« Tilbage til søgeresultaterne
Hvorfor bør Kvinderne stemme ved de kommunale Valg?
(Fortsat)
Redaktionen har rettet dette Spørgsmaal til en Del Mænd og Kvinder med kendte og ansete Navne og har modtaget følgende Svar:
Fru cand. mag. Elna Munch:
Kvinderne bør stemme ved de kommunale Valg:
1) fordi de Spørgsmaal, der behandles i de kommunale Raad, angaar hver enkelt Indbygger i Kommunen, og Kvinderne altsaa ligesaavel som Mændene bør benytte den Ret, de har, til at skaffe sig Indflydelse paa disse Spørgsmaals Afgørelse.
2) fordi Kvinderne sandsynligvis vil opnaa den politiske Valgret des hurtigere, jo større deres Deltagelse er ved de kommunale Valg.
Hr. Højesteretssagfører Møldrup:
Af mange Grunde, men først og fremmest af den Grund, at jo kraftigere Kvinderne udnytter deres »kommunale« Myndighed, des hurtigere vil de opnaa at faa deres »politiske« Umyndighedstilstand hævet.
Fru, Kommunelærerinde Louise Nørlund:
Naar vi Kvinder nu har faaet kommunal Valgret, saa synes det mig at være den mest selvfølgelige Sag, at vi ogsaa maa stemme. Thi vi slipper jo ikke fra Ansvaret ved ikke at stemme. Saa vi maa træffe vort Valg og sige vort Ja eller Nej.
Det, der er det vanskelige, er naturligvis, at der stemmes paa en Liste med mange eller færre Navne, og ikke paa en enkelt Person. Der vil jo altid være en eller anden, som synes, at denne eller hin Person med Urette er optaget paa Kandidatlisten. Kvinderne er maaske mere tilbøjelige end Mændene til at hænge sig fast i denne eller hin Fejl, som Personen har, og at glemme de Fortrin, som Vedkommende kan have i en offentlig Debat eller i en offentlig Forsamling, hvor der kæmpes om Principper.
Og naar der saa spørges: »Hvorfor bør Kvinderne stemme«, saa bliver mit Svar dette: For at støtte de Principper, der vil værne om de svage og nødlidende i Samfundet, der vil give den bedst mulige Opdragelse, Hjem og Mad til de Børn, der savner disse Goder, eller som vil modarbejde enhver egoistisk og hensynsløs Jagt efter Magt og Indflydelse paa andres Bekostning. Kvinderne bør ved deres Stemme staa Vagt om det Princip, at Kommuneraadets Afgørelser træffes med den store Almenheds Vel for Øje og ikke med det for Øje: at gavne enkelt Person eller enkelt Stand. Delte vil da ogsaa være i Overensstemmelse med Kvindens - Moderens - Naturel og Tankesæt.
Fru Johanne Rambusch Sjørup, Form. for Landsforbundet for Kvinders Valgret«:
Praktisk set har det stor Betydning, at vi Kvinder benytter den kommunale Stemmeret. Den giver os som Mødre Haand i Hanke med de Skoler, som vore Børn benytter, som Hustruer fælles kommunale Interesser med vore Mænd og som enligt stillede Kvinder Retten til at være med ved Forvaltningen af de Skatter, som vi nu kun har Pligten til at betale. - Moralsk set har det næsten endnu større Betydning, at vi bruger den Ret, vi nu har faaet. - Her i Landet er den det første større Skridt henimod: Kvindens fulde sociale og politiske Ligestilling med Manden, og da det er det Maal, som alle ærekære og selvstændigt tænkende Kvinder bør stræbe mod, er det ogsaa vor Pligt at benytte enhver Rettighed godt, der fører os nærmere mod det.
Hr. Redaktør Ove Rode:
Fordi Kvinderne har samme Interesse i en god Styrelse af Kommunen som Mændene.
Fordi Kvinderne ved at anvende den kommunale Stemmeret fremmer og styrker deres Krav om at faa den politiske Stemmeret.
Fordi Mændene gerne skulde faa Respekt for Kvinde-Stemmeretten.
Fordi det sociale Fremskridt trænger til den nye og første Indsats i Arbejdet, som Kvinderne kan bringe.
Hr. Generaltolddirektør Marcus Rubin:
Spørgsmaalet om »Kvinder« bør stemme ved de kommunale Valg vedrører vel, som saa mange andre »Kvindespørgsmaal«, Middelstandens Kvinder. Fødsels-og Pengearistokratiets Kvinder er herhjemme ikke mange i Tal, og Arbejderbefolkningens, i Land og By, har arbejdet haardt, før Kvindens Deltagelse i Arbejdet blev et Problem, og vil stemme ved Valg efter Instinkter og Paroler, som i Virkeligheden er ret fjærne fra »Kvinden og Samfundet«.
