomsskylden, der er paalagt efter
Ejendommens Værdi i Handel og Vandel, andrager c. 1.000.000 —
Grundskatten, der udfindes gennem Grundens
Værdi og Bygningens Assurancesum, udgør . . c. 1.800.000 —
______________
At overføre c. 6.500.000 Kr.
Overført c. 6.500.000 Kr
Endvidere:
Brolægningsskat ........ c. 100.000 —
Skat af Vand til Næringsbrug, Ekstrahaner,
Springvand m. v....... c. 720.000 —
Bidrag af de bebyggede Ejendomme til Brandvæsenet c. 420.000 —
______________
c.7.740.000 Kr.
Disse Skatter, der alle hvile paa de faste Ejendomme, og som atter paavirker Størrelsen af Huslejen, er medvirkende Aarsag til, at denne i København er højere end i Provinserne, hvor kun en ringere Procent af Skatten erlægges gennem Huslejen, medens den langt overvejende Del udredes gennem den personlige Skat, beregnet efter Formue og Lejlighed.
Kommunalbestyrelsen har vedtaget et Forslag om en ny Skat paa Stigning af Grundenes Værdi, naar denne ikke skyldes Ejerens personlige Arbejde; men Regeringen har endnu ikke taget Stilling til dette Forslag, der skal forelægges Rigsdagen.
Den vigtigste personlige Skat er Indkomstskatten, der med 21/2 pCt. paalignes Borgernes Indtægt. Den skatteydende aarlige Indkomst anslaas til c. 150 Mill. og Skattebeløbet heraf plus Bøder og Stigning i Aarets Løb til................ 3.880.000 Kr.
Beskatning af udenbysboendes Erhverv i København ..... 270.000 —
Skat paa Aktieselskaber .. 850.000 —
______________
Ialt 5.000.000 Kr.
Skatten paalignes nu med samme Procent paa alle Indtægter, afset fra nogle Lettelser for de mindre Skatteyderes Vedkommende, men Kommunalbestyrelsen har indgivet Forslag til Regeringen om Indførelse af Skat efter en stigende Skala og om yderligere Lempelser for de smaa Skatteydere. Endvidere er der andraget om en kommunal Formueskat og om Ret til indenfor visse Grænser at forhøje Skatteprocenten, saaledes som det er tilladt i det øvrige Land.
Skat paa Brændevinshandel c. 500.000 Kr. Den paahviler alle Beværtere og Spiritushandlende med lige Beløb for alle uden Hensyn til Virksomhedens Omfang.
Vandklosetafgiften indbringer 420.000 Kr. ,og er stadig stigende, hvorimod
Hundeafgiften, som andrager c. 112.000 Kr. i de senere Aar er i Nedgang.
Afgiften af Skuespil og Kunster stiger betydeligt. Den er i de sidste 10 Aar fordoblet og indbringer nu c. 200.000 Kr. Alene det ny tilkomne Element, Biografteatrene betaler i Skat c. 26.000 Kr., hvilket svarer til en Indtægt af disse paa over 1/2 Mill. Kroner.
Betaling for Borgerskaber indbringer c. 164.000 Kr., og den ¼ pCt. Af Købesummer, som betales ved Omsætning af faste Ejendomme c. 80.000 Kr. Den sidstnævnte Skat har i de senere Aar indbragt et større Beløb, men vil antagelig gaa ned paa Grund af de trykkede Tider.
Endvidere inkasserer Kommunen Skatterne til Staten, saaledes Statsejendomsskylden og Rangskatten, Præstepenge og Kirkeskat til Kirkerne.
Skatten paalignes af Ligningsmændene, hvis Hverv udføres som et borgerligt Ombud, hvortil Kvinder ogsaa vil kunne vælges. Skatteraadets Medlemmer leder Ligningen, og Overskatteraadet træffer i sidste Instans Afgørelse af Skattesager.
Byen har ialt c. 94,000 Skatteydere, hvis største Antal naturligt samler sig om de smaa Indtægter. 14,000 Skatteydere har 800 Kr. i aarlig Indtægt, 29,000 har 1000 Kr., 14,000 har 1200 Kr., 9000 har 1400 Kr., altsaa c. 66,000 har ikke over 1400 Kr. i skattepligtig Indtægt. Kun 80 Skatteydere har 100,000 Kr. eller derover; Millionindtægter findes ikke.
