« Tilbage til søgeresultaterne
De politiske Valg
Der er ikke almindelig Valgret i Danmark, naar Kvinderne er uden politisk Valgret!
Forhaabentlig vil det lykkes Kvinderne paa Valgdagen d. 25. i denne Maaned i det mindste at faa dette slaaet fast i den almindelige Bevidsthed. -
Mændene skal vælge de Mænd, der skal raade for Landet i den nærmeste Fremtid, - som om Danmarks Befolkning kun bestod af Mænd! Hvor urimelig og uretfærdig denne Ordning end hidtil har maattet forekomme, saa er den dog nu, da Kvinderne er kommunale Vælgere og har vist sig dette Hverv fuldkomment voksne, endnu langt mere urimelig og uretfærdig end nogensinde før.
Der er blevet bejlet til vore Stemmer, vi er atter og atter blevet paakaldt som en vigtig Faktor i Samfundet under Valgagitationen i Marts Maaned, men nu i Maj er der ingen der taler om Kvinderne og ingen, der ønsker at høre vor Mening om de Spørgsmaal, der nu ligger for. Er det maaske, fordi det er Spørgsmaal, som ikke vedkommer Kvinden og som ligger hende saa fjærnt, at hun ingen Mening kan have derom? Utallige Gange i Skrift og i Tale er det paavist, at dette ikke er Tilfældet.
Det er gentaget indtil Trivialitet, at Samfundet er Kvindernes saavel som Mændenes, - men Gentagelsen, der er uden logisk Berettigelse er af stor psychologisk Betydning, og vi maa blive ved med at gentage; ogsaa ved denne Lejlighed maa vi sige det; Kvinderne maa have politisk Stemmeret for Samfundets og for deres egen Skyld. Thi i det moderne Samfund, der er et saa utrolig sammensat Maskineri, er der den fineste Vekselvirkning mellem alle dets forskellige Bestanddele, og det er af stor Betydning for den samlede Helhed, at hver enkelt Del virker saa tilfredsstillende som muligt, ligesom ethvert Individ har Fordel af, at Samfundets Ordning er saa fuldkommen som mulig.
Men derfor maa Samfundet ikke ensidigt styres af den ene og tilmed mindre Halvdel.
Den nuværende Tingenes Tilstand er ikke blot en Halvhed men derigennem ogsaa en Uretfærdig. Og Uretfærdighed er et slet Grundlag for en Statsordning. Og denne Uretfærdighed er saa iøjnefaldende og saa nem at raade Bod paa, at det allerede burde være gjort.
Vi behøver ikke længere at fremsætte Grunde for vort Krav om Kvindernes politiske Valgret, Sagen er nu paa det Standpunkt, at det anses for saa selvfølgeligt, at der maatte anføres Bevis for det modsatte. Og et saadant - gyldigt - Bevis har vi endnu ikke set fremsat.
Kvindernes politiske Stemmeret har ogsaa kun meget faa Modstandere her i Landet. Landstingets Højre har hidtil været anset som de mest uovervindelige blandt disse. Da den Deputation fra Dansk Kvindesamfund, der overbragte Konsejlspræsident Neergaard Andragendet om ved en mulig Grundlovsændring at benytte Lejligheden til at virke for Kvindernes politiske Stemmeret, faa Dage efter havde Foretræde for Landstingsudvalget angaaende Grundlovsændringen, bad Prof. Matzen om Ordet for at udtale sin varme Sympati for Kvindernes politiske Valgret, som Professoren fandt fortjente al mulig Støtte, efter at Kvinderne havde vist saa stor Interesse for de kommunale Valg. Deputationen hørte denne Udtalelse med saa meget større Glæde, som den kom ganske uventet og med Rette kunde anses som en Borgen for, at Sagen heller ikke i Landstinget vil møde nogen principiel Modstand.
Men naar nu dette virkelig er Tilfældet, at saa godt som alle er enige om, at Kvinderne bør have politisk Stemmeret, og et stort Antal, - baade Kvinder og Mænd - ønsker og arbejder for, at de skal faa den, hvor er det da muligt, at man ikke en Gang kan forudsige, hvor lang Tid, der vil hengaa, inden den bliver til Virkelighed?
Der findes i Fysiken en Lov, som kaldes Inertiens eller Træghedens Lov. Det er uden Tvivl den, der ogsaa gør sig gældende her. Der skal her som i Fysiken en ydre Paavirkning for at forandre Tilstanden, et Stød, der bringer Genstanden ud af dens Bane.
Og denne ydre Paavirkning, der skal rive Rigsdagen ud af dens Ligegyldighedstilstand, den maa komme fra Kvinderne selv. De maa gribe Lejligheden ved de politiske Valg til at vise, at
de ikke er ligegyldige hverken for Valgene eller deres eget Krav. De maa ikke, fordi de staar udenfor, lade være med at lægge deres Interesse for Dagen. Vi opfordrer derfor vore kvindelige Læsere indtrængende til at gaa til Vælgermøderne, deltage i Diskussionen og agitere for den Sag, der ligger dem mest paa Sinde, og navnlig for Kvindernes egen. - Der er glædelige Tegn til, at Kvinderne vil deltage i Valgagitationen, og der vil selvfølgelig, som ved en Række tidligere Valg, blive foretaget Interpellationer om Kvindernes politiske Valgret. Forhaabentlig vil disse Demonstrationer vise sig virkningsfulde, saa at Folketinget indser, at det ikke er nok at vide, hvad Retfærdighed er, men at den ogsaa maa øves.
