« Tilbage til søgeresultaterne
Folkeskolen i Danmark
Af Kommunelærerinde Eline Hansen.
De første Skoler var i Danmark som i andre Lande de kirkelige Skoler, der oprettedes ved Domkapitlerne. Da disse henimod Slutningen af Middelalderen ikke længere tilfredsstillede Befolkningens Krav, opstod Latinskoler, der virkede som Forberedelse til Universitetet. Enkelte Steder oprettedes de saakaldte Skriveskoler til Indøvelse af Læsning, Skrivning og Regning. Disse Færdigheder var dog den Gang langtfra enhver Borgers Sag.
Med Reformationen indtraadte en Forbedring af Skolevæsenet. Efter Kirkeordningen af 1537 skulde en Del af det inddragne Kirkegods anvendes til Forbedring af Skolevæsenet. Denne Forbedring kom dog særlig Latinskolerne til Gode, hvor Latinen beholdt Overvægten. Det er først idet 18de Aarhundrede, at Interessen vaagner for Modersmaalet, Historie og Geografi.
1739 indførtes almindelig Skolepligt i Danmark; men baade med Skoler og Lærerkræfter var det i Folkeskolen daarlig bevendt endnu i Slutningen af det 18de Aarhundrede.
Paa Landet laa Skolerne saa spredt, at Børnene om Vinteren ikke kunde naa til dem, paa Grund af daarligt Vejr og Føre, og om Sommeren stod Skolerne tomme paa Grund af Markarbejdet.
Skolebygningerne var daarlige, de bedste var endnu de paa Frederik den Fjerdes Anordning oprettede 240 Skoler, de saakaldte Rytterskoler, der var bygget paa Krongodset.
Lærerne var daarligt lønnede, som Følge deraf uden egentlig Skoleuddannelse, for at leve havde de et Haandværk ved Siden af Skolegærningen; der undervistes kun i Læsning, Katekismus og Bibelhistorie.
I Købstæderne stod det ikke meget bedre til, heller ikke Hovedstaden havde noget almindeligt Skolevæsen.
Garnisonen og Søetaten havde sine egne Skoler, hvor det faste Mandskabs Børn undervistes. Fattigvæsenet havde oprettet de saakaldte Fattigskoler for de Børn, der var under dets Forsorg, endelig sendte mange deres Børn til de i den pietistiske Tid oprettede Kirkeskoler. Fattigskolerne er blevet til de nuværende Kommuneskoler, Kirkeskolerne bestaar endnu under Navnet »De forenede Kirkeskoler«. De raader kun over én Bygning (nemlig i København), men er en selvstændig Institution, der bestaar ved egne Midler og rekruteres af de flinkeste Børn fra Kommunens Skoler.
Oplysningstiden medførte lysere og bedre Forhold for Skolevæsenet. 1789 nedsattes den store Skolekommission, hvori Grev Chr. Reventlow og Biskop N. E. Balle havde Sæde. Som Frugt af Kommissionens Arbejde udkom i 1814 en Anordning for Folkeskolen paa Landet, en
Skoleanordning for Købstaden og et Reglement for København.
Herved udvidedes og skærpedes Undervisningspligten, Udgifterne paalignedes Kommunerne efter faste Regler, betryggende Regler for Lærernes Ansættelser og Lønninger gennemførtes, og de fik Ret til Pension; til Gengæld forlangtes der nu en Eksamen, som gav Adgang til Lærerstillingen. Der blev indført Klassedeling, og Fagkredsen blev udvidet. Der skulde undervises i Religion, Læsning, Skrivning, Sang samt eventuelt Gymnastik, lidt Historie og Geografi. Skolerne var fælles for Drenge og Piger. De gamle Degneembeder blev for at spare Lærerlønninger paa Landet og mange Steder i Købstæderne forenet med Lagerpladserne.
Grev Reventlow byggede selv Skoler paa sine Godser og ventede, at de andre Godsbesiddere skulde følge hans Eksempel, dette skete dog ikke.
Der var ved Anordningen af 1814 givet et udmærket Grundlag for Folkeskolen; men Udførelsen blev paa Grund af de pekuniære Forhold kun tarvelig, dog har dette Grundlag baaret Folkeskolen frem indtil den nyeste Tid.
Kravet om en bestemt Eksamen som Adgang til Lærerstillingen, medførte Oprettelsen af Seminariet; Blaagaard var blevet oprettet 1790 og Brahetrolleborg 1794, begge med en treaarig Uddannelse.