Magistratens 2. Afdeling leder i øvrigt som ovenfor nævnt Stadens finansielle Forhold, Ind og Udbetalinger sker gennem Hovedkassen og Hovedbogholderiet. Stadens Laan andrager nu c. 133 Mill. Kr. Forrentning og Afbetaling sker gennem denne Afdeling. Kommunens Renteindtægt er ansat til c. 3.200.000 Kr. Herunder opføres Renten af de Kapitaler, Kommunen har anbragt i Gas- og Elektricitetsværkerne, Kvægtorvet og Slagtehusene, Alderdomshjemmet, Badeanstalterne osv. tilligemed Renten af Panteobligationer for solgte Ejendomme og af den til enhver Tid i Bankerne værende Beholdning.
Endvidere bestyrer Mag. 2. Afd. Kommunens faste Ejendomme, for saa vidt de ikke ere bestemte til at tjene Formaal, som høre under andre Afdelinger. I første Række kommer Raadhuset. Det er bygget 1893-1905 og har kostet 4 à 5 Mill. Kroner at opføre og montere. Regner man, hvad Grunden er værd, og hvad det har kostet at ordne Omgivelserne, staar Raadhuset Kommunen i c. 6.300.000 Kroner.
Endvidere ejer Kommunen store Grundarealer, bestemte til enten at anvendes i kommunale Øjemed eller til Salg til Private. Blandt Kommunens Grunderhvervelser kan nævnes, at den i 1869 købte det tidligere Fæstningsterræn mellem Kalvebodstrand og Østerbrogade for 720.000 Kr. og i en lang Aarrække tjente gode Penge paa Salget af Grundene. I 1898 købte Kommunen store Arealer i de tilgrænsende, endnu ikke i Staden indlemmede Sogne, og ved Overenskomsten med Staten om Anlæg af Københavns nye Personbanegaard, der er beregnet at skulle koste c. 22 Mill. Kr., skal Kommunen overtage det gamle Jernbaneterræn mod efterhaanden at betale Staten 15 Mill. Kroner. Endvidere er Militærets Ret til Benyttelse af de store Fælleder afløst, og for saa vidt der ikke i den Anledning er afgivet Areal til Brug i Statsøjemed f. Eks. til Rigshospitalet, ejes de nu udelukkende af Kommunen, som er i Færd med at forvandle en Del af Nørre- og Østerfælled til en smuk og storstilet Folke- og Idrætspark. For Tiden sælges der ikke Grunde som Følge af de vanskelige Tider for Byggeriet. Derimod har Kommunen i den senere Tid maattet overtage ikke saa faa Ejendomme, i hvilke den som Grundsælger har haft sine Penge staaende paa 2. Prioritet.
Badeanstalterne administreres af 2. Afdeling. Brusebadeanstalten i Saksogade var i 1907 besøgt af c. 52,000 Mænd og c. 16,000 Kvinder, Søbadeanstalten ved Kalvebodstrand af c. 61,000 Mænd og c. 27,000 Kvinder, medens der tillige gaves 88,000 Bade til Kommunens Skolebørn. For Badeanstalten ved Langebro haves endnu ingen Statistik, og Brusebadene i Sofiegade er hidtil ikke tagne i Brug. Hambros Badeanstalt sorterer paa Grund af Stifterens Bestemmelse under Borgerrepræsentationen, som jo ellers ikke giver sig af med Administration.
De offentlige Kabinetter besøgtes i 1907 af over 700,000 Mennesker; særlig benyttet er Anlæget paa Amagertorv med c. 240,000 Besøgende, medens Kabinettet paa Raadhuspladsen, der alene er indrettet for Kvinder, havde 115,000 Besøgende.
Kvægtorv og Slagtehuse.
Paa Kvægtorvet foregaar Handelen med Kreaturer, Kalve, Faar og Lam, og i umiddelbar Forbindelse med dette ligger Slagtehusene, hvor al Slagtning i Byen mod bestemte Afgifter skal foregaa, og hvor der aarlig slagtes c. 180,000 Dyr. Der finder sanitær Kontrol Sted, og Kød, der ikke anses tjenligt til Menneskeføde, føres til Destruktionsanstalten, hvor det omdannes til Sæbe o. a. Der er dog nu fremsat Forslag om at lade Kødet gennemkoge, saaledes at de farlige Bakterier uskadeliggøres og ved billigt Salg eller gratis Uddeling at anvende det som et Led i Bestræbelserne for at mildne den ved Arbejdsløsheden fremkaldte Nød.
Med Kød, som indføres til Byen i slagtet Tilstand, føres der ogsaa Kontrol, og her gælder det navnlig de slagtede Svin, af hvilke der i 1907 indførtes 467,000 halve Kroppe. Trikinundersøgelse kan forlanges, men er endnu, ikke obligatorisk. Det vil den blive, naar den Flæskehal, Kommunen lader opføre ved Godsbanestationen, bliver færdig til at tages i Brug.
