« Tilbage til søgeresultaterne

Paa Tærskelen

Af: Gyrithe Lemche

« Se emneord

Døren sprang op, - og paa Tærskelens Skille

Tøvende staar vi og prøver os selv. –

Foran os Hallen, hvor Pille ved  Pille

Bærer de mægtige  Korsbuers   Hvælv.

 

Underlig Lyset og Mørket sig bryder,

Blikket  forvirres,  til Dagsskæret  vant,

Raabet derude  fra  Skarerne lyder

Kun som et Ekko af Røster, der svandt.

 

Der skal vi ind fra de sollyse Vidder,

Give vor Troskyld, vort Letsind,  vort  Mod;

Raabet har naaet os, uhindret vi glider

Frem mod vort Livsmaal paa Tidsstrømmens Flod.

 

Maalet, som købes med  tusinde Glæder,

Barndommens brogede, festglade Pragt,

Naar over Tærskelens Skille vi træder,

Klædt i vort Borgersinds snehvide Dragt. -

 

Døren sprang op, - og den flodstærke Bølge

Skyller med  sejrende Vælde  os  ind,

Gammel og ung med hinanden i Følge,

Ringe og højbaaren, fremsynt og blind.

 

Enten vi fødtes i Lys  eller Skygge,

Sammen vi  fristed’  Umyndigheds  Kaar,

Sammen til Frihed med rankede Rygge

Ind under Ansvarets  Hvælving vi gaar.

« til toppen

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Organisationer

Professioner

Perioder

Regioner