Fra 1824-41 spillede den »Indbyrdes Undervisning« en stor Rolle. Metoden var indført fra England, hvor den var sat i System. Den bestod deri, at de store Elever optraadte som Hjælpere under Lærerens Tilsyn. Eleverne deltes i mindre Grupper, hver anført af en Hjælper. Paa et Tegn fra Lærerens Signalpibe, traadte de alle hen til de paa Væggene ophængte Tabeller, hvorigennem Læse-, Skrive- og Regnefærdigheden indøvedes. Paa et nyt Signal skiftede Grupperne Tabeller. I Ledelsen heraf og i en nøjagtig Bogføring over Gennemgangen af de forskellige Tabeller, bestod for største Delen Lærerens Arbejde. Efter denne Metode undervistes indtil 150 Børn i én Klasse, paa visse Steder i Udlandet endog op til 1000 Børn. Denne Metodes Indførelse bevirkede en Tilbagegang baade i Skoleundervisningen og Seminarie-uddannelsen.
Imidlertid bragte den politiske Bevægelse i Stændertiden nyt Liv; der blev dannet en Forening af danske Lærere, som fremkom med Ansøgninger overfor Autoriteterne, baade med Hensyn til forbedrede Lønningsforhold og Reformer i Skolevæsenet. 1846 afholdtes det første almindelige Lærermøde, hvori deltog Lærere fra hele Landet.
I Købstæderne kaldtes Skolerne efter Anordningen af 1814 for Borgerskoler. Efter 1838 oprettedes selvstændige Realskoler med Realfag og fremmede Sprog som en Mellemting mellem Folke- og Latinskolen. Nogle Steder nøjedes man med at knytte Realklasser til Borgerskolen. Realskolerne oprettedes kun for Drenge.
1844 udkom en Anordning, hvorved Københavns Skolevæsen i høj Grad forbedredes. Forbedringen genemførtes af V. A. Borgen, der blev Københavns første Skoledirektør.
Efter Indførelsen af den fri Forfatning oprettedes Ministeriet for Kirke- og Undervisningsvæsenet, og Skolen fik derved en fastere Ordning; men i Rigsdagen opstod der nu en Strid, om hvorvidt Kommunen eller Staten skulde have størst Indflydelse paa Skolens Ledelse. Denne Strid har virket hæmmende paa Skolens Udvikling og er endnu ikke afsluttet.
1855 ansattes Monrad som Overskoledirektør, et Embede, der ophævedes igen 1866. Det lykkedes ham i Forbindelse med Hall at gennemføre Loven af 1857, der betegner et stort Fremskridt for Skolen. Kommunerne faar Indflydelse paa Besættelsen af Lærerembederne, og senere faar Befolkningen ved den ny Kommunallov af 1867-68 forøget Indflydelse paa Skolevæsenet.
Ved Loven af 1857 fastsættes Statens Tilskud til Skolevæsenet, Lærernes Løn og Pensionsforhold forbedres, der træffes, Bestemmelser om Børneantal og Skolehygiejne, Undervisningen udvides, der oprettes Pogeskoler, ansættes Overlærere, og Seminarieundervisningen forbedres.
Fra 1860 afholdtes aarlig Lærerindeeksamen, og Dørene til Skolen aabnedes for Lærerinderne, hvad der af alle betegnes som et stort Fremskridt paa Undervisningens Omraade.
Kvinderne har aldrig helt været udelukket fra Skolerne. I en Forordning for København af 1716 ses det, at det kan bevilges Enker og ugifte at holde Skole, naar de er overhørt af Præsten og har faaet Øvrighedens Samtykke; det samme gælder for øvrigt ogsaa om Mandspersoner; men der tilføjes for Kvindernes Vedkommende, at der herefter ikke lettelig antages Lærermestersker uden for at undervise Pigebørn alene og Drenge under 4 Aar. (Betegnelsen Asyler og Børnehaver kendtes den Gang ikke). I de følgende Forordninger tales stadig om Skoleholdere og Skoleholdersker.
Ved Forordning om Konfirmationens Indførelse 1736 tales kun om Lærere, eftersom det tilkom dem at forberede Børnene og afholde Konfirmationen. Efter den Tid omtales Lærerinderne ikke meget.
I Planen for Københavns Fattigskoler staar der, at Lærerne skal være Studenter eller Seminarister. Men da baade Drenge og Piger skal undervises i saadanne Færdigheder, der senere kan komme dem til Gode i Livet, antages ogsaa Personer, der er færdige i de Haandarbejder, til hvilke de anvises og - lige Duelighed forudsat - altid de mest trængende. Blandt disse »Personer« har der ogsaa været Kvinder, ligesom det ogsaa blev betroet »skikkelige, aldrende Fruentimmer« at drage Omsorg for Børn under 5 Aar i særskilte Værelser, naar Forældrene ikke selv kunde drage Omsorg for dem.