Hospitalerne.
Disse ere henlagte under 2. Afdeling uden egentlig Sammenhæng med de øvrige under denne sorterende Forretninger. Benyttelsen af de kommunale Hospitaler er i høj Grad stigende. Medens der i 1897 kun fandtes en Belægning af c. 1100 Patienter, er den nu stegen c. 2200, og for at skaffe et tilsvarende Antal Sengepladser til Veje har man maattet ty til private Hospitaler og Kliniker, hvor Patienter indlægges for Kommunens Regning. De for Haanden værende Hospitaler er nu saa stærkt anspændte, at de ikke kunne modtage et større Antal Patienter, og Pladsmangelen vil derfor først effektivt blive afhjulpen, naar det nye store kommunale Bispebjerg Hospital bliver færdigt til at tages i Brug. Det bygges i Pavillonsystem med de nyeste Forbedringer paa Hospitalsomraadet og vil fuldt færdig med 1278 Sengepladser koste c. 9 Mill. Kr.
De seks kommunale Hospitaler udenfor Fattigvæsenets Stiftelser ere følgende:
Kommunehospitalet har 1008 Senge og har gennemsnitlig en Belægning af 875 Patienter, idet der altid maa være nogle Værelser ledige til Reparation o. lign. Hver Sygedag koster Kommunen c. 4 Kr. 20 Øre, medens Betalingen paa Fællesstue er l Kr. 20 Øre pr. Dag og for Sygekassemedlemmer 60 Øre, Børn 30 Øre.
Øresundshospitalet er bygget efter Pavillonsystemet og kan nu rumme c. 400 Patienter, deriblandt særlig Syge, som lider af Tuberkulose.
Blegdamshospitalet, ligeledes i Pavilloner, er bestemt for epidemiske, smitsomme Sygdomme, og dets Belægning retter sig efter disses Udbredelse til enhver Tid. Det rummer 300 Senge, og der kan i paakommende Tilfælde opstilles Døckerske Filttelte med endnu 100 Senge.
Vestre Hospital med 130 Pladser er bestemt for Patienter med Kønssygdomme.
Sundby og Baldershospital rummer hvert 70 Senge.
Endvidere har Københavns Kommune paa Bidstrup Gods ved Roskilde bygget for tuberkuløse Patienter Boserup Sanatorium, der har en henrivende Beliggenhed i Udkanten af Skoven. Det rummer 145 Senge og er bestemt for saadanne Patienter, hvis Sygdom giver Udsigt til at kunne helbredes. Betalingen er den samme som i Kommunens øvrige Hospitaler.
Byens Sindssyge optages paa St. Hans Hospital, et stort Kompleks af Bygninger, ligeledes anlagt paa Bidstrup Gods. Der er Plads til c. 1380 Patienter. Funktionærerne iberegnede, danner St. Hans Hospitalet næsten en lille By for sig. Patienterne anbringes i Kurhuset, naar der er Udsigt til Helbredelse, medens de uhelbredelige og sløvede Patienter optages i Plejestiftelserne. Af de i Aarets Løb udskrevne 186 Patienter kunde 76 betragtes som helbredede og 87 som væsentlig bedrede. Antallet af kvindelige Patienter overstiger de mandlige i en ikke ubetydelig Grad. St. Hans Hospital er en af Kommunens mest tiltalende Institutioner. Samtidig med at fri Hjemmene for de Syge er det lykkedes at skaffe disse Ophold under gode Vilkaar i en naturskøn Egn ikke for langt fra Byen.
Som nævnt ejer Københavns Kommune Bidstrup Gods, det gamle Roskilde Len, som Kongen skænkede Staden til Tak for dens Borgeres gode Bistand i Kampen mod Svenskerne 1659. Fæstegodset er nu for største Delen solgt, delvis med Afgift til Kommunen. De smukke Skove indbringe aarlig c. 50,000 Kroner.
Magistratens 3. Afdeling,
Borgmester Jacobi, bestyrer Forsørgelsesvæsenet, der deler sig Fattigforsørgelsen og Alderdomsforsørgelsen.
