« Tilbage til søgeresultaterne

En 8 Minutters Beretning

Af: Anna Hjort

« Se emneord

En 8 Minutters Beretning

i   »Danske   Kvinders   Nationalraad«   29.   Marts.

Af Frøken Anna Hjort.

I »Social-Demokraten« for 21. Sept. 1907 stod der: Der virker her i Byen en sam­fundsgavnlig Institution, Dansk Kvinde­samfunds Husmødre forening« - sam­fundsgavnlig Institution, det lød som Mu­sik i mine Øren - thi det er denne For­ening, jeg som Formand skulde sige nogle Ord om.

Foreningen blev stiftet 1898, og har som Formaal Omsorg for 14-15 Aars Pige­børn, nærmest udgaaede fra københavnske Arbejderhjem. Den udsender disse Pige­børn som »Lærlinge« til gode Hjem paa Landet, hvor de mindst l Aar deltager i al huslig Gerning under en kyndig Hus­moders Ledelse. Ved dette Arbejde til­stræbes, at de vil blive mere skikkede til i Tiden selv at skabe et lykkeligt Hjem, fremfor dem, der i deres første Ungdom har levet som Fabriksarbejdersker eller Ekspeditricer i den store By med de iøjne­faldende Fristelser.

Netop i disse Dage fortælles der, hvor­ledes man i Amerika, i Staten New Hampshire, tænker paa at faa oprettet Hushold­ningsskoler, hvor Fabrikarbejdersker, Eks­peditricer o. lign. kan faa de allernødvendigste Forkundskaber i Husvæsen, Øko­nomi og Barnepleje, og der tilføjes, at ingen Mand bør gifte sig med en Pige, der ikke er i Besiddelse af et Vidnesbyrd fra en saadan Skole. - New Hampshire er jo dog en af de 6 gamle, engelske Stater, hvis Ord er værd at lytte til.

En lignende Tanke arbejder vi med, naar vi udsender disse Børn - men vi siger: Skoler er gode, dog selve Livet er endnu bedre for disse helt unge, naar de i et Familieliv kommer under en god Husmo­ders Vejledning. I Skolerne kan under­tiden alt være lagt for godt tilrette, saa Børnene bliver forvænte, og Nøjsomhed, der er saa vigtig for den, der skal naa til den gode Økonomi, indøves lettere i et vir­keligt Hjem, ikke mindst i et Hjem paa Landet.

Mit lille Arbejde med henved en Snes Børn aarlig fortsætter jeg i det stille, med det Haab, at andre efter mig vil tage Tan­ken op og brede den videre.

Hvorledes min Plan udføres ved Hjælp fra Lærerinder og Inspektører i Kommu­neskolerne og med Imødekommenhed fra Husmødre i D. Kv. Sf.’s forskellige Kredse har jeg tidligere meddelt i Nationalraadet, saa jeg vil blot bruge mine sidste Mi­nutter til at give Dem Eksempler paa, hvor forstaaende mine Husmødre kan være, og hvor modtagelige Børnene ofte er.

(Brev fra en Husmoder og Vidnesbyrd om flere Børn oplæses).

« til toppen

Emneord

Teksttype

Forfattere

Initialer

Omtalte personer

Professioner

Perioder

Regioner