« Tilbage til søgeresultaterne
Vort Udkast til Lov om nye Bestemmelser vedrørende Formueforholdet mellem Ægtefæller og Ægtefællers Forældremagt over deres Børn
Angaaende dette Forslag, der blev indgivet til Justitsministeriet i Juni Maaned 1908, henvendte vor Næstformand sig den 13. Januar til Justitsministeren med Forespørgsel om, hvilke Udsigter, der var for dets Fremtid.
Ministeren svarede, at han fuldt ud erkendte, at Hustruens Retsstilling, trods de betydningsfulde Forbedringer, som de i de sidste Aar vedtagne Love har bragt, endnu langt fra var saa god, som den burde være, og at han derfor ogsaa havde i Sinde, saa snart Lejlighed gaves at gaa videre i den Retning. Han tænkte i saa Henseende navnlig paa hendes Ret over Børnene. Hvad derimod angik hendes Ret over Fællesformuen maatte det ikke overses, at det Spørgsmaal havde nylig været Genstand for Lovgivningsmagtens Arbejde, og at den med nogen Grund kunde kræve nogle Aars Hvile i saa Henseende. Imidlertid skulde han ogsaa der gerne gøre sit Bedste, vogte paa Tidernes Tegn og gribe ind, naar han fandt Tidspunktet belejligt.