I Forordningen af 1814 omtales Lærerinder. Der forlanges, at Lærere og Lærerinder skal for ,at ansættes, aflægge Prøve for Direktionen, dog har de sidste nærmest virket som Haandarbejdslærerinder.
I Tiden henimod 1860 nævnes Lærerinderne hyppigere sammen med Lærerne, og 15de August 1859 kundgøres, at Kommunalbestyrelsen i København har besluttet at benytte Lærerinder ogsaa i andre Fag, naar de har bestaaet en i dette Øjemed anordnet Prøve. Samme Aar udkommer i November Bekendtgørelse fra Ministeriet om Ansættelse af Lærerinder ved Borger- og Almueskolevæsenet og om deres Uddannelse hertil.
Der oprettedes i København 2 Privatseminarier (Femmer, Zahle) til Uddannelse af Lærerinder, de har vist sig som ypperlige Læreanstalter; senere er der kommet flere til i andre Egne af Landet; men medens der er 4 Statsseminarier for Mænd, er der til Dato ikke oprettet et eneste for Kvinder. Dette gør selvfølgelig Kvindernes Uddannelse langt dyrere end Mændenes.
Ikke engang i Regeringens Seminarieforslag af 1908 er der Tale om et Statsseminarium for Kvinder. Lærerinder fra hele Landet har i den Anledning samlet Underskrifter paa et Andragende til Regering og Rigsdag om Oprettelsen af 4 Statsseminarier for Kvinder, gaaende ud fra den Betragtning, at Stat og Kommune har Brug for lige saa mange Lærerinder som Lærere. Andragendet er underskrevet af henimod 1900 Lærerinder.
I Midten af forrige Aarhundrede fremsatte Grundtvig sit originale Syn paa Skolen og dens Opgaver. Hans Skoleopfattelse har udviklet sig i sin reneste Form i Folkehøjskolen. Til Barneskolen overførtes den af Kristen Kold, der paa Fyn oprettede den første grundtvigske Friskole for Børn i Modsætning til den bestaaende obligatoriske Kommuneskole.
Den grundtvigske Friskole hævder Forældrenes Ret til at bestemme Undervisningen, antage Læreren o. s. v. Da Autoriteterne lagde disse Skoler Hindringer i Vejen, blev Privatskolens Frihed sikret ved Lov af 1855, hvorved Forældrene fritages for at lade deres Børn besøge de offentlige Skoler, naar de paa anden Maade sørger tilfredsstillende for deres Undervisning. De grundtvigske Friskoler har opnaaet Statstilskud, dette blev sidste Gang betydelig forøget ved Loven af 1908.
Grundtvigs Tanker har lidt efter lidt faaet stor Indflydelse paa hele vort Skolevæsen, ogsaa Folkeskolen skylder ham meget. Fortælling og Samtale har afløst Lektie- og Remselæsning, Forholdet mellem Lærer og Elever er blevet mere personligt. Man har søgt at vække Befolkningens Interesse for Undervisningen. Lærermøder er blevet afløst af Skolemøder, hvortil hele Befolkningen indbydes.
Men paa den anden Side har Striden mellem de grundtvigske Friskoler og den kommunale Skole i Forbindelse med de politiske Forhold virket hæmmende paa Skolens Udvikling, særlig paa Landet.
København og de større Kommuner forbedrede Forholdene af egen Drift uden særlige Love. 1899 gennemførtes en Lov, der forbedrede Lønningsforholdene og forøgede Statens Tilskud til Skolevæsenet. Denne Skolelov var saaledes særlig en Lønningslov; men hvor utilstrækkelig den var, ses deraf, at der allerede 1908 er gennemført en ny Lønningslov, der af alle anses for et stort Fremskridt.
En stor Del af den danske Lærerstand levede virkelig i saa trykkede Kaar, at Næringssorg satte sit Stempel paa mange Hjem; men til Trods herfor har Standen stadig udviklet sig. 1874 stiftedes Danmarks Lærerforening, der rummer Folkeskolens Lærere over hele Landet. 1870 begyndte de nordiske Skolemøder, der afholdes hvert 5. Aar skiftevis i de 3 nordiske Hovedstæder. Heri deltager dog ogsaa det højere Skolevæsens Mænd og Kvinder.