Middelstandens Kvinder bør benytte deres Valgret endnu mere end Mændene. Thi til den almindelige Pligt til at gøre sin Menneske- og Borgerret gældende, naar Lejligheden frembyder sig, og til at sørge for, at man i Anliggender, der vedkommer baade en selv og hele Samfundet, søger at faa de bedst mulige Repræsentanter, kommer der for Middelstandens Kvinder et Pligtmoment af særlig Art. De skal deltage i Valget for at opdrage sig. Det er en af den almindelige Stemmerets store Opgaver at vænne Befolkningen til Interesse for det offentlige Liv gennem Deltagelse deri, nu og da at gaa ud af sit private gode Skind for at samles og løfte i Flok og Følge. Mændene har lært det, Kvinderne er i den Henseende endnu uopdragne, og oplæres kun dertil gennem egen Virken. Vil de bygge Bro over den Kløft, der faktisk bestaar mellem deres Del af Avislæsningen, af Samtalerne, af Kendskab til hvad der sker rundt om dem, og Mændenes, maa de ikke betragte det offentlige Liv som sig uvedkommende, men med Glæde gribe Lejligheden til at blive vedkommende. Deres egen Aand og deres aandelige Samliv vil vinde derved - maaske tabes ogsaa noget, men det vil dog i vor Tid enten ikke være værd eller ikke muligt at bevare -, og de vil om Tidens aabne Spørgsmaal ophøre med at vide ingenting eller højt regnet Stikord, der efterplapres fra deres nærmeste mandlige Omgang. For Kvindernes egen Skyld og for begge Køns har Kvinderne derfor, foruden de Grunde til at stemme, som ovenfor er nævnte som fælles for dem og Mændene, altsaa endnu den, at det er en Begyndelse til at lære at svømme -, først bliver det vel i Sele, senere bliver man Frisvømmer.
Hr. Folketingsmand, Birkedommer Poul Sveistrup:
For at Kommunerne kan blive gode Hjem.
Hr. Folketingsmand Herman Trier:
Om en Kvinde bør stemme, naar hun mangler alle andre væsentlige Forudsætninger derfor end den at have Valgret, er vel lige saa tvivlsomt, som om en Mand i samme Tilfælde bør stemme.
Og en væsentlig Forudsætning er at have dannet sig en mer eller mindre selvstændig begrundet Mening om Valgets Betydning og den Retning, dets Udfald bør gaa i.
Men en Kvinde bør maaske foretage sig at stemme netop for derved at foranlediges til at skaffe sig Forslaaelse af Forhold, hvis Opgaver og rette Udviklingsgang hun ellers til Tider savner Blik for, uagtet ogsaa hun som Medlem af det borgerlige Samfund berøres af dem.
Og naar hun har vundet sig en Overbevisning, bør hun stemme, fordi Deltagelsen i Afstemningen er et Led i Arbejdet for at føre Overbevisningen ud i Livet og skaffe den Magt der. Kommunale Valg er ligesom politiske Valg Kamp for at bestemme Udviklingens Retning. Jo større og mere alsidig Deltagelsen i Valget bliver, des sikrere bliver ogsaa Grundlaget, der lægges for den kommende Udvikling, sikrere altsaa ved baade Mænds og Kvinders Deltagelse end ved Mænds alene.
Ved at stemme faar Kvinder Indflydelse paa Resultatet af Valget, derfor ogsaa Mulighed for at kontraballancere uheldige Indflydelser fra mandlig Side - hvis de ikke bruger deres Valgret til at styrke disse.
Ved den Indflydelse, deres Stemmetal giver dem ved Valget, faar de Adgang til ogsaa at øve Indflydelse paa Forberedelsen til Valgene, paa Opstillingen af Kandidater. Det giver en Mulighed for en mere retfærdig Repræsentation.
Deltagelsen i Valgene giver Kvinderne større Ret til at kræve kvindelige Kandidater opstillede, d. v. s. til at faa en direkte Repræsentation i Raadet, hvortil der vælges. Og derved vil der kunne tilføres Raadet Arbejdskraft, det ellers vilde savne, til Løsning af fælles og af særlige Opgaver. Ved det første Møde i det nye Raadhus sagdes der: »De vise Fædres Raad skal eje ikke blot en Faders Overblik, men ogsaa en Moders Omsorg - hvor er Kvinderne, der kunde give Raadet en dybere Moderfølelse for de smaa og de svage?«
Hr. Folketingsmand, Overretssagfører C. Th. Zahle:
Kvinderne bør ved de kommunale Valg stemme for at bidrage til, at Kommunernes Styrelse indrettes saaledes, at ingen Børn savner Føde, Klæder og Undervisning, at ingen arbejdsvillige og arbejdsduelige Mennesker savner Arbejde, og at de, der ikke kan arbejde, fordi de er syge eller gamle, bliver plejede.
Dette Maal tilstræber alle de Mennesker, der ikke i blind Egennytte kun tænker paa at forøge deres eget Liggendefæ.
De mange Kvinder, som hører til denne sidste, skadelige Afart af Mennesker, bør ikke afgive Stemme angaaende offentlige Anliggender.