Fattigforsørgelsen omfatter saakaldet egentlig og uegentlig Fattighjælp. Den førstnævnte Art af Hjælp kan ydes enten ved Forsørgelse i Hjemmet eller i Fattigvæsenets Stiftelser. I Hjemmet kan der atter ydes fast Almisse eller saakaldet Interimshjælp. Paa fast Almisse findes for Tiden c. 2000 Personer, deraf omtrent 120 Mænd, c. 1000, mest enlige Kvinder og Resten Børn. Paa Grund af de nye Love fra i Fjor om skærpet Bidrag fra Fædrene til Børn og Mænd til Hustruer vil Antallet af almisseunderstøttede rimeligvis formindskes en Del i Fremtiden, idet der i de senere Aar i det hele taget har været Nedgang paa denne Post. Interimshjælpen har derimod i den senere Aarrække været i Stigning, i den senere Tid særlig paa Grund af Arbejdsløsheden, og Hjælpen bestaar dels i Penge og dels i Middagsmad og Brændsel.
Omtrent 600 Børn ere af Fattigvæsenet anbragte i Pleje paa Landet, kun enkelte i Børnehjem, men der er nu fra Borgerrepræsentationen rejst en Bevægelse for, at en Del af de Børn, der ikke have givet Anledning til Klage, kunne blive anbragte i Pleje her i Byen, navnlig naar de kommer under Fattigvæsenets Forsorg i en mere fremskreden Alder, i hvilken de allerede have vænnet sig til Livet i Byen.
Loven om den skærpede Bidragspligt til Børn har bragt Fattigvæsenets Udgift paa denne Konto op til c. 280,000 Kr.
Under Fattigvæsenet hører Almindeligt Hospital, der yder fast Forsørgelse til uarbejdsdygtige Personer, mest Folk omkring 60 Aar og derover. Der er sædvanlig paa Stiftelsen c. 700 Mænd og 600 Kvinder, de sidste gennemsnitlig ældre end Mændene. I den senere Aarrække er der indrettet Boliger for gamle Ægtefæller, som saaledes kunne blive sammen, medens de tidligere naaatte adskilles efter Kønnene, naar de blev indlagte paa Stiftelsen.
St. Johannes Stiftelsen tjener i første Bække som Hospital for de Fattigforsørgede og har sædvanlig en Belægning af c. 300 Syge. Dernæst er den Optagelsesanstalt for Børn, hvis Forsørgelse midlertidigt eller endeligt overtages af Fattigvæsenet, ligesom den rummer Arbejdshuset for mere værdige arbejdsdygtige Personer, der midlertidigt ere uden Erhverv.
Arbejdsanstalten Sundholm udgør et stort Kompleks af Bygninger, der blev taget i Brug i 1908 til Afløsning af den gamle Tvangs- og Arbejdsanstalt Ladegaarden. Anstalten er bestemt for arbejdsdygtige, men drikfældige, vagabonderende, straffede eller lignende mindre værdige Personer. Der er paa Arbejderafdelingen beregnet Plads til 500 Mænd og 100 Kvinder, medens Tvangsarbejdsafdelingen kan rumme som Gennemsnit 220 Personer, ligeledes, for største Delen Mænd. Paa Sundholm forarbejdes en stor Del af de Beklædningsgenstande og Inventariegenstande, som iøvrigt bruges af Forsørgelsesvæsenet, og det er nu Hensigten saa vidt muligt at lade andre kommunale Institutioners Vask udføre paa Sundholm.
Uegentlig kaldes den Fattighjælp, der ikke medfører dennes sædvanlige Virkninger i borgerlig Henseende, og som i den senere Aarrække, navnlig efter Fattigloven af 1891 har fundet større Anvendelse. Herunder hører Læge- og Jordemoderhjælp, Hjælp til Aandssvage, Sindssyge og Epileptikere, til Lupuspatienter og Tuberkuløse, ligesom de Bekostninger Børnelovens Gennemførelse medfører; disse sidste ere stærkt stigende og kalkuleres nu til c. 100,000 Kr.
Fattigvæsenet kræver ialt en Udgift af c. 2.300.000 Kr.
Alderdomsunderstøttelsen blev indført i 1891 og tjener til at forsørge trængende Personer over 60 Aar, som i en forudgaaende Periode, nu af 5 Aar, ikke har nydt Fattighjælp. Der er 1460 Familier og c. 6700 enlige Personer, som nyde godt af denne Hjælp. Heraf er c. 160 Mænd og c. 270 Kvinder anbragte i Kommunens smukke Alderdomshjem ved Guldbergsgade, hvor de nyder fuld Forplejning i enhver Henseende. Den Hjælp, der ydes de Alderdomsunderstøttede, er i 1907-08 bleven ikke ubetydeligt forhøjet, og Kommunen budgetterer nu til denne Post 2,150,000 Kr., hvoraf Staten dog refunderer Halvdelen.
(Sluttes).
