« Tilbage til søgeresultaterne
Landet, hvor „Queen"*) betyder Kvinde. *) Dronning
Det er maaske ikke saa overraskende, at Kvinderne i Danmark udstrækker Haanden til de engelske »Valgretskvinder«. Vi har det samme nordiske Blod i vore Aarer og samme Kærlighed til Friheden. Og det Land som frembragte den største Æventyrdigter i Nutiden maatte ganske naturligt være det, der frembringer »Valgretskvinder«, for store Drømmere og store Reformatorer rinder altid af samme Rod. Desuden, man kan ikke læse en Historie som »Snedronningen«, for kun at nævne en, uden at opdage, at H. C. Andersen idet mindste ikke syntes, at Kvinden skulde berøves Stemmeret, fordi hun ikke kan kæmpe. I Danmark mødte jeg ikke det mindste af den spidsfindige Modstand mod
Kvindevalgretten, som bunder i en lav Undervurdering af Kvindens Egenskaber. I Danmark betyder Ordet »Kvinde« ikke som i vort Sprog blot en Mands Hustru (wifman); det betyder en Konges Hustru (Kvinde etymologisk vort Ord for Dronning), og der ligger meget i et Navn.
Det var i Danmark for en halv Snes Dage siden, at jeg var til et Kvindevalgretsmøde i en Provinsby. Det var i en lille By, som nærmest lignede Billedomslaget til en engelsk Udgave af H. C. Andersens Æventyr. Der laa en Ruin af et gammelt Slot oppe paa en Bakke og ved Foden af den løb der en Aa, som bugtede sig ind og ud gennem flere Gader og Haver og Huse videre ud i den stille Fjord. Inde i den tætpakkede Sal talte en Kvinde paa Engelsk om »Stemmeret for Kvinder«. Man skulde tro, at her ophørte ethvert Spor af Stedegenhed, som jeg maatte have søgt paa mine Rejser. Men den lokale Farve var der i Sandhed, for jeg mærkede den straks, da jeg traadte ind i den dunkelt oplyste Sal, og saa Taleren paa en Talerstol omgivet af Blomster, stedsegrønne Planter og smaa Trær mod en Baggrund af Flag og Vokslys. Aldrig nogensinde har jeg i mit eget prosaiske Land set en Kvindestemmeretstaler se ud som en Julegave paa et Juletræ. Man maa rejse til H. C. Andersens eget Land for at finde Alferne aabenlyst ved Siden af Stemmeretskvinderne.
Jeg fandt ogsaa andre stedegne Forskelligheder mellem de danske Kvinders Stemmeretsbevægelse og vor egen, baade i Provinsbyerne og i København. I Landet, hvor Queen betyder Kvinde, indtager Kvinderne, skønt de ikke har Stemmeret, en langt mere agtet Stilling i Politik, end i England. De gør intet af det store Arbejde i Valgagitationen, som de Medlemmer af Parlamentet, der er imod Stemmeretten, saa fuldstændig ignorerer, naar de ønsker at fastslaa, at Kvinder er altfor rene og sarte til at have med Politik at gøre; og jeg hørte ikke én Gang i Danmark anført, at Hjemmets Sphære er adskilt fra Politikens, og at Kvinderne udelukkende tilhører den ene og Mændene udelukkende den anden. Tværtimod, Forbindelsen mellem de to er almindelig anerkendt, og Kvindernes Mening bliver ikke alene omhyggelig taget i Betragtning, men med Overlæg æsket, naar Lovgivning angaaende Hjemmet er under Debat. I Løbet af de sidste faa Aar har »Dansk Kvindesamfund« opnaaet Forbedring af de gamle Love og udvirket nye med Hensyn til Kvindernes Stilling i Staten.
Interessant var det at lægge Mærke til den Forbauselse - næsten Foragt - hvormed danske Valgretskvinder tilbageviste den Tanke, at dens Kravs Retfærdighed paa nogen Maade kunde svækkes af den Kendsgerning, at de allerede har nogen Indflydelse paa Lovgivningen. De føler ligesaa stærkt som nogen engelsk Valgretskvinde, at indirekte Indflydelse af den Slags er en uværdig Erstatning for Borgerskabets fulde Rettigheder, og at Besiddelsen af Valgretten er nødvendig for Kvindens fulde Udvikling i enhver Retning.
Jeg fandt Kvinderne i Danmark meget forhaabningsfulde angaaende deres politiske Valgret, selv om de ikke ventede at faa den straks. Før Spørgsmaalet om Forsvarssagen er løst - man antager, at det vil optage Rigsdagen for Resten af dette Aar - siges der, kan man ikke tage fat paa Behandlingen af Stemmeret for Kvinder. Vi har naturligvis hørt den Slags Historier her ovre altfor ofte til at vi ikke skulde være mistænksomme; og jeg sporede en anden Fare i den Tilbøjelighed, som nogle danske Valgretskvinder havde til at lægge altfor stor Vægt paa Nødvendigheden af, at Kvinderne først beviser deres kommunale Dygtighed (de fik kommunal Valgret sidste Aar og skal gøre Brug af den i næste Maaned) - en Fejltagelse, som vi gjorde efter 1884.
En anden Hindring som møder dem, er den, at Forfatningen af 1849 maa forandres, for at Kvindestemmeretten kan blive indført. Jeg maa antage, fra hvad jeg saa og hørte, mens
jeg var i deres Land, at Kvinderne i Danmark ikke vil komme til at lide saadan, som de engelske Kvinder har gjort det og endnu gør det, for deres politiske Friheds Skyld. Men Regeringerne ligner meget hverandre i alle Lande, og jeg saa intet som kunde tyde paa, at Regeringen i Danmark vil indrømme Kvinderne det aller mindste, som de ikke paa det ihærdigste har arbejdet for.
Det er meget opmuntrende at se den store Beundring, som danske Kvinder og ogsaa danske Mænd har for de modige engelske Kvinder, der endogsaa gaar i Fængsel for deres Sag. Jeg blev mere end en Gang forsikret om,, at vor Sejr vil ogsaa betyde en Sejr for dem, ligesom alene Beretningerne om vor Kamp har været nok til at puste nyt Liv i deres Agitation. Men det vanskeligste Punkt jeg havde at bekæmpe, var alles Forbavselse lige fra Rigsdagsmedlemmernes til den mindst politiskinteresseredes over de Englændere, som med Sindsro kan se paa, at Kvinder smides ud af Møderne og kastes i Fængsel. Det er sørgeligt at være Englænderinde i Udlandet i disse Tider og at maatte finde sig i Kritik over ens mandlige Landsmænd. Da jeg rejste til Danmark, var mit inderlige Ønske at opnaa Stemmeret for de engelske Kvinders Skyld; men da jeg kom tilbage, ønskede jeg det mere end nogensinde før - for de engelske Mænds Skyld.
(Oversat af T. B.)
Ovenstaaende er en noget forkortet Gengivelse af en Artikel, der findes i »Votes for women« for 4. Februar